UTILPASSET

Stift AMU-system står i vejen for milliardgevinst

Af | @MariaJeppesen

Erhvervslivet vil have kurser, der er tilpasset virksomhederne, hvis flere medarbejdere skal i efteruddannelse. Og mere efteruddannelse højner produktiviteten, viser ny undersøgelse. Undervisningsministeren er parat til at ændre reglerne. Men i hvor høj grad skal det offentlige efteruddannelsesprogram tilfredsstille virksomhedernes behov?

Hvis dobbelt så mange ansatte som i dag blev sendt på AMU-kursus, kunne der hentes 2,4 milliarder kroner årligt i øget produktivitet, viser nye beregninger fra tænketanken DEA. 

Hvis dobbelt så mange ansatte som i dag blev sendt på AMU-kursus, kunne der hentes 2,4 milliarder kroner årligt i øget produktivitet, viser nye beregninger fra tænketanken DEA.  Foto: Jakob Dall/Scanpix

Der er guld at hente i efteruddannelse af medarbejdere. En ny analyse fra tænketanken DEA viser, at hvis dobbelt så mange medarbejdere bliver sendt på offentlige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), vil produktiviteten stige, og det vil give en årlig gevinst på 2,4 milliarder kroner til samfundet.

Men der bliver ikke sendt flere medarbejdere på AMU-kurser, så længe systemet ikke er villig til at tilfredsstille virksomhedernes behov for fleksibilitet. Det mener erhvervsorganisationer og erhvervsskoler. De dømmer AMU for udtjent inden længe. Med mindre systemet gentænkes.

Erhvervsorganisationerne vil have kurser, der tager afsæt i de enkelte virksomheder, og ikke de generelle kurser, der udbydes i dag.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt AMU-systemet skal tjene medarbejderne eller virksomhederne?

Vores virksomhed er specialiseret

AMU, der har godt 55 år på bagen, startede som erhvervsuddannelser til ufaglærte i fremstillingsindustrien. I dag spænder AMU bredt, og formålet er at skabe et fleksibelt arbejdsmarked med fastholdelse og videreudvikling af arbejdsstyrkens kompetencer.

Virksomheder kan sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på forholdsvis billige AMU-kurser, der er delvist finansieret af staten. Derudover kompenserer voksen- og efteruddannelsesmidler, den såkaldte VEU-godtgørelse, for medarbejderens løn.

Det giver ikke altid mening at sende medarbejderne på almene AMU-kurser. Hanne Hvitfeld Hansen, HR-konsulent, Haldor Topsøe

På kemifabrikken Haldor Topsøe i Frederikssund ville HR-konsulent Hanne Hvitfeld Hansen egentlig gerne sende flere af virksomhedens medarbejdere på AMU-kurser. Men hun har brug for nogle kurser, der i højere grad tager afsæt i Haldor Topsøes profil.

»Vores virksomhed er specialiseret. Derfor giver det ikke altid mening at sende medarbejderne på almene AMU-kurser, « lyder det fra Hanne Hvitfeld Hansen.

Tendensen er, at flere virksomheder de senere år er blevet mere tilbageholdende med at sende deres medarbejdere på efteruddannelseskurser.

DEA: Kun hver anden virksomhed efteruddanner

I 2009 blev 1.056.627 ufaglærte og faglærte sendt på AMU-kurser. I 2014 var det antal halveret til 564.186 ifølge tal fra undervisningsministeriet.

Hvis samfundet skal nyde godt af den milliardgevinst, som DEA stiller i sigte, så kræver det, at godt en halv million flere medarbejdere sendes på kursus hvert år.

Det viser DEA's analyse
Det viser DEA's analyse

Kilde: Virksomheders efterspørgsel efter offentligt medfinansieret VEU, DEA, maj 2015.

DEA har målt efteruddannelsernes effekt på produktiviteten, og det viser sig, at AMU-kurserne giver øget produktivitet på brancheniveau, selvom tidligere undersøgelser har vist, at efteruddannelse ikke nødvendigvis kan måles på den enkelte virksomhed.

»Og så er vi jo inde i hjertet af, hvad AMU-systemet er til for. Det sikrer, at uddannelsesniveauet og produktiviteten er høj i virksomhedernes brancher,« siger forskningschef Martin Junge om resultatet.

Han påpeger samtidig, at det kun er omkring halvdelen af de danske virksomheder, der efteruddanner deres medarbejdere. Udfordringen ligger i at få vendt den nedadgående udvikling i brugen af AMU.

Dansk Erhverv: Levn fra industrisamfundet

Der har tidligere været fokus på de tekniske udfordringer i tilmeldingssystemet, der har spændt ben for virksomhederne.

Men det er langt fra kun tekniske udfordringer, der er skyld i den manglende AMU-aktivitet fra virksomhedernes side, fortæller Louise Holm Sommer. Hun er chefkonsulent i Dansk Erhverv og sidder i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, der rådgiver undervisningsministeren. Louise Holm Sommer opfatter den manglende brug af AMU som en afstandstagen fra et system, der ikke er tidssvarende længere.

»Systemet er forældet.  Der er brug for et efteruddannelsesudbud, der er mere fleksibelt og tilpasset i tid og sted til de behov, virksomhederne nu engang har,« siger Louise Holm Sommer.

Hun mener, at det nuværende AMU-system tager udgangspunkt i et industrisamfund, der ikke længere eksisterer, men at vi i dag har et samfund og et arbejdsmarked, der har andre behov og ønsker.

Louise Holm Sommer lufter ideen om et kursus i salg og service, der er tilpasset den bestemte virksomhed eller kæde og tager udgangspunkt i dennes koncepter. Og her så hun gerne, at der oprettes digitale uddannelsesforløb, hvor medarbejderen kunne tage et kursus foran computeren hjemme eller på arbejdspladsen.

Dansk Industri: En gordisk knude

Også Dansk Industri vil have løsnet op for AMU-reglerne, så der er mulighed for fleksible kurser, der tilpasser sig virksomhedens behov.

»AMU-kurserne skal kunne omsættes i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at kurserne i nogen grad er tilpasset virksomheden, så medarbejderen rent faktisk kan udnytte de kompetencer i virksomheden, « siger Dansk Industris erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer Berthelsen.

På den ene side må kurserne ikke være virksomhedsspecifikke. På den anden side kan virksomhederne ikke bruge kurser, der er for generelle. Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, Dansk Industri

Men hun medgiver samtidig, at det er en balancegang, når det offentlige i en vis grad finansierer AMU-kurserne.

»AMU har jo den gordiske knude, at det er et system, der både har offentlige kroner og virksomhedernes egne penge med sig. På den ene side må kurserne ikke være virksomhedsspecifikke. På den anden side kan virksomhederne ikke bruge kurser, der er for generelle,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Hun mener dog, at hvis systemet ikke i højere grad tager hensyn til virksomhederne behov, så er der ingen, der får glæde af dem. Og så holder det ikke i længden.

LO: Virksomheder må selv betale

Anne Bruvik-Hansen er uddannelseskonsulent og repræsenterer LO i VEU-rådet.

Hun forstår godt, at virksomhederne ønsker mere tilpassede efteruddannelser, der er specialdesignet til dem. Men så må de altså selv betale.

»I LO går vi ikke ind for, at meget snæver virksomhedsspecifik efteruddannelse skal finansieres af offentlige midler,« siger Anne Bruvik-Hansen.

Hun forklarer, at hvis efteruddannelserne er virksomhedsspecifikke, så er der risiko for, at medarbejderens kompetencer bindes til den ene virksomhed. Og det er ikke det, der er meningen med efteruddannelsessystemet. Derimod er hensigten, at uddannelserne skal bidrage til mobilitet på arbejdsmarkedet, og at medarbejdere kan matche kompetencekravene, der hele tiden udvikler sig.

Ellers må man hente østeuropæisk arbejdskraft

Jill Ellermann er sekretariatsleder på Aalborg Himmerland VEU-center. Hun opsøger virksomhederne og giver rådgivning og vejledning i efteruddannelse.

Jill Ellermann oplever, at virksomheder efterspøger mere målrettede kurser, der er koncentreret om virksomheden. Men det tillader rammerne for AMU-systemet ikke.

Hun mener, at tidligere skandaler, hvor virksomheder har udnyttet AMU-systemet, har gjort, at reglerne er strammet for, hvornår et kursus kan betragtes som et AMU-kursus, som virksomheder kan få VEU-godtgørelse for.

»Og her har vi problemet. Skolerne i dag er virkelig oppe på dupperne i forhold til, at regelsættet bliver overholdt til punkt og prikke. Men spørgsmålet er så, om styringssystemet og regelsættet er blevet for stift for virksomhederne, så det er nemmere ikke at benytte sig af det,« siger Jill Ellermann.

Hun efterlyser, at man fra politisk side bløder op for AMU-systemets rammer. For hvis systemet ikke matcher virksomhedernes behov, og arbejdskraften ikke opkvalificeres, risikerer man ifølge Jill Ellermann, at der må hentes faglært arbejdskraft fra Østeuropa.

Erhvervsskoler: AMU-systemet skal gentænkes

Den spådom bakker erhvervsskolerne, der udbyder AMU-kurserne, op om. Her mener formand for Erhvervsskolelederne, Peter Amstrup, at man skal tage virksomhedernes ønsker om mere fleksibilitet alvorligt.

For selvom det måske ikke var meningen med AMU-systemet, at det offentlige skulle levere tilpassede uddannelser til virksomhederne, så kan det meget vel være fremtiden for systemet ifølge Peter Amstrup. Især hvis man vil undgå, at mangel på kvalificeret arbejdskraft herhjemme vil få virksomheder til at hente medarbejdere fra udlandet.

Peter Amstrup er åben for, at der i højere grad bliver brugt elektronisk fjernundervisning, og at kurserne bliver gjort mere fleksible og virksomhedstilpassede. Men det kræver ressourcer, som Erhvervsskolerne ikke er sikret.

»Sommetider er pengene der, sommetider er de der ikke. Vi bliver nødt til at have mere faste tilskud, hvis erhvervsskolerne skal spille en mere aktiv rolle og tilrettelægge kurser, som virksomhederne efterspørger,« lyder det fra Peter Amstrup.

Han tror ikke på, at AMU-systemet vil eksistere om ti år. I hvert fald ikke i den form, vi ser i dag. Han mener, at arbejdsmarkedets parter nu må sætte sig ned og diskutere, hvad det er for et system, man ønsker i fremtiden. Og gentænke hele AMU-systemet.

Undervisningsminister: En gammel kritik

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at regelsættet blev for stift i kølvandet på tidligere skandaler om udnyttelse af AMU-systemet.

Derfor vil hun med den seneste vækstpakke, der sidste år afsatte 643 millioner kroner til området frem til 2020, sørge for øget fleksibilitet til virksomhederne i form af mere virksomhedsforlagt undervisning, hvor de almene kurser bliver afholdt ude på virksomhederne, og mulighed for at tage AMU-kurser i alle timer af døgnet ved hjælp af fjernundervisning og digital læring.

Det lyder lidt som en gammel kritik af systemet. Vi har jo netop sørget for at løsne op og give mere fleksibilitet. Christine Antorini (S), Undervisningsminister

Hun forstår ikke erhvervsorganisationernes udmeldinger om, at AMU skulle være ufleksibelt.

»Det lyder lidt som en gammel kritik af systemet. Vi har jo netop sørget for at løsne op og give mere fleksibilitet og mulighed for virksomhedsnær undervisning,« siger Christine Antorini og fortsætter:

»Det gode ved AMU er jo, at det opfylder flere behov. AMU skal både være til gavn for medarbejdere, der får kurser, der giver dem et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Men det er til lige så stor gavn for virksomhederne, der har muligheden for at efteruddanne deres medarbejdere til der, hvor markedet bevæger sig hen,« siger Christine Antorini.

Men er der ikke en grænse for, hvor tilpasset AMU-kurserne må være til de enkelte virksomheder?

»Jo, og derfor har vi nogle klare regler for, hvornår man kan bruge AMU til virksomhedsforlagt undervisning. Selvom vi øger fleksibiliteten, skal kurserne stadig ligge inden for AMU-formålet, « fastslår Antorini.

Dansk Metal: Det er kunderne, der bestemmer

Per Påskesen, der er uddannelseschef i Dansk Metal, medgiver, at det er nødvendigt at lytte til virksomhedernes behov for tilpassede kurser. Han afviser dog, at det er i orden med kurser, der er for tilrettelagt den enkelte virksomhed, da det kan gå hen og være konkurrenceforvridende, hvis nogle virksomheder får tilpassede kurser, som andre ikke får.

Hvis vi laver om på de her rammer, så tilgodeser vi jo kun de store virksomheder. Marianne Vind Petersen, næstformand, HK/Privat

Men hvor grænsen skal gå i forhold til, hvor meget kurserne må tage afsæt i den enkelte virksomhed, har Per Påskesen svært ved at præcisere. Han mener, det er noget de faglige udvalg, der står for udarbejdelse af kurserne, må afgøre.

»Men et eller andet sted må der selvfølgelig tages hensyn til den efterspørgsel, der er. Der skal tages hensyn til kundernes behov. Og i AMU er det jo både medarbejdere og arbejdsgivere, der er kunder,« siger Per Påskesen.

Kun de store virksomheder vinder

Næstformand i HK/Privat Marianne Vind Petersen mener ikke, at AMU skal tilbyde virksomhedstilpassede kurser, da det vil gå ud over medarbejdernes arbejdsmobilitet. Hun peger på, at AMU som et offentligt efteruddannelsessystem giver medarbejderne kursusbevis, de kan tage med og bruge i andre virksomheder. Og det skal der holdes fast i.

Det kommer dog ikke bag på hende, at især store virksomheder vil have specialdesignede efteruddannelser, da de tit er specialiserede inden for et bestemt felt. Men hun ser ikke, hvorfor systemet skal bøje sig for deres behov.

»Hvis vi laver om på de her rammer, så tilgodeser vi jo kun de store virksomheder, som i teorien kunne gå ud og købe underviserne selv. Er det det, vi vil med AMU?« spørger Marianne Vind Petersen.