Stive pensionsregler saboterer fleksibel tilbagetrækning

Af | @CarstenTerp

Et rigidt pensionssystem blokerer for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Et mere smidigt system kunne holde især de nedslidte længere i jobbet og dermed sikre dem en mere økonomisk tryg alderdom og samtidig bidrage til sikringen af velfærdssamfundet. Nu opfordrer et ekspertpanel til at give pension et grundigt eftersyn.

Foto: Illustration: Polfoto

FORRÅD ’Pension er så enkelt, at selv et egern kan finde ud af det: Det handler bare om at bygge forråd op.’ Sådan lyder et gammelt ord i pensionssektoren. Men for de, der skal bruge systemet, ser virkeligheden langt mere kompliceret ud.

En ny rapport fra et ekspertpanel under Finanstilsynet med tidligere overvismand Torben M. Andersen i spidsen peger på, at pensionssystemet er næsten umuligt at forstå for almindelige mennesker og samtidig modarbejder lysten til at blive længere på arbejdsmarkedet.

For en murer med en årsløn under 360.000 kroner kan det nærmest ikke betale sig at skubbe sit otium og blive ved med at arbejde et par år ekstra, når han har nået folkepensionsalderen. For hans pensionsopsparing bliver stort set ædt op af modregningen i de offentlige ydelser.

Og skulle han overveje at trække sig delvist tilbage, ramler han ind i en mur af stive og indbyrdes modstridende regler, der gør det snart sagt håbløst for ham at få overblik over sin situation.

Grundigt eftersyn nødvendigt

Både den nuværende og den tidligere regering mener, at det er helt afgørende for bevarelsen af velfærdssamfundet, at danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet. Derfor har de blandt andet hævet pensionsalderen.

Men pensionssystemet modarbejder det politiske ønske om et længere arbejdsliv, vurderer eksperterne fra Penge- og Pensionspanelet. I rapporten påpeger de en række systemfejl, der undergraver danskernes muligheder for at arbejde i flere år.   

»Det er ikke hensigtsmæssigt, når vi nu gerne vil have folk til at blive længere. Der er behov for at se på det nu,« siger formanden for ekspertpanelet, Torben M. Andersen.

Eksperterne anbefaler, at pensionssystemet får et grundigt eftersyn. Og det bakker privatøkonom Carsten Holdum fra PFA op om. Han advarer om, at et dårligt fungerende pensionssystem kan skabe forøget ulighed blandt de ældre.

Hvis det ikke er muligt at være pensionist på deltid, vil de mest nedslidte i stedet blive presset helt ud af arbejdsmarkedet i en tidlig alder, mens de stærke kan gå, når det passer dem. Og det vil splitte de ældre op i et A- og B-hold af rige og fattige pensionister, mener han.

Demografien sætter dagsordenen

Behovet for at tune pensionssystemet er skabt af den demografiske tidevandsbølge, der vil skylle ind over Danmark de kommende år og sætte digerne omkring velfærden under pres.

I 2040 vil 1,3 millioner danskere være over 66 år. Det er en halv million flere end i dag, og de vil leve længere. I 1980 kunne én ud af tre 65-årige regne med at leve længe nok til at fejre deres 85 års fødselsdag. I dag gælder det for hver anden. Og i 2050 forventes det, at to ud af tre ældre vil opleve en fødselsdag med 85 lys i kagen.

For den enkelte betyder det, at perioden på pension bliver længere. Derfor skal der enten spares mere op eller arbejdes længere – med mindre man vil acceptere en lavere levestandard.

Men det voksende antal ældre vil også give et stigende træk på de offentlige kasser samtidig med, at der bliver færre til at betale. Derfor har Folketinget to gange inden for de senere år gennemført reformer med det formål at holde danskerne længere på arbejdsmarkedet. For som det hedder i tilbagetrækningsaftalen fra sidste år:

’Uden effektive reformer, som styrker arbejdsudbuddet markant, bliver den demografiske udvikling en barriere for virksomhedernes muligheder for at rekruttere nye medarbejdere. Dermed bliver vækstmuligheder i Danmark begrænsede.’

Gevinsten er for lille

Ud over en rundbarbering af efterlønsordningen indeholder de to aftaler en gradvis hævning af pensionsalderen. I første omgang til 67 år, men med politisk håndslag på at løfte den yderligere til 70 år for dem, der er født efter 1970.

Det er i det lys, pensionssystemet skal ses. For hvis det politiske mål skal nås, skal danskerne kunne se fidusen i at arbejde lidt længere, spare mere op til alderdommen og aflaste de offentlige kasser. Men systemet fungerer langtfra optimalt.

Set igennem faglige briller er der især grund til at fokusere på samspillet mellem pension og offentlige ydelser. For medlemmerne af de to hovedorganisationer LO og FTF skal lede længe efter de økonomiske grunde til at forlænge arbejdslivet.

»Mange i de grupper, jeg repræsenterer, er ramt af, at opsparing kommer til at koste i sidste ende, fordi man så ikke kan få sociale ydelser,« siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

Tjener man under 360.000 kroner om året, risikerer man at få så hård en modregning i offentlige ydelser som folkepension og boligydelse, at man ikke får meget ud af at blive længere på arbejdsmarkedet. I rapporten konstaterer eksperterne, at ’den sammensatte beskatning i tilfælde af senere tilbagetrækning (…) kan være tæt på 100 procent’.

»Gevinsten kan blive så lille, at incitamentet i forhold til opsparing og senere tilbagetrækning bliver meget beskedent,« siger formanden for ekspertpanelet, Torben M. Andersen.

Dilemma

Den tidligere overvismand pointerer, at der er tale om et dilemma. Pointen med selv at spare op til pension er netop at mindske trækket på de offentlige kasser, så vi sikrer, at samfundet kan forsørge dem, der ikke har råd til selv at spare op. Derfor må pensionsopsparerne acceptere, at de får mindre fra det offentlige.

»Så længe vi ikke har uendelige ressourcer, er der nødt til at ske en modregning. Men man kan godt diskutere, om vi ikke har nået et niveau, hvor for mange påvirkes,« siger Torben M. Andersen.

LO-formand Harald Børsting er bekymret. Han anerkender dilemmaet og frygter, at lysten til at spare op til pension helt forsvinder, hvis ikke der bliver skredet ind overfor modregningen.

»Jeg er bange for, at vi får indrettet den offentlige pension og skattesystemet på en måde, så der ikke er noget incitament til at spare op. Vi er der ikke endnu, men der er en risiko for, at vi havner der,« siger Harald Børsting.

»Vi må i samarbejde mellem politikere, pensionsselskaber og arbejdsmarkedets parter have sat gang i et større udredningsarbejde for at sikre, at det samspil mellem pension og offentlige ydelser ikke er så uheldigt,« mener han.

Modige ældre farer vild

At gå ned i tid er et ønske hos mange, der nærmer sig pensionsalderen, viser en række undersøgelser, som Ældre Sagen har foretaget. Men at flette lidt arbejde ind i sin seniortilværelse kan føre en højst uventet kold afvaskning med sig. Og organisationen kan berette om medlemmer, som farer vild i gevaldigt knudrede og indbyrdes konfliktende regelsæt. 

»Vi får en del opkald om den slags i vores rådgivning. Det er ikke let at forstå reglerne, og især samspillet med de offentlige pensioner volder problemer. Det er vigtigt at få forenklet reglerne,« siger seniorkonsulent Peter Halkjær.

»Mange bliver overrasket, når de ser, hvordan de bliver modregnet, fordi der findes flere forskellige modregningsmodeller,« siger han.

Et eksempel på reglernes ubøjelighed er, at en enlig pensionist har lov til at tjene op til 94.300 kroner om året uden at blive trukket i sit pensionstillæg. Men skal han have glæde af det fulde fradrag, skal indkomsten være fordelt over hele året. Tjener han de 94.300 kroner over en tre måneders periode, har han kun ret til tre måneders fradrag. Og så bliver det overstigende beløb modregnet.

Formanden for ekspertpanelet, Torben M. Andersen, bekræfter billedet af de sammenfiltrede og indbyrdes modstridende regelsæt.

»Det er den største underdrivelse at tale om en kompliceret sammenhæng mellem arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, skat og offentlige pensioner, når man skal gå ned i tid. Selv for eksperter er det svært, og for almindelige mennesker er det ikke til at gennemskue,« siger han.

Teknikken slår knuder

I dag er man typisk enten på arbejdsmarkedet eller på pension. Mellemtingen er nærmest ikke-eksisterende - dels på grund af de stive regler, men også på grund af usmidige pensionsprodukter. Derfor har pensionskasserne ifølge ekspertpanelet en opgave i forhold til at tilbyde nogle produkter, som er tilstrækkeligt fleksible til, at den enkelte kan skræddersy sin individuelle vej mod pensionen.

Og det er selskaberne helt med på, siger vicedirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Carsten Andersen. 

»Hvis tilbagetrækning bliver mere fleksibel, så skal produkterne også være det. Det er vores opgave at fylde hullerne, når man forlader arbejdsmarkedet,« siger han.

Imidlertid slår teknikken knuder. For selvom det er et udbredt ønske blandt ældre at være pensionist på deltid, er det ikke helt let for selskaberne at administrere, når den ældre tjener penge og sparer op til pension og på samme tid får udbetalt penge fra sit pensionsdepot.

Og det bekræfter Peter Melchior. Udover at have deltaget i ekspertgruppen under Penge- og Pensionspanelet er han direktør i arbejdsmarkedspensionsselskabet PKA, som administrerer pensionen for 250.000 primært offentligt ansatte.

»Det er teknisk vanskeligt at indrette sig på mere fleksibilitet. Hvis en ældre medarbejder går på deltid, får du en situation, hvor der skal indbetales og udbetales på samme tid. Det er nyt i pensionsverdenen. Og det kræver noget at indrette teknik og logistik efter det. I forvejen er vi udsat for mange ændringer i regulering, som vi skal indrette vores it-systemer efter,« siger Peter Melchior.

Skat frygter spekulation 

Ifølge Carsten Andersen fra Forsikring og Pension bidrager skattereglerne til stivheden i systemet. 

»Der står nogle lovgivningsmæssige ting i vejen for mere fleksibilitet. Hos Skat er man nervøs for, at folk begynder at spekulere i udbetalingen af deres pension,« siger han.

Det er kombinationen af arbejdsindkomst og pensionsudbetaling, der åbner nye muligheder for skattetænkning. Og Peter Melchior fra PKA bekræfter, at reglerne kan blokere for nytænkning hos selskaberne.

I maj lancerede PKA muligheden for at sætte sin pension på pause og vende tilbage til arbejdsmarkedet for en periode. 

»Der var tæt på at blive forpurret, fordi skattevæsenet frygtede spekulation, men de endte med at bøje sig og tillade vores produkt. Frygten for at en procent skal misbruge systemet, kan ødelægge det for de 99 procent andre,« siger Peter Melchior.

De ældre bliver splittet

Hos Danmarks største udbyder af firmapensioner, PFA, genkender privatøkonom Carsten Holdum billedet af et pensionssystem, der er rigidt, svært at forstå og spiller dårligt sammen med de offentlige ydelser.

Han mener, det har store konsekvenser, hvis vi ikke får sikret, at systemet er til at forstå og kan honorere de ansattes ønsker om at afslutte arbejdslivet på nedsat tid.

»Vi presser vores arbejdskraft for hårdt. Man kan ikke give 110 procent over 40 år. Det bør anerkendes, at man som senior bidrager med sin viden og ikke med sine kræfter,« siger Carsten Holdum.

Hvis ikke pensionssystemet bliver indrettet, så det bliver muligt at geare ned i tide, presser vi de svageste tidligt ud af arbejdsmarkedet, mener han. Sker det, vil de stå med en mindre opsparing end de ældre, som arbejder længere. Og samtidig vil de ganske tydeligt kunne mærke, at statens finanser ikke er, hvad de har været.

»Staten har trukket sig markant fra sine forpligtelser – blandt andet med udskydningen af folkepensionen og forringelsen af efterlønnen. Det vil de svageste mærke. For dem mangler sikkerhedsnettet, og de opdager det først, når de er i frit fald,« siger Carsten Holdum.

Han frygter en fremtid, hvor den ældre del af befolkningen er splittet i to: De højtuddannede, som selv kan vælge, hvornår de går på pension, og de lavtuddannede, som forlader jobbet tidligt på grund af nedslidning. Det vil skabe et økonomisk A- og B-hold, hvor de, der arbejder til sent i livet, har markant mere at rutte med end de, der måtte trække sig tidligt.

Systemet er robust

Et mere fleksibelt pensionssystem kan spænde et sikkerhedsnet ud under de svageste og holde dem længere på arbejdsmarkedet, mener Carsten Holdum. Derfor opfordrer han – på linje med ekspertpanelet – arbejdsmarkedets parter til at understøtte mere fleksibilitet i systemet.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere tager vel imod tankerne om at gøre pensionssystemet mere fleksibelt.

»Vi har et overordnet fokus på at sikre et tilbagetrækningsmønster, hvor det kan betale sig at blive længst muligt på arbejdsmarkedet,« siger underdirektør Erik Simonsen fra DA.

Hos LO understreger Harald Børsting, at pensionssystemet i bund og grund er robust, og at Danmark er bedre rustet end de fleste andre lande i Europa i forhold til at sikre en senere tilbagetrækning. Men mere fleksibilitet kan LO ikke have noget imod, som han udtrykker det.

»Det er godt at kunne trække sig gradvist tilbage. Det har stor værdi for den enkelte og for samfundet,« siger Harald Børsting.

Fleksibilitet er imidlertid en opgave for de enkelte pensionskasser og ikke for arbejdsmarkedets parter, mener han.

“Man kunne sagtens forestille sig et system, hvor pension spillede mere gnidningsfrit sammen med arbejde. Men det er ikke LO, der skal blande sig i det. Det er en diskussion, som bør overlades til pensionskasserne og deres medlemmer,« siger Harald Børsting.