REKRUTTERING

Staten i bund med job til indvandrere

Af

I kommuner, regioner og private virksomheder steg andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund fra 2014 til 2015. I staten var der et fald fra 3,6 til 3,5 procent. Udviklingen møder kritik fra FTF, som opfordrer staten til at gå forrest og ansætte flere fra etniske minoriteter.

Med 6,6 procent ansatte med ikke vestlig baggrund ligger Sundheds- og Ældreministeriet øverst på listen. »Det hænger sammen med, at vi har rigtig mange ansatte med naturvidenskabelig baggrund. Der er mange ikke-vestlige indvandrere, der eksempelvis uddanner sig som pharmaceuter, læger og laboranter,« siger sektionsleder i Koncern-HR, Christine Sørensen.

Med 6,6 procent ansatte med ikke vestlig baggrund ligger Sundheds- og Ældreministeriet øverst på listen. »Det hænger sammen med, at vi har rigtig mange ansatte med naturvidenskabelig baggrund. Der er mange ikke-vestlige indvandrere, der eksempelvis uddanner sig som pharmaceuter, læger og laboranter,« siger sektionsleder i Koncern-HR, Christine Sørensen.

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Staten halter efter de andre sektorer, når man måler andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund. Mens andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund var stigende i både kommuner, regioner og det private erhvervsliv fra 2014 til 2015, havde staten derimod et lille fald fra 3,6 til 3,5 procent.

Tilbagegangen kritiseres af FTF, som peger på, at regeringen ved trepartsforhandlingerne lagde op til, at hele samfundet skulle tage ansvar for at ansætte flygtninge og folk med anden etnisk baggrund end dansk.

»Derfor er det kedeligt, at staten ikke går forrest. Det er svært at få de private virksomheder til at tage sagen alvorligt, hvis man ikke selv viser sig som et godt forbillede,« siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Det synspunkt møder opbakning hos oppositionen.

»Det er klart, at hvis regeringen beder alle andre om at løfte sig på det her område, så burde de også kigge indad og se på, om der er nogle områder, hvor man burde gå i front,« siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, ser det som udtryk for ’dobbeltmoral’. Han mener ikke, at regeringen tager sin opgave alvorligt.

»Hvis man udstikker nogle målsætninger som finansminister, så skal man da først og fremmest være i stand til at leve op til det på sit eget område,« siger han.

Finansminister beklager udvikling

Finansminister Claus Hjort Frederiksen lægger vægt på, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra 2005 til 2014 steg fra 2 procent til 3,6 procent.

»Det er selvfølgelig beklageligt, at tallet for 2015 er faldet med 0,1 procentpoint i forhold til 2014, men det er regeringens forventning, at målsætningen på 4 procent vil være opfyldt inden 2019, « svarer ministeren i en mail til Ugebrevet A4.

På spørgsmålet om, hvordan regeringen vil sikre, at andelen af ikke-vestlige indvandrere fremover forøges, svarer Claus Hjort Frederiksen:

»Måltallet bliver offentliggjort hvert år, så ministerierne kan følge med i, hvordan det går med at opnå målsætningen. Ministerierne bliver på den måde løbende opfordret til at sikre, at målsætningen bliver opnået.«

Statslig sektor sakker bagud

Den statslige sektor halter efter den private, regionale og kommunale sektor, hvis man sammenligner andelen af ansatte af ikke-vestlig oprindelse. Det kommer ikke bag på integrations- og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Anders Ejrnæs, som forklarer, at de fleste indvandrere i den kommunale sektor er ansat i rengøringsjob, ældreplejen eller som social- og sundhedsarbejdere.

Han ser et stort uforløst integrationspotentiale i at få flere etniske minoriteter ansat i staten.

»Det fremmer integrationen, når etniske minoriteter ansættes i sektorer, hvor der er stor kontakt med majoritetsbefolkningen. Det er med til at danne netværk, som kan bidrage til at få andre ind i staten,« siger Anders Ejrnæs og tilføjer:

»Hvis etniske minoriteter koncentrerer sig i bestemte erhvervsenklaver, så modvirker det den sociale integration, hvor netværk skabes på tværs af etniciteter. «

Store forskelle mellem ministerier

Der er stor forskel på, hvor mange ansatte der er med ikke-vestlig baggrund under de forskellige ministerieområder. Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet topper listen over ministerier med flest medarbejdere af ikke-vestlig oprindelse med andele på henholdsvis 6,6 procent, 6,1 procent og 5,9 procent.

Ifølge sektionsleder i Koncern-HR i Sundheds- og Ældreministeriet, Christine Sørensen, er forklaringen på ministeriets topplacering enkel.

»Det hænger sammen med, at vi har rigtig mange ansatte med naturvidenskabelig baggrund. Der er mange ikke-vestlige indvandrere, der eksempelvis uddanner sig som pharmaceuter, læger og laboranter,« siger hun og forklarer, at man i ministeriet ikke skeler til etnicitet, men altid ansætter den bedste kandidat.

Statsministeriet indtager en bundplacering på listen. Her har kun 1 ud af 96 ansatte ikke-vestlig oprindelse. Forsvarsministeriet, som på grund af hæren har mere end 21.000 ansatte, har en andel på 1,2 procent. En del af forklaringen på det lave tal er, at der kræves dansk statsborgerskab for at komme i det danske forsvars tjeneste.

Kirkeministeriet og Miljøministeriet er på en delt tredje- og fjerdeplads begge med andele på 1,8 procent.

Revideret målsætning efterlyses

FTF mener, at det er på tide at revidere målsætningen på 4 procent fra 2005. Bente Sorgenfrey påpeger, at det vil styrke integrationen, hvis indvandrere og deres efterkommere kan se jobmuligheder i alle sektorer. 

Den idé møder opbakning hos Djøf, som har mange jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater i medlemsskaren. Formand for Djøf Offentligs bestyrelse, Sara Gundelach Vergo, forklarer,  at andelen af etniske minoriteter på tunge studier som jura og økonomi i en årrække har været støt stigende.

Ifølge en opgørelse fra Djøf udgjorde etniske minoriteter mere end hver tiende jurastuderende og mere end hver fjerde polit- og oeconstuderende i 2007, og andelen vil vokse yderligere frem mod 2030. Sara Gundelach Vergo undrer sig over, at det høje antal studerende af anden etnisk herkomst ikke har udmøntet sig i en større stigning i andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund. Derfor opfordrer hun Moderniseringsstyrelsen til at undersøge sagen nærmere, så problemets omfang kan blive belyst.   

»De kan ikke være tilfredse med, at målsætningen ikke overholdes, og at de ikke lever op til deres samfundsansvar,« siger Sara Gundelach Vergo.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde 8,1 procent af den samlede befolkning i 3. kvartal 2016. Af en undersøgelse fra 2016 lavet af Cevea fremgår det, at 39 procent af de 20-24-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund er i gang med en videregående uddannelse mod 37 procent af de etniske danskere i samme aldersgruppe.

Kandidater mangler netværk

Yasar Cakmak vurderer, at en del af forklaringen på den skæve udvikling er, at kandidater med ikke-vestlig baggrund fravælges på grund af deres kultur eller religion. Han fremhæver, at cheferne ofte vælger den nemme løsning for at undgå ’unødigt bøvl’ på arbejdspladsen.

Ifølge formanden har ansøgere af ikke-vestlig oprindelse også et væsentligt handicap, når de søger job i den statslige sektor.

»Når man ser på, hvor mange job i staten, der besættes via netværk, og samtidig ser på fraværet af netværk hos indvandrere med ikke-vestlig baggrund, er det en væsentlig del af årsagen til problemet,« siger Yasar Cakmak.

Anders Ejrnæs, er enig i den udlægning. Han vurderer, at det i visse tilfælde er forældrenes netværk, som kan bane vejen for en karriere på de bonede gulve i ministerierne. 

»Indvandrere fra ikke-vestlige lande har ikke de samme netværk. De mangler de brede netværk, og når det gælder familiens netværk, har de heller ikke de samme netværk at trække på,« siger han og forklarer, at efterkommernes forældres netværk ikke omfatter de højere stillinger i staten.  

Mangfoldighed kan skabe tillid

Formand for Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, er overbevist om, at der er store gevinster at høste, hvis der kommer en større mangfoldighed i den statslige sektor. Eksempelvis peger han på, at politimænd med ikke-vestlig baggrund har unikke kompetencer, som kan være til stor gavn for styrken.

»En hjemmedreng fra Taastrup kender det lokale sprog og den lokale omgangsform, fordi han selv kommer derfra. Kulturforståelsen gør, at man kan løse sin opgave mere fleksibelt,« siger han og tilføjer:

»Mangfoldigheden giver en bedre opgaveløsning og gør samfundet mere smidigt.«

Ifølge Torben Møller-Hansen er det vigtigt, at man sikrer en bred og forskelligartet sammensætning blandt de ansatte, fordi det udmønter sig i en mere effektiv organisation. Derfor er det efter hans opfattelse vigtigt, at der er en mangfoldig repræsentation i de demokratiske samfundsorganisationer. 

Anders Ejrnæs tilføjer i den sammenhæng, at lige muligheder er afgørende i forhold til at skabe en institutionel tillid til samfundet hos grupper af anden etnisk herkomst.

»Hvis indvandrere skal føle sig som medborgere og føle loyalitet og solidaritet med staten og det danske samfund, så skal de også føle, at de er repræsenteret og har samme muligheder for at blive ansat i staten,« siger han.