Stigende skepsis over for sundhedsforsikringer

Af | @IHoumark

Danskerne bryder sig ikke om, at blandt andre pensionister skal betale for, at folk i gode job får forsikret deres helbred. I det hele taget er der stigende modvilje over for sundhedsforsikringer. Socialdemokraterne og SF vil bremse den hastige udbredelse af forsikringerne, mens regeringen holder speederen i bund.

A- OG B-HOLD Er det rimeligt, at pensionister og hovedparten af offentligt ansatte skal være med til at betale for, at flere og flere mennesker i det private erhvervsliv får en forsikring, så de hurtigere kan få undersøgt den smertende ryg eller opereret knæet på en privat klinik? Nej, siger et flertal af danskerne i en ny undersøgelse.

Som det er nu, kan virksomheder give alle sine ansatte en sundhedsforsikring, uden at medarbejderne skal betale skat af frynsegodet. Og virksomheden har fuldt skattefradrag for udgifterne til at betale for forsikringen. Fritagelsen for skat gør ifølge vismændene, at det offentlige indirekte betaler cirka 55 procent af virksomhedernes udgifter til forsikringspræmier. Fritagelsen gør også, at det offentlige alene i 2008 gik glip af omkring 525 millioner kroner i skatteindtægter. Penge, som skal hentes fra alle skatteydere – også dem uden en forsikring, hvilket vil sige pensionister, førtidspensionister, ledige og langt de fleste offentligt ansatte.

Støtten til at sikre helbredet specielt for dem i job finder halvdelen af danskerne (53 procent) urimelig, mens 17 procent synes, det er okay. Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for LO-fagbevægelsen.

Formanden for LO, Harald Børsting, ønsker skattefritagelsen afskaffet.

»Det er galimatias og helt bagvendt, at folk uden for arbejdsmarkedet betaler for dem, der er på arbejdsmarkedet. Normalt vil vi sige, at det mest retfærdige i forhold til fordeling er, at dem i job skal betale for dem uden,« siger LO-formanden, der med sin udmelding risikerer at gøre mange af sine medlemmer sure.

S: Urimelig støtte

I dag har cirka hver fjerde medlem af LO-fagbevægelsen en forsikring via deres virksomhed, og hvis skattereglerne ændres, vil virksomheden måske droppe sundhedsforsikringerne. Harald Børsting fastholder dog sin holdning, som han langt fra står alene med. Både Socialdemokraterne og SF lover, at hvis de får regeringsmagten, vil de arbejde på at få beskattet sundhedsforsikringerne.

»Det er fint, at virksomheder tager et større ansvar for deres medarbejderes sundhed ved at tegne en forsikring for dem. Men det er urimeligt, at de skal have støtte til det via skattesystemet,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

Regeringens egen skattekommission og de økonomiske vismænd har også foreslået skattefritagelsen fjernet. Alligevel har regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for nylig lavet en skatteform, hvor fritagelsen af forsikringerne blev bevaret.

Sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, forsvarer gerne skattefritagelsen af sundhedsforsikringer. Et af hendes argumenter er, at ansatte takket være forsikringerne kommer hurtigere i behandling og dermed sparer kommunerne for sygedagpenge. Og så gør hun opmærksom på følgende:

»Før i tiden var det sådan, at kun direktører og de andre på direktionsgangene fik deres sundhedsforsikring betalt af arbejdspladsen. Vi har sørget for, at udforme reglerne for fritagelse af skat sådan, at alle medarbejdere skal være omfattet. Så nu får rengøringsassistenter og andre ufaglærte en forsikring af firmaet i modsætning til tidligere.«

150.000 nye forsikrede i 2008

Skattefritagelsen har sat turbo på udbredelsen af sundhedsforsikringer. Fra omkring 50.000 sundhedsforsikrede i 2001 til cirka en million i dag. Alene i 2008 voksede antallet af forsikrede med cirka 150.000. Selv om de forsikrede er langt mere positivt indstillet over forsikringerne end de ikke-forsikrede, så vokser den folkelige skepsis over for forsikringerne: For et år siden var 18 procent af danskerne negativt indstillet over for i det hele taget at have en sundhedsforsikring. I dag er 26 procent negativt indstillet. Og for et år siden mente 38 procent af danskerne, at skattefritagelsen for sundhedsforsikringer bør fjernes. I dag deler 43 procent den holdning, mens 27 procent ønsker skattefritagelsen bevaret.

Den voksende skepsis i befolkningen gør ikke det store indtryk på Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt. Heller ikke det forhold at flere af partiets vælgere (38 procent) ønsker skattefritagelsen fjernet end dem, der ønsker det bevaret (32 procent), gør indtryk.

»Skattefritagelsen er en måde at opfordre virksomhederne til at tage et socialt ansvar på. Og man skal være opmærksom på, at en stor del af udbetalingerne fra sundhedsforsikringerne går til forebyggende indsatser som fysioterapi, kiropraktik og psykolog. Det sparer de offentlige kasser for en del udgifter,« siger Liselott Blixt.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension gik 66 procent af selskabernes udbetalinger til sundhedsforsikrede til operationer i 2007. En mindre del (26 procent) gik til forebyggende behandling hos psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut.

I Rigsrevisionens søgelys

Sundhedsforsikringerne er på det seneste kommet i Rigsrevisionens søgelys. Rigsrevisionen mener, at når en bestemt gruppe i samfundet via skattefritagelsen af sundhedsforsikringer får hurtigere adgang til behandling, så er det i modstrid med hensigterne i Sundhedsloven. Ifølge loven er målet med den, at »opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet.« Det vil sige let adgang for alle – ikke kun for udvalgte grupper. Rigsrevisionen skriver i et ikke-offentliggjort udkast til rapporten:

»Sundhedsministeriet har ikke fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer som følge af skattefritagelsen herfor har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Rigsrevisionen finder, at der er behov for en sådan opfølgning og henviser til Sundhedslovens formålsbestemmelse, som bl.a. omtaler let og lige adgang.«

Rigsrevisionens udmelding er tilsyneladende en meget alvorlig sag for regeringen. Så alvorlig at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som tidligere var sundhedsminister, har kommenteret kritikken og sagt:

»Jeg har stor tillid til Rigsrevisionen …, men udkastet hviler på nogle vildfarelser.«

Ulige adgang bekymrer

Når det kommer til behandling af syge, så ligger det danskerne meget på sinde, at der ikke bliver gjort forskel på folk. 84 procent mener, at alle - uanset job og privatøkonomi - skal have lige adgang til behandling. Og 55 procent anser det for et problem, at syge med en sundhedsforsikring kan springe andre syge over i køen til behandling.

SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl bryder sig ikke om udbredelsen af sundhedsforsikringer. Ifølge ham undergraver de hele den danske velfærdsmodel.

»Forsikringerne er udtryk for en skævvridning af danskernes adgang til behandling, så vi i dag har fået et A-hold med forsikrede og et B-hold med ikke-forsikrede. Det er i voldsom modstrid med intentionerne i velfærdssamfundet om let og lige adgang til sundhed,« siger Jonas Dahl.

Fortsætter udbredelsen af sundhedsforsikringer som hidtil, vil 8 ud af 10 på arbejdsmarkedet være dækket af en sundhedsforsikring inden for de næste ti år, vurderer senior-projektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut. Den udvikling vækker bekymring hos LO-formand Harald Børsting, der siger:

»Hvis 80 procent i fremtiden har en sundhedsforsikring, kan man frygte, at en stor del af de forsikrede vil bakke mindre op om det offentlige sundhedsvæsen. Det vil være katastrofalt. Vi har brug for et stærkt fællesskab om at sikre alle behandling på et højt niveau. Det at tage sig af syge er noget nær kernen i velfærdssamfundet.«

Sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V) ser ingen grund til bekymring for sundhedsforsikringernes udbredelse. Hun mener, at de blot er en god, ekstra mulighed for behandling:

»Takket være det fri, udvidede sygehusvalg (højst en måneds ventetid til de fleste behandlinger, red.), har vi nu så lige adgang til behandling, som vi nogensinde har haft,« siger hun.

Socialdemokraten Henrik Sass Larsen mener, at en del af interessen for sundhedsforsikringer kommer af, at regeringen bevidst udhuler det offentlige sundhedsvæsen.

»Hvis vi får regeringsmagten, vil vi sørge for, at behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen bliver så god, at kun de færreste vil føle behov for at tegne en forsikring,« siger Henrik Sass Larsen.