Staten bygger løs uden krav om praktikpladser

Af

Staten skal stille krav til virksomheder om at oprette praktikpladser, hvis de vil have kontrakter med det offentlige. Det står i regeringsgrundlaget. Men i 300 ud af 316 udbud fra staten bliver der ikke stillet sociale krav. Hykleri, mener Erhvervsskolernes Elevorganisation. Socialdemokratisk ordfører antyder, at regeringen er ved at drosle ned på sociale krav.

Foto: Foto: Colourbox.

LUFTKASTEL Der er langt fra ønsker til virkelighed. I grundlaget for SRSF-regeringen står der, at »regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved indførelse af sociale klausuler«.

Før folketingsvalget stillede Ole Sohn (SF) og Christine Antorini (S), som nu er ministre, et lovforslag, om »at udarbejde en model, der sikrer, at staten kan stille krav til statens leverandører og vindere af statslige udbud om at have et vist antal elever og lærlinge for at kunne indgå kontrakt med staten«.

Men virkeligheden er, at 300 ud af 316 udbud fra ministerier, styrelser og direktorater i år ikke stiller sociale krav til virksomheder, der vinder opgaver for det offentlige. Det viser Ugebrevet A4´s gennemgang af samtlige opgaver for det offentlige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens database fra februar til september i år. Selv ikke kæmpe millionkontrakter udløser sociale krav til virksomhederne.

Milliardbyggeri uden sociale hensyn

Vejdirektoratet har i år haft udbud for mindst 1,3 milliarder kroner. Hverken ved udbud af vedligeholdelsen af broen til Møn, Svendborgsundbroen, 380 meter stålbro over Vilsund, syv broer ved Skanderborg, udbygning af Køge Bugt Motorvejen og motorvejsetapen ved Funder, Slagelse Omfartsvej og en hel stribe andre projekter er der stillet sociale klausuler. Faktisk har landets største offentlige bygherre slet ingen erfaringer med sociale klausuler.

»Det er et nyt område. Vi er interesseret i, hvordan det vil gå, og hvilke konsekvenser det vil have på udbuddene,« fortæller Martin Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet.

Heller ikke Bygningsstyrelsen stiller krav om at ansætte ledige, lærlinge eller udsatte grupper, når byggeri sendes i udbud. Der er således ingen garanti for praktikpladser, når Panum-komplekset i København skal udbygges med 40.000 kvadratmeter, laboratorier på Syddansk Universitet i Odense skal renoveres, eller universitetets afdeling i Kolding skal have bygget et humanistisk og samfundsvidenskabeligt kakultet for omkring 220 millioner kroner.

»På byggeprojekter har vi indtil videre ikke brugt sociale klausuler. Det er juridisk svært. Man kan nemt blive mødt med indsigelser for at overtræde EU-lovgivningen. Desto flere belastninger man giver en tilbudsgiver, desto dyrere bliver opgaven også. Det er ikke et hemmeligt princip,« siger Mikael Kenno Fogde, fuldmægtig i Bygningsstyrelsen, som står for byggerier for blandt andre ministerier, universiteter og politi.

Snydt for praktikpladser

Erhvervsskolernes Elevorganisation er fortørnet over, at sociale krav til udbud bliver brugt så lidt.

»Det er forfærdeligt træls, at ministrene snakker om sociale klausuler, der skal være med til at sikre, at alle får en praktikplads, og man så ikke indpasser det. Det virker som om, nogle har fucket up – eller også er regeringen rimelig hyklerisk,« siger Christian Treholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Enhedslisten er forbløffet over, at staten ikke stiller flere sociale krav i udbuddene.

»Det er ærgerligt at måtte sige det, men regeringen har flere ting i sit grundlag, som ikke er på plads endnu. Det er utroværdigt, når der er så langt mellem snak og virkelighed. Der bør være sociale klausuler i samtlige udbud fra staten af en vis størrelse. Der skal tages hensyn til ledige og lærlinge,« fastslår partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted mener, at regeringen svigter sine løfter.

»Det virker som om, at alt, hvad man har sagt om sociale klausuler, er et tomt slag i luften. Hvis de virkelig mente, at sociale klausuler skulle bruges, så burde det have været på plads nu,« siger Bent Bøgsted.

Han mener, at EU-regler forhindrer, at Danmark tager hensyn til ledige og lærlinge ved udbud.

Socialdemokraterne forsikrer, at regeringen ikke har glemt de sociale klausuler. Det kræver bare grundigt forarbejde at få en model på plads, der blandt andet kan sikre flere praktikpladser.

»Det er ærgerligt, at Vejdirektoratet ikke bruger sociale klausuler. Men de gode intentioner er til stede. Regeringen er på trapperne med initiativer om klausuler. Et år i regering er ikke lang tid,« mener Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører (S).

Venstre begræder derimod ikke, at det trækker ud med at indføre sociale klausuler i staten. Tanken er ikke groet i den liberale have.

»Man kan ikke klandre ministerier og styrelser for ikke at bruge sociale klausuler, så længe der mangler en politisk afklaring. Vi er ikke tilhængere af kvoter. Det kan være konkurrenceforvridende for den lille håndværksmester, hvis der i kontrakten står, at han skal tage en elev, men ikke har mulighed for det,« siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

Lærlinge og ledige glemmes

Der er flere forklaringer på, at staten ofte overser ledige, lærlinge og udsatte grupper, når der skal formuleres et udbud. Socialstyrelsen går, som navnet siger, ind for social ansvarlighed og løser opgaver inden for blandt andet handicap, udsatte og psykiatri. Men alligevel er sociale klausuler et særsyn i de 50-100 årlige udbud fra styrelsen.

»Indenfor det område, vi arbejder med, giver sociale klausuler meget god mening. Men udbudsområdet indeholder mange udfordringer, så vi har brugt kræfterne på at overholde de mange regelsæt.  Vi har ikke haft muligheder for at indarbejde sociale klausuler i udbudsmaterialet,« fortæller Jens Ole Melsen, som er chefkonsulent i Socialstyrelsen.

Typisk er det større konsulent og it-firmaer, som udfører opgaver for Socialstyrelsen. Jens Ole Melsen er i tvivl om, hvor stort potentiale de virksomheder har for at ansætte lærlinge og udsatte grupper.

Ministeriet for Børn- og Undervisning mener ligeledes, at en del af dets opgaver ikke egner sig til at stille sociale klausuler. Nogle udbud drejer sig om at udarbejde vejledninger, evalueringer eller forskning, og her er brug for fagfolk – ikke lærlinge og langtidsledige. Naturstyrelsen har også kun få udbud, hvor det er muligt at stille sociale klausuler.

»Man kan ikke finde kontrakter, hvor Naturstyrelsen stiller krav om at ansætte lærlinge eller udsatte personalegrupper. Det ville vi gerne, men den sociale klausul egner sig ofte ikke til Naturstyrelsens udbud. De fleste kontrakter skal udføres over så kort en tidsperiode, at det ikke vil være proportionelt eller sagligt at stille sådanne krav,« mener Dennis Robertson, udbuds- og indkøbsleder i Naturstyrelsen.

Han forsikrer til gengæld, at Naturstyrelsen skriver ind i de fleste udbud, at man skal overholde arbejdsmiljølovgivningen og overenskomsterne. Flere andre ministerier og styrelser stiller ligeledes andre sociale krav. Udenrigsministeriet forlanger for eksempel, at virksomheder ikke må bruge børne- og tvangsarbejde.

Ledigheden varer ved

Lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er bekymret over, at sociale klausuler bliver brugt så lidt i staten. Især under en lavkonjunktur er det vigtigt at hjælpe langtidsledige ind på arbejdsmarkedet.

»De svageste ledige risikerer at blive hægtet af toget. Sociale klausuler virker, fordi man får integreret arbejdsløse direkte. Når man ikke bruger instrumentet, kan man anvende andre metoder, men de er ikke så virksomme. Vi står i en situation, hvor der er behov for at bruge alt værktøj i værktøjskassen. Derfor er det beskæmmende og overraskende, at staten ikke går forrest og viser et godt eksempel ved at bruge sociale klausuler. Risikoen er, at de svageste ledige kommer endnu længere væk fra det ordinære arbejdsmarked,« vurderer Thomas Bredgaard.

Det uklare politiske mål

Erhvervs- og Vækstministeriet har formandskabet i et tværministerielt udvalg, som undersøger mulighederne for i højere grad at anvende sociale klausuler. I Vejdirektoratet venter man ifølge pressechefen på, at udvalget bliver færdigt, og det er årsagen til, at direktoratet ikke har brugt sociale klausuler i udbuddene for mindst 1,3 milliarder kroner i år. Men I hvilket omfang ønsker regeringen sociale klausuler? Og hvilke?

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, er usikker på, om regeringen skal lovgive om sociale klausuler. Den melding strider ellers mod lovforslaget fra SF og Socialdemokraterne før folketingsvalget.

»Jeg er usikker på, om man skal lovgive om sociale klausuler. Om 10 år er det ikke sikkert, at manglen på lærepladser er et problem, og så skal man lave loven om. Lovforslaget blev i sin tid stillet for at få en debat og vise, at den borgerlige regering gik imod det. Vi skal fortsætte debatten om sociale klausuler og opfordre alle til at bruge dem,« siger Leif Lahn Jensen.

Betyder det, at I ikke går ind for jeres eget lovforslag, når det kommer til stykket?

»Det skal du snakke med ministeren om. Det er ikke mit forslag. Jeg ved det ikke,« svarer Leif Lahn Jensen.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få et interview med erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF). Efter tre dage lyder svaret, at han takker nej til et interview, fordi udvalget af embedsmænd endnu ikke er færdig med arbejdet. På mail slår han dog fast, at regeringen stadig ønsker øget brug af sociale klausuler, og han opfordrer staten til at bruge dem i »oplagte tilfælde«. Enhedslisten vil nu afkræve ministeren et mere uddybende svar.

Vejdirektoratet oplyser, at man ikke længere agter at vente på udmeldingen fra Erhvervs- og Vækstministeriet, men har to pilotprojekter med klausuler undervejs.

»Man kunne sige, at vi skulle have sat det i gang før. Klausuler er et komplekst område. Det vigtigste er, at vi får lavet en holdbar model, så vi har brugt tiden på et grundigt forarbejde. Vi har ikke været langsomme,« mener Martin Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet.  

Hvilke anlægsopgaver, Vejdirektoratet vælger som pilotprojekter, er endnu ikke på plads. Det er ligeledes usikkert, hvornår pilotprojekterne skal evalueres – og om Vejdirektoratet agter at bruge sociale klausuler i større målestok.