Statslig styring splitter jobcentrene

Af

Cheferne på de 91 nye jobcentre er dybt uenige om, hvilken effekt den statslige styring af jobcentrene har. Hvor de kommunale chefer mener, at den statslige indblanding bidrager negativt til at få flere i arbejde, har de statslige chefer den modsatte opfattelse.

ELSKER, ELSKER IKKE Er statslig styring et gode eller en ubelejlighed og tidsrøvende gene, der forhindrer jobcentrene i at få sænket ledigheden yderligere? Det spørgsmål vil formentlig kunne sætte gang i en række hede debatter, hvis cheferne for de 91 nye jobcentre fandt på at stikke hovederne sammen i sommervarmen.

I hvert fald må det konkluderes, at der er himmelvid forskel på, hvordan de statslige og de kommunale jobcenterchefer ser på den statslige indblanding i deres arbejde. Hvor 58 procent af de kommunale chefer mener, at statens styring bidrager negativt eller meget negativt til at få flere i arbejde, har kun 22 procent af de statslige chefer denne holdning. Blandt de statslige chefer er den mest populære holdning faktisk, at statslig styring er for det bedre. Det viser en rundspørge, som analysebureauet Kaas og Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4 i april 2007.

Berith Findstrup Madsen, statslig chef i Jobcenter Faaborg-Midtfyn, er blandt tilhængerne af den statslige indblanding. Til Ugebrevet A4 siger hun:

»Grundlæggende synes jeg godt om den statslige styring. De mål og resultatkrav, som staten opstiller, gør det lettere for mig at tilrettelægge og prioritere min indsats.«

Berith Findstrup Madsen har dog ikke altid været så positiv over for den statslige kontrol:

»Da vi startede med målingerne for mange år siden, der var vi ikke udelt begejstrede. Men med tiden er den statslige styring blevet forfinet, så de nu understøtter de overordnede mål med indsatsen.«

Netop de statslige jobcenterchefers mange års erfaring med statens indblanding i de nu nedlagte arbejdsformidlinger er den primære forklaring på, at de ser anderledes på verden end de kommunale chefer, mener Berith Findstrup Madsen.

»Jeg tror ikke, man kan være uenig i, at vi skal måles på vores indsats. Men hvis man ikke er vant til statslig styring, så skal man selvfølgelig lige vænne sig til det,« siger hun.

Hans Christian Knudsen, der er kommunal chef i Hedensted jobcenter, mener også, at forklaringen på de divergerende holdninger i jobcentrenes ledelseslokaler skal ses som et udtryk for forskellige baggrunde og erfaringer.

»De kommunale chefer har afpasset deres indsats efter de lokale udfordringer. De statslige chefer har i højere grad forholdt sig strengt til de signaler, som er kommet fra staten. De forskelle i baggrund spiller sikkert ind på vores holdninger til statslig indblanding,« siger han.

At dømme fra den foreløbige debat om den statslige kontrol med jobcentrene skyldes utilfredsheden med jobcentrene dog også, at mange af centercheferne oplever, at den statslige kontrol er spild af tid og ressourcer. Eksempelvis sagde kommunal chef Esben Krabbe Christensen fra Jobcenter Sønderborg i Ugebrevet A4 for to uger siden, at »det er afsindigt tungt at skulle leve op til alle de administrative regler, som vi er blevet pålagt. Vi skal bruge uanede mængder af tid på at udfylde blanketter og statistikker. Og det tager tid fra andet vigtigt arbejde som for eksempel at skabe en god kontakt til virksomhederne.«

Trods de forskellige syn på statslig styring er jobcentercheferne generelt positive over for samarbejdet mellem den kommunale og den statslige del af centrene. 80 procent af de statslige chefer svarer i Ugebrevet A4’s rundspørge, at samarbejdet mellem den kommunale og statslige del fungerer godt. 70 procent af de kommunale chefer har dette synspunkt.