Stjerneløn til direktøren, ja tak

Af

Topdirektører skal have løn som sportsstjerner, ellers rejser de til udlandet, advarer erhvervsmanden Asger Aamund. Men A4 har for nylig i en analyse dokumenteret, at ingen danske topdirektører rejser ud. Vi har bedt om en forklaring.

Hvorfor skal topdirektører have superstjernelønninger?

»Fordi sådan er virkeligheden. Det nærmer sig en naturlov. I bunden af lønskalaen er de offentligt ansatte, der har en stor stærk arbejdsgiver og ingen mulighed for at gå andre steder hen. I toppen sidder nogle direktører, hvis løn aftales efter udbud, efterspørgsel og internationale aflønningsprincipper. Akkurat som sportsstjerner.«

Som sportsstjerner?

»Ja, fodboldspilleren Christian Poulsen har en børsværdi. Det har toplederen også. Jeg forstår godt, at nogen studser, når topdirektører får 10-12 procent mere i løn og en stor pakke aktier, mens kassedamen får 100 kroner i timen. Men det er misforstået solidaritet at give direktøren halvdårlig løn. Man taber arbejdspladser og konkurrenceevne til skade for alle - også LO-arbejderne.«

Sammenligningen med fodboldspillere holder ikke. A4 har dokumenteret, at danske topchefer stort set aldrig bliver solgt til udlandet. Hvorfor så skrue op for deres løn?

»Ikke alle topdirektører løber skrigende til udlandet for at få mere i løn. Mange er glade for at bo i Danmark. Det handler om stemningen og værdierne. Og jobtilfredsheden i Danmark er rekordhøj, også blandt topdirektører. Men der er i dag fuld gennemsigtighed om lønniveauet, og afvandringen er begyndt.«

Jamen, ingen afgående dansk topdirektør skiftede til en udenlandsk virksomhed, da vi sidste år undersøgte 25 af de største danske selskaber. Det tyder da ikke på en masseflugt?

»Tendensen er der. Danske unge tager i dag gerne karrieren i udlandet og nøjes med et sommerhus i Danmark. Afvandringen vil blive betydelig. Derfor må lønningerne til topchefer op.«

Men handler det om markedskræfter? Handler høje topcheflønninger ikke snarere om, at sammenspiste bestyrelser bevilger hinanden lunser?

»Der findes bestyrelser og direktører, der forgylder hinanden med løn og gigantiske bonusser uden at have skabt resultater. Det sker, fordi aktionærerne er svage eller sløve, og det er hårrejsende og samfundskriminelt. Men det er enkeltstående eksempler. Generelt får topdirektøren den løn, der er nødvendig i en global konkurrence om de bedste hjerner.«

Skal vi ligefrem glæde os over, at topchefer tjener styrtende?

»Danmark er efterhånden mere fagforening end nation. Der er mange gode ting ved fagforeninger. Solidaritet og ens holdninger til mange ting. Men bagsiden er millimeterretfærdighed, smålighed og misundelse. Hvis vi får serveret en bøf, ser vi mere på naboens bøf end vores egen. Er hans mindre eller lige så stor, er alt godt. Men er den større, går vi amok og er ligeglade med, at vores egen bøf faktisk mætter os. Ligemageri er en mare. Samfundet bliver ikke dårligere af ulighed, hvis alle får det bedre.«

Er det ikke trivielt at advare om jantelov hele tiden?

»Janteloven ligger for døden, men politikere og fagforeninger forsøger at holde den i live, fordi de har svært ved at fatte, at internationale forhold dikterer danske topdirektørers løn. De brokker sig derimod ikke over, at danske fodboldspillere tjener 15 millioner om året på at spille i udlandet.«

Hvad skal danske topdirektører have i løn for at blive her?

»Det afhænger af virksomheden. Jo mere internationalt orienteret, desto højere løn. En fodboldspiller i 1. division får heller ikke det samme som en FCK-spiller, der igen får mindre end en Barcelona-spiller. Men vi behøver ikke hamle op med amerikansk lønniveau. Der er så store kulturelle og skattemæssige barrierer, at de færreste topdirektører vil rykke over Atlanten efter et job.«