Staten vil miste milliarder på nyt skatteforslag

Af

Regeringen har konsekvent undervurderet prisen for at ændre beskatningen af aktieoptioner. Regningen kan løbe op i flere hundrede millioner kroner. Om året.

Regeringen undervurderer prisen på sit eget forslag om at ændre skattereglerne for aktieoptioner. I anmærkningerne til lovforslaget sætter regeringen det årlige provenutab for staten til 30-40 millioner kroner. I virkeligheden er tallet godt otte gange højere – eller omkring 230 millioner kroner – hvert eneste år. Det viser en beregning, som lektor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København har foretaget for UgebrevetA4, på baggrund af regeringens nye lovforslag om at sænke beskatningen på aktieoptioner fra op til 63 procent til højest 43.

Den store forskel i skønnet skyldes ifølge Ken L. Bechmann, at regeringen sætter værdien af de fremtidige gevinster fra aktieoptioner alt for lavt. Regeringen har beregnet omkostningerne ud fra den faktiske udnyttelse af aktieoptioner i 2000 og 2001. Samtidig regner regeringen med, at den nye lov vil fordoble antallet af aktieoptioner, således at den samlede sum løber op i en kvart milliard kroner. Men det regnestykke er ifølge Ken L. Bechmann forkert. De aktieoptioner, der blev udnyttet i 2000 og 2001, var optioner, der blev tildelt for mellem tre og fem år siden. Og i den periode blev der ikke tildelt særlig mange aktieoptioner. Det skyldes, at aktieoptioner er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. I 1996 var der aktieoptioner for i alt fem millioner kroner. Siden er værdien af aktieoptioner eksploderet. Det gælder ikke mindst det seneste par år. I 2000 blev der oprettet aktieoptionsprogrammer for over to milliarder kroner og sidste år for lige under en milliard kroner. Og det er gevinsten fra disse aktieoptioner, der i fremtiden skal beskattes. Med et moderat skøn vil det ifølge Ken L. Bechmann betyde, at der vil blive udstedt optioner for omkring to milliarder kroner om året. Og hvis man fastholdt de gamle skatteregler for aktieoptioner ville det efter Skatteministeriets egne beregningsprincipper give staten en ekstra årlig indtægt på cirka 230 millioner kroner. Penge som staten altså i fremtiden må vinke farvel til, hvis forslaget om den ændrede beskatning bliver vedtaget.