Stigende ledighed og funktionærbeskyttelse – hvad betyder det?

Af Steen Scheuer, professor, dr. merc.

Det fleksible danske arbejdsmarked er ikke så fleksibelt endda. Omfanget af danskere ansat på funktionærkontrakter – eller med funktionærbeskyttelse – er større, end de fleste måske tror. Mere end halvdelen er således ansat på de vilkår, funktionærloven foreskriver.

ANALYSE UDEFRA Funktionæransættelser udgør i dag langt den overvejende ansættelsesform i den danske aftalemodel. Mange har stadig en forestilling om, at den danske arbejdsmarkedsmodel og det fleksible danske arbejdsmarked indbefatter en næsten total aftalefrihed i ansættelsesspørgsmål, lovmæssigt set. Men der er reelt en fælles beskyttelse for flertallet af lønmodtagere, og denne beskyttelse udspringer i høj grad af funktionærloven. Beskyttelsen har fået øget betydning i takt med den økonomiske udvikling det seneste halve års tid og den truende stigning i ledigheden.

Den danske flexicurity-model tilskrives en stor del af æren for, at ledigheden i Danmark stadig er en af de laveste i den industrialiserede verden (2,9 procent), hvilket er lavere end i lande som Frankrig, Tyskland, Norge og Schweiz. Indtil nu har vi undgået nationaliseringer af storbanker som i eksempelvis Storbritannien og Belgien. Men vi ser i dag fænomener, som ingen havde forestillet sig for blot et halvt år siden, nu hvor nogle af storbankerne må humpe af sted på statsstøtte.

Lovgivning eller overenskomst?

Stigningen i antallet af ledige i absolutte tal fra marts 2008 til og med marts 2009 er på 63 procent. Men i en række a-kasser er stigningen i antallet af ledige langt større, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik: i Træ-Industri-Byg er antallet af ledige mere end tredoblet (en stigning på 324 procent), hos Metal er antallet steget næsten lige så meget (304 procents stigning) og 3F’s ledighedstal er næsten fordoblet (95 procent). Og tendensen er naturligvis klart opadgående.

Til gengæld har HK, FTF og FOA en ledighedskurve, der stiger noget mindre end gennemsnittet (henholdsvis 18, 27 og 3 procent). Dette afspejler naturligvis, at det er byggefagene og efterhånden også industrien, der bærer byrden af nedturen, mens eksempelvis den offentlige sektor endnu ikke er synderligt mærket af krisen. Men det afspejler også, at der på funktionærområderne er længere opsigelsesvarsler, hvorfor ledigheden slår noget senere igennem for funktionærgrupperne.

Den lave ansættelsesbeskyttelse på det danske arbejdsmarked giver undertiden anledning til diskussion, også i fagbevægelsen. Spørgsmålet er nemlig: Skal lønmodtagerne i Danmark beskyttes i deres ansættelsesforhold via lovgivning eller via arbejdsmarkedets kollektive overenskomster? Spørgsmålet har ofte været drøftet politisk og blandt arbejdsmarkedets organisationer. Der foregår her en afvejning af to hensyn: På den ene side bør arbejdsmarkedets regelværk aftales mellem de parter, som det primært vedkommer, og som er tættest på problemerne. Dette taler for kollektive overenskomster. Reglerne skal passe til delarbejdsmarkederne, sådan som begge parter finder det rimeligt. På den anden side bør arbejdsmarkedets fælles rettigheder og beskyttelse gælde for alle lønmodtagere og ikke kun for dem, der er dækket af en kollektiv overenskomst. Dette taler for lovgivning.

Hybrid-loven

I dag har man valgt en kombinationsmodel, idet visse former for beskyttelse og rettigheder er gennemført via lovgivning (som Ferieloven og Lov om ligestilling), mens andre er gennemført via de kollektive overenskomster (som mindsteløn, normal ugentlig arbejdstid, regler for og honorering af overarbejde). Funktionærloven repræsenterer en hybrid af disse to former for beskyttelse: På den ene side er det en lov, og den dækker derfor alle lønmodtagere på lovens område. På den anden side dækker den langt fra alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet, fordi lovens dækningsområde i grunden må opfattes som ekskluderende i forhold til mange fag og erhverv - primært timelønnede eller arbejdere, men også en række lønmodtagergrupper, der i praksis opfatter sig som funktionærer, men som ikke nødvendigvis er det.

Funktionærloven indebærer, at den danske arbejdsmarkedsmodel for mange grupper og virksomheder ikke er helt så fleksibel, som man undertiden forestiller sig. Tag USA som et modstykke. Her er opsigelsesvarslerne ekstremt korte, og hvis du bliver fyret i dag, behøver du ikke møde i morgen. Lønnen ophører også. Det gælder alle, som ikke individuelt har kunnet aftale sig til gyldne håndtryk e.l. I Danmark indebærer funktionærloven, at en funktionæransat har mellem tre og seks måneders opsigelsesvarsel. For ikke-funktionærer (timelønnede) gælder til gengæld et af to forhold: 1) Hvis de er dækkede af en overenskomst, gælder overenskomstens opsigelsesvarsler. Disse er normalt omkring halvt så lange, som funktionærlovens varsler - altså noget mere usikre. 2) Hvis de timelønnede ikke er dækkede af en overenskomst, afhænger opsigelsesvarslet af, hvad de individuelt har aftalt sig til, hvilket ofte ikke vil være meget for de fleste. Usikre vilkår, må man sige.

Når man skal vurdere fleksibiliteten i den danske aftalemodel, er det derfor centralt at spørge, hvor mange, der er funktionærer, og hvor mange ikke-funktionærer der herudover er overenskomstdækkede (funktionærer har ofte også overenskomster, og disse forringer naturligvis ikke opsigelsesvarslerne). Nu kan tingene jo også blive så fleksible, at de nærmer sig retsløse tilstande og giver stor usikkerhed for medarbejderne. Når man tager arbejdsgiverens ledelsesret i betragtning – og den giver arbejdsgiverne stor fleksibilitet – er det vel ikke helt urimeligt at sige, at der skal være en vis modvægt til ledelsesretten og til arbejdsgivernes fleksibilitet, så arbejdsgiverne også kommer til at bære lidt af byrden under krisen, ved at skulle give folk et vist varsel og en chance for at finde andet job.

Fire grupper lønmodtagere

Danmarks Statistik ophørte for ca. ti år siden med at føre statistik over udbredelsen af funktionæransatte. Man må derfor forsøge at fremskrive de statistiske mål, vi trods alt har, og samtidig analysere hvilke grupper det egentlig er, der falder uden for funktionærloven. Nogle grupper falder definitorisk ind under funktionærloven. Det gælder a) handels- og kontormedarbejdere, beskæftiget med køb eller salg, kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition, b) medarbejdere, der yder teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværksmæssig art, samt c) ledende medarbejdere (dvs. fører tilsyn med andre medarbejdere).

Undtaget herfra er medarbejdere, der udfører arbejde ’af håndværksmæssig art’, hvilket de fleste nok er klar over - men også pædagoger, lærere, dagplejere m.fl. er undtaget, hvilket færre nok ved. For de sidstnævntes vedkommende forholder det sig dog sådan, at man i mange tilfælde har aftalt sig til funktionærstatus, idet det fremgår af en række af FOA’s overenskomster med bl.a. KL, at man aftaler funktionærrettigheder for den berørte medarbejdergruppes vedkommende. Groft sagt kan man derfor – når det gælder den ansættelsesbeskyttelse, den danske model (funktionærloven) trods alt indebærer – opdele lønmodtagerne i fire grupper: Lovfunktionærer, aftalefunktionærer, overenskomstansatte ikke-funktionærer (ofte timelønnede) og lønmodtagere på rent individuelle vilkår.

Hvor mange af disse er omfattet af funktionærlovens beskyttelse, direkte eller via kollektiv aftale? Funktionærloven i sig selv omfatter, jf. tabellen, faktisk over halvdelen af samtlige lønmodtagere (53 procent), og herudover har fagbevægelsen aftalt sig til funktionærrettigheder for yderligere 11 procent af lønmodtagerne, således at den samlede andel, der har funktionærstatus, i dag er næsten to tredjedele (64 procent). Til gengæld er der så knap en tredjedel (32 procent), hvis ansættelsesbeskyttelse primært beror på en kollektiv overenskomst, hvilket typisk giver ca. det halve i opsigelsesvarsel.

Det egentlige omfang af funktionærbeskyttede danskere er altså ganske betragteligt. Det har fået øget betydning i takt med den økonomiske udvikling det seneste halve års tid og den truende stigning i ledigheden.

Læs hele analysen på www.hkprivat.dk