Statsministeren skød over målet

Af

ANALYSE De borgerlige har en populær sag i kravet om mere disciplin, men Anders Fogh Rasmussens angreb på »rundkredspædagogikken« smagte for meget af den sorte skole. Socialdemokraterne har en stærk dagsorden med deres forslag om flere lærere og bedre fysiske rammer i skolen, men må tage uroen i klasserne alvorligt.

Anders Fogh Rasmussen (V) gør det. Mogens Lykketoft (S) gør det. Og i denne uge begynder SF at gøre det hele tiden.

Efter mange års debat om ældreomsorg og sygehuse er folkeskolen i eks-presfart på vej op ad den politiske dagsorden. De politiske strateger har et godt øje til børn og unge – eller måske snarere til de store vælgergrupper blandt nuværende og kommende forældre.

Men politikerne skal vælge deres ord med meget stor omhu, viser en undersøgelse blandt forældrene, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4.

»Regeringen har to store strategiske dilemmaer i skoledebatten. De har en god sag i kravet om mere disciplin, men må ikke køre den for hårdt. Det må ikke lyde som en tilbagevenden til den sorte skole – for det siger forældrene klart nej til. Samtidig efterlyser det store flertal blandt forældrene en forbedring af lokaler og andre fysiske rammer, og at der ikke kommer flere elever i klasserne. Men hér får regeringen svært ved at levere varen på grund af skattestoppet,« siger Mogens Storgård Jacobsen fra analysefirmaet Epinion, der har analyseret tallene.

I udgangspunktet havde statsminister Anders Fogh Rasmussen egentlig en god sag, da han ved Folketingets åbning slog til lyd for mere faglighed og disciplin i skolen. Et bredt flertal af forældrene efterlyser mere ro i klasserne og større ansvarlighed fra andre forældre. Ganske mange vil også have mere fokus på paratviden.

Men Fogh kørte synspunktet for hårdt, da han drog i felten mod den slappe »rundkreds-pædagogik«. Som det ses på næste side, mener kun 22 procent af forældrene, at skolen er præget af en slap pædagogik med for meget gruppearbejde og for mange diskussioner med eleverne. Hele 76 procent erklærer sig derimod enige i det modstående synspunkt: At gruppearbejde og mange diskussioner er med til at gøre eleverne til selvstændige mennesker. Et synspunkt, der ligger til grund for den fremherskende pædagogik i folkeskolen.

Samtidig gjorde de konservative regeringen en bjørnetjeneste, da de efter Foghs tale forlangte landsdækkende test af eleverne allerede i de små klasser. Forslaget støttes kun af 28 procent af forældrene, mens 62 procent siger ellers tak.

Også Venstre og konservatives egne vælgere siger fra over for den hårde linie. Kun hver fjerde er enige i angrebet på den slappe pædagogik, og kun hver tredje støtter forslaget om landsdækkende test af mindre børn. Udelukkende blandt Dansk Folkepartis vælgere er der en vis tilslutning til opgøret med folkeskolens grundlinie.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet er en af dem, der har rejst debatten om manglende disciplin i skolen og dermed inspireret statsministerens tale. Han kalder opgøret med rundkredspædagogikken »lidt for morsomt«:

»Det er uheldigt, at statsministeren latterliggør lærernes arbejde. Det konservative forslag om landsdækkende test går alt for langt. Folkeskolen skal blive bedre til løbende at evaluere eleverne, også i de mindre klasser. Men det må tilrettelægges på den enkelte skole og tage udgangspunkt i den enkelte elev,« siger Niels Egelund.

Regeringen har da heller ikke internt fodslag. Mens Anders Fogh Rasmussen støtter de konservatives meget kritiske linie, er undervisningsminister Ulla Tørnæs og andre af Venstres skolefolk langt mere på bølgelænge med den gældende pædagogik i folkeskolen. Realiteten er da også, at Venstre er et af de partier, som har sat mest præg på folkeskolen – gennem et hav af forlig, lange perioder på posten som undervisningsminister og et stort antal borgmestre, som lokalt står i spidsen for det kommunale skolevæsen.

Brede flertal

Gallup-undersøgelsen viser, at holdningerne til skolen i et vist omfang er knyttet til partivalg.

Især de borgerlige vælgere er optaget af mere disciplin og paratviden. Derimod vil lidt flere blandt oppositionens vælgere have mere af det, der koster penge – bedre lokaler, flere lærere og mere tidssvarende undervisningsmaterialer.

Men de politiske forskelle skal ikke overdrives. Mange af spørgsmålene har opbakning fra over to tredjedele af forældrene, og den går på tværs af de politiske fløje. For eksempel anser 59 procent af VK-vælgerne det for et stort problem, at lokaler, redskaber og andre fysiske rammer er dårlige og nedslidte. På den anden fløj mener 71 procent af S-vælgerne, at lærerne skal sætte sig mere igennem og skabe ro i klasserne.

Socialdemokraterne har gjort folkeskolen til et af de velfærdstemaer, som skal i front frem til næste valg. De vil ansætte 2.000 flere lærere og afsætte flere penge til at renovere skolebygninger og købe nyt undervisningsmateriale. Gallup-undersøgelsen viser, at det er en slagkraftig mærkesag blandt forældrene. Her er der stor utilfredshed med nedslidte bygninger og for mange elever i klassen, mens synet på undervisningsmaterialerne er mere delt.

»Forslagene om flere lærere og bedre rammer kan være en effektiv dagsorden for Socialdemokraterne, men partiet må også være opmærksom på forældrenes ønske om at stramme op omkring disciplin og ansvarlighed. Hvis socialdemokraterne er enige i det, må de kommunikere det bedre ud,« siger Mogens Storgård Jacobsen.

Socialdemokraterne godter sig over, at Anders Fogh Rasmussen med åbningstalen lagde sig ud med 90.000 skolelærere, men skal selv undgå at fremstå som bonkammerater med Danmarks Lærerforening. Mange forældre mener, at lærerne bruger for meget tid på møder og forberedelse og for lidt tid på egentlig undervisning. Det samme er i øvrigt opfattelsen hos mange af de socialdemokratiske borgmestre, der er lærernes arbejdsgivere ude i kommunerne.

Skolekampagne fra SF

Også SF kaster sig med fynd og klem ind i skoledebatten. Folkesocialisterne har gjort børn og unge til den absolutte mærkesag og starter i denne uge en landsdækkende skolekampagne. SF vil blandt andet bruge flere penge på at renovere skoler, ansætte lærere, give alle gratis skolemad og gøre en særlig indsats for socialt udsatte unge.

Ifølge Gallup er det uhyre populært blandt forældrene på venstrefløjen, hvor ønsket om bedre fysiske rammer og færre elever i klasserne er endnu mere massivt end blandt forældrene som helhed. Når det gælder det pædagogiske indhold, er venstrefløjens vælgere – sammen med de radikale – »slapperne«. Men også blandt venstrefløjens forældre anser 58 procent det for et stort problem, at lærerne ikke sætter sig nok igennem og skaber ro i klasserne – og 68 procent efterlyser større ansvarlighed hos forældrene.

SF er derfor – ligesom Socialdemokraterne – sårbare i skoledebatten, hvis de overlader disse spørgsmål til de borgerlige.