Stilhed efter storm om bryghus

Af | @MichaelBraemer
Gladis Johansson

Det var en principiel konflikt om overenskomst, der blev skudt i gang, da 3F sidste sommer indledte blokade mod Nørrebro Bryghus i København. I dag er der langt mellem avisartiklerne om konflikten, selv om medarbejderne på bryghuset stadig arbejder under overenskomst med de kristelige. Men 3F afviser, at konflikten er løbet ud i sandet.

STATUS For præcis et år siden blæste Fagligt Fælles Forbund (3F) til principiel konflikt og blokade mod Nørrebro Bryghus i København med røde faner, løbesedler og ufravigeligt krav om overenskomst for de ansatte på bryghuset.

I dag er der helt stille om sagen, tjenerne på bryghuset arbejder ufortrødent videre, og ikke skyggen af en faglig aktivist er set i gaden siden december. Men det rolige gadebillede skyldes ikke, at 3F og Nørrebro Bryghus har indgået håndslag og aftale om overenskomst. Tværtimod. Selv om konflikten synes at være løbet ud i sandet, så opretholder 3F den skam stadigvæk, fastslår Jan Mathisen, næstformand i 3F Hotel og Restauration i København, en af de to 3F-afdelinger, der har kørt konflikten.

»Vi fortsætter konflikten, den er ikke fuset ud. Men Arbejdsretten har jo afgjort, at vi ikke må stå foran bryghuset og direkte opfordre folk til boykot af stedet. Og så er det jo svært at gøre en blokade effektfuld. Nu må vi finde nye veje til at påvirke folk,« siger Jan Mathisen.

Konflikten mod Nørrebro Bryghus blev indledt for et år siden, men sagen går tilbage til 2003, da Nørrebro Bryghus slog dørene op. Dengang henvendte fagforeningen RBF, der siden fusionerede med 3F, sig til bryghuset med krav om overenskomst for de ansatte. Forhandlingerne bar ikke frugt. Til gengæld meldte bryghuset sig i 2005 ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og tegnede overenskomst med Kristelig Fagbevægelse.

Men ifølge 3F Hotel og Restauration er aftalen ringere for de ansatte end 3F’s overenskomst, og fagforeningen fortsatte sin kamp for at få overenskomsten. Det var den kamp, der blev synlig med blokaden sidste sommer, og som blev yderligere forstærket med sympatikonflikter, der blandt andet betød, at bryghusets bryggeri i Hedehusene uden for København ikke kunne få bragt øl ud til detailhandlen. Og det var den kamp, som igen blev usynlig i december.

I september sidste år brød forhandlingerne mellem 3F og Nørrebro Bryghus nemlig sammen, og bryghuset bad Arbejdsretten tage stilling til, om sympatikonflikterne mod bryghuset var lovlige. Det erklærede Arbejdsretten så i december, at de var. Men overraskende tilbød Nørrebro Bryghus under et indledende møde i retten at indgå overenskomst med 3F for de ansatte på bryggeriet i Hedehusene. Som sagt, så gjort.

Set med Jan Mathisens øjne er det positivt, at 3F har fået overenskomst for en del af de ansatte. Han er også glad for, at Arbejdsretten sagde god for 3F’s ret til at konflikte. Men samtidig erkender han, at 3F med overenskomsten for de ansatte på bryggeriet står med et svagere konfliktvåben i forhold til bryghusets restaurant.

»Vi standsede blokaden foran restauranten, fordi den konfliktform ikke kan køre alene. Når sympatikonflikterne rettet mod bryggeriet faldt, så havde blokaden ikke samme effekt,« siger Jan Mathisen.

Han konstaterer, at dialogen med Nørrebro Bryghus »er sandet til«. Et nyligt forsøg på dialog med bryghusets ledelse gav intet resultat, men 3F forsøger fortsat at få de ansatte i tale.

»Os mod dem«

I Nørrebro Bryghus betragter direktør Anders Kissmeyer stort set sagen som lukket ned. Formelt er konflikten dog stadig en realitet, selv om det ikke længere er noget, bryghuset mærker til i hverdagen, siger Anders Kissmeyer.

»Men den vil altid være en sort sky i horisonten, en latent trussel. For der er ingen tvivl om, at hvis 3F siger »nej, nu er det nok«, så har 3F de muskler, der skal til,« siger Anders Kissmeyer.

Han har ikke noget behov for dialog med 3F og vil bare gerne have lov til at drive sin virksomhed, som han vil – og ansætte medarbejdere under den overenskomst, han vil. Det er også den overenskomst, medarbejderne ifølge direktøren er glade og tilfredse med.

Og på de indre linjer har konflikten skabt enorm opbakning og solidaritet blandt de ansatte, siger Anders Kissmeyer:

»Vi har virkelig følt os som »os« mod »dem«. Det har i vores situation været medarbejdere mod den store, onde fagforeningstvang.«

Det er ikke lige netop sådan, sagen anskues fra Jan Mathisens bord i 3F. Her rejste man krav om overenskomst, mens der ingen overenskomst var. Først langt inde i forløbet tegnede bryghuset overenskomst med de kristelige. Og det får ikke 3F til at fravige sit krav.

»Hvis vi bakkede ud, hver gang der bare blev indgået en aftale med de kristelige, så ville vi inden længe have dumpet lønnen på hele restaurationsområdet. Vi fastholder vores krav, også når virksomhederne indgår dårlige overenskomster. Og vi vil også fastholde vores krav i fremtiden.«

Pressen overraskede

I pressen lignede sagen om bryghuset fra begyndelsen en tabersag for fagbevægelsen: Den stores forsøg på at tryne den lille.

Ifølge Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, har 3F’s trompetskrald i begyndelsen af konflikten da heller ikke stået mål med resultatet. Han vurderer, at 3F har gjort regning uden vært.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at 3F har taget for givet, at den offentlige mening var på deres side. Men vi har en borgerlig offentlighed og en borgerlig presse, og man kan ikke regne med, at sympatien er der på forhånd. Den skal skabes,« siger Henning Jørgensen.

Henning Jørgensen vil dog endnu ikke udråbe en taber og vinder i konflikten. Ifølge ham har begge parter brugt nogle våben. Nu er der våbenstilstand, og derfor kan man ikke vurdere et samlet resultat.

Men konflikten har gjort fagbevægelsen klogere på, hvordan man skal håndtere sådan en situation fremover, mener Henning Jørgensen:

»Erfaringerne er vigtige for at vurdere, hvilke kampvåben man skal bruge en anden gang. Er det blokade, forhandlingsbord, presse eller noget helt andet? 3F har haft odds imod sig, som man ikke har indkalkuleret, og det skal man være bedre til at analysere, inden man kaster sig ud i en aktion.«

Jan Mathisen fra 3F erkender, at fagforeningen ikke har været god nok til at håndtere pressen. I fremtiden ligger der en klar opgave i at gøre substansen mere forståelig i en konflikt som den med Nørrebro Bryghus. Og så mener han, 3F kunne have gjort et endnu bedre forarbejde for at skaffe medlemmer blandt bryghusets ansatte.

Det sidste er sød musik i LO-formand Harald Børstings ører. Han glæder sig over, at 3F opnåede overenskomst med bryggeridelen af Nørrebro Bryghus, men ærgrer sig over, at man endnu ikke har fået en aftale for de ansatte på restauranten.

Skal han se fremad, mener han, man må overveje strategierne for konflikter mod restaurationer, fordi der er for mange eksempler på, at de traditionelle metoder – for eksempel blokering af varer ind og ud af virksomheden – ikke er tilstrækkelige. De skal suppleres. Restaurationsbranchens største problem er, at få for ansatte overhovedet er fagligt organiserede.

»Derfor tror jeg, at en del af svaret ligger i at satse på en strategi for organisering – lige så meget som en strategi for at opnå overenskomst. De to strategier må gå hånd i hånd,« siger Harald Børsting.