Stigende antal svage ledige uden hjælp

Af

De har intet job at stå op til, og de føler sig glemt af kommunen. De svageste ledige får færre og færre tilbud om aktivering, viser nye tal. Der er noget helt galt, hvis man kan være passiv i årevis, mener Socialdemokraterne.

Foto: Foto: Thinkstock.

LANGTIDSPARKERET De bliver flere og flere, men hjælpen til dem bliver mindre og mindre. Sådan er virkeligheden for de svageste kontanthjælpsmodtagere. På kun tre år er gruppen af de allersvageste ledige vokset med hele 15.000 personer og i samme periode, er antallet, der bliver aktiveret, blevet halveret. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Rundt regnet bliver 40.000 kontanthjælpsmodtagere efterladt på sofaen, uden at kommunen forsøger at hanke op i dem. En af dem er Pernille Helsinghoff fra Lolland, der var receptionist på et hotel, indtil en fuld gæst smækkede med en svingdør, der ramte hende på venstre arm. Nerver, ledbånd og muskler blev beskadiget, og en kronisk hovedpine fulgte.

Det er fem år siden. I begyndelsen var Pernille Helsinghoff i arbejdsprøvning i en fotoforretning. Senere i en tøjbutik, men hun kunne ikke klare det. Siden sommeren 2011 har hun uden at blive aktiveret været på kontanthjælp, mens kommunen overvejer, hvad der skal ske.

»Man får hele tiden at vide, at man skal se tiden an og vente og vente og vente. Jeg har det som om, der sidder et andet menneske med mit liv i en snor. Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg kan ikke tage nogen fremadrettede beslutninger. Jeg kan ikke gøre andet end at vente. Det har kostet mig en depression. Det er det mest frustrerende, som jeg har oplevet,« siger hun.

Lene Bruun fra Tønder har også følt sig parkeret på kontanthjælp uden tilbud. Hun er 33 år og har borderline, som er en personlighedsforstyrrelse.

»Man bliver sindssyg af at gå hjemme. Det er så irriterende, når der ikke sker noget, og man går hjemme og intet ved,« fortæller hun.

For et par år tilbage fandt hun selv et frivilligt arbejde i en genbrugsbutik. Det har hjulpet på humøret at hjælpe til nogle få timer om ugen.

Presset længere ud af arbejdsmarkedet

Når de svageste ledige ikke bliver aktiveret af jobcentrene, risikerer de at glide længere væk fra arbejdsmarkedet, advarer Thomas Bredgaard, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

»Faren er, at man opgiver den her gruppe borgere som arbejdskraftressource. Meget tyder på, at de i højere grad får lov til at sejle deres egen sø. Man risikerer, at man ikke får tacklet de problemer, som de har ud over ledighed,« siger han.

Skulle en kontanthjælpsmodtager fra den svageste gruppe af ledige – den såkaldte matchgruppe 3 – endelig få et tilbud fra jobcentret, er det barberet ned i forhold til tidligere. Tilbage i 2009 tog et forløb i gennemsnit 10 uger, mens det i dag kun varer 6. Det er ’problematisk’, vurderer Thomas Bredgaard.

»Hvis der er noget, der virker for de svageste ledige, er det langsigtet aktivering. Gruppen har ofte sammensatte sociale og psykiske problemer, så derfor kræver indsatsen længere tid for at lykkes,« forklarer han.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, savner bedre tilbud til de svageste ledige.

»Tallene kan dække over, at der ikke er ordentlige tilbud til de svageste ledige, som det giver mening for jobcentrene at henvise til. Vi mangler at udvikle tilbud til matchgruppe 3, hvor man tilrettelægger individuelle og helhedsorienterede forløb. Som samfund kan vi ikke tillade os, at de svageste ledige ikke er en del af omsorgen og fællesskabet, men bare må klare sig selv. Alle har en chance for at flytte sig, hvis de får den rigtige hjælp,« siger Majbrit Berlau.

Hun peger dog på, at de ledige kan have en god kontakt til socialrådgiveren, selvom de ikke får et egentligt tilbud gennem jobcentret.

Sofaen viser ikke vej til job

For de svageste kontanthjælpsmodtagere er deres adresse med til at bestemme, om de får aktivering eller bliver sendt hjem til sofaen. I 33 kommuner er under hver tiende i matchgruppe 3 i et forløb med aktivering. Modsat satser en håndfuld kommuner ihærdigt på tilbud til de svageste ledige, og her bliver mindst hver fjerde aktiveret.

I vestjyske Skive er det hovedreglen, at alle ledige – også de svageste ledige i gruppen af såkaldt midlertidig passive – skal have et tilbud. Det fortæller arbejdsmarkedschef i Skive Lars Harder.

»Kommunen har truffet en beslutning om en tidlig og aktiv linje. Folk kommer ikke ud af ledighed, hvis vi kun kalder dem til samtale ind imellem. Selvfølgelig kan der komme situationer, hvor ledige er midlertidig passive, men det er kun midlertidigt. Ingen kommer tilbage til arbejdsmarkedet ved at gå hjemme,« siger arbejdsmarkedschefen.

Skive satser især på en mentorordning, som hjælper de relativt dårligt fungerende ledige. Byrådet har afsat ekstra midler til, at jobcentret har en højere normering end normalt. Håbet er, at der til gengæld kommer flere i arbejde, så det tjener sig selv ind.

De stærke ledige kom først i køen

I det sydligste Danmark på Lolland erkender arbejdsmarkedschef Carsten Høj Hansen derimod, at aktiveringen af de svageste ledige bliver nedprioriteret i kommunen.

»Der er næppe tvivl om, at krisen har skubbet de svageste ledige længere væk fra arbejdsmarkedet. Når der kommer mange stærke ledige ind i den ene ende af ledighedssystemet, giver det mindre fokus på den gruppe, der har længst til job. Der har ikke været penge til at give indsatser til alle de ledige borgere, så det er korrekt, at matchgruppe 3 er mere parkeret,« siger Carsten Høj Hansen.

Brøndby ved København er også en af de kommuner, hvor få i matchgruppe 3 modtager aktivering. I 2009 aktiverede kommunen 111 personer, mens det i dag drejer sig om 20, men den udvikling er der ikke noget galt i, mener jobcenterchef Bjarne Bo Larsen.

»Udgangspunktet er, at borgere i matchgruppe 3 slet ikke skal aktiveres, fordi de er et sted i deres liv, hvor de ikke kan drage fordel af et tilbud.  Dog kan det give god mening at lave socialrettede forløb uden for jobcentrets regi, men disse tilbud kan man ikke se i Arbejdsmarkedsstyrelsens tal,« siger Bjarne Bo Larsen.

Aktivering blev sparet væk

Der er mange årsager til, at der er mindre hjælp til de svageste kontanthjælpsmodtagere, forklarer Carsten Kjærgaard, seniorkonsulent i CABI, videns- og netværkscenter under Beskæftigelsesministeriet, som har forsket i matchgruppe 3. To ændringer spiller især ind:

  • Antallet af matchgrupper blev ændret fra fem til tre i foråret 2010. Socialrådgiverne vurderede efterfølgende, at markant flere kontanthjælpsmodtagere end forventet hørte hjemme i matchgruppe 3. Her er de midlertidigt passive, og de har ifølge den nye lovændring ikke krav på aktivering, fordi de har alvorlige problemer.
  • Kommunernes refusion til aktivering blev ændret i 2011. Kommunerne får nu højere refusion for løntilskud og virksomhedspraktik end for vejlednings-, afklarings- og opkvalificeringsforløb. Det er især de svageste ledige, der har haft gavn af de forløb, som nu skæres væk, fordi refusionen er ændret.

Tilbuddene til de svageste ledige er forringet. Det anerkender Ole Pass, som er formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.

»Når rammebeløbet til kommunerne bliver mindre, er der også mindre at gøre godt med. Kommunerne drosler ned på revalidering og længere uddannelsesforløb. Den nedgang, der har været i aktivering, illustrerer, at der er behov for at putte flere penge i at hjælpe den her gruppe,« mener han.

Socialchefen peger på, at kommunerne også er udfordret af førtidspensionsreformen, hvor det er blevet vanskeligt for unge at få ydelsen. De svageste ledige, der ligger tæt på grænsen til førtidspension kan ’komme meget i klemme’, fordi der eksisterer få tilbud til gruppen.

Reform skal hjælpe svage ledige

Regeringen ventes i februar at barsle med et udspil til en kontanthjælpsreform, og her vil man kigge på aktiveringen, så de svageste ikke lades i stikken.

»Det er ikke i orden, at man som ledig står uden hjælp. Uanset om den ledige er stærk eller svag, skal der være aktivering. Der er noget helt galt, hvis man passivt modtager kontanthjælp i 10-15 og 20 år,« siger Leif Lahn, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.

Også Radikale ønsker, at arbejdsmarkedsindsatsen bliver nytænkt.

»Det er min opfattelse, at de svageste ledige bliver overset. Der bør være større fokus på at få de udsatte i job. Vi er ikke fortaler for isoleret at røre ved ydelserne i kontanthjælpen. En kontanthjælpsreform skal også se på de tilbud, som den ledige får,« siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R), som godt kunne forestille sig at ændre på den refusion, som kommunerne får til aktivering.

Enhedslisten ser også gerne, at kommunerne blev belønnet for at hjælpe de svageste ledige.

»Det er særdeles dårligt, at kommunerne opgiver dem på forhånd. De svageste ledige har behov for reelle tilbud for at komme videre. Det ser ud, som om kommunerne hurtigt ændrer adfærd alt efter, hvordan pengene til kommunerne bliver givet. Derfor kunne man godt ændre refusionssystemet, så matchgruppe 3 får flere tilbud med kvalitet,« foreslår Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

I løbet af i år vil der komme flere tilbud til de svageste ledige. Sidste år fik kommunerne bevilget 115 millioner kroner til initiativet ’Brug for alle’, som netop er rettet mod matchgruppe 3. Samtidig er kommunerne ved at oprette ressourceforløb til svage kontanthjælpsmodtagere under 40 år. Forløbene skal hjælpe de ledige, som døjer med skavanker, men er for unge til at få tilkendt førtidspension.