KONSULTATION

Staten bruger stadig milliarder på konsulenter

Af | @LaerkeOeland

Sidste år brugte staten 3,5 milliarder kroner på konsulenter, viser nye tal. Det er mindre end året før, men stadig for mange penge, mener Venstre, som bakkes op af en forsker. Tallet kan vise sig at være endnu højere, vurderer statsrevisor.

Selv om staten har skåret ned, blev der stadig i 2013 brugt mere end tre milliarder kroner på konsulenter. 

Selv om staten har skåret ned, blev der stadig i 2013 brugt mere end tre milliarder kroner på konsulenter. 

Foto: Warner Bros. Pictures

Staten brugte sidste år 3,5 milliarder kroner på at købe konsulentydelser. Det viser nye tal fra Statens Indkøbsdatabase, som Ugebrevet A4 kan præsentere her.

Det er lidt mindre end året før, hvor der blev brugt 3,8 milliarder kroner. Men det er stadig for mange penge, mener professor og velfærdsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.

»Det virker stadig som en stor sum i forhold til, hvad der er brug for. Man kan jo få mere for pengene, hvis man har folk direkte ansat i den offentlige sektor i stedet for at betale til et dyrt konsulentfirma, som skal have en noget dyrere timeløn,« siger han.

Forbruget af private konsulenter er på et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det. Jacob Jensen (V), økonomiordfører

Den samme kritik lyder fra Venstres økonomiordfører, Jacob Jensen.

»Jeg synes stadig, at forbruget af private konsulenter er på et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det,« siger han.

Jacob Jensen advarer imod, at det bliver en automatreaktion at hyre en konsulent, hver gang der kommer en ny opgave.

Men når staten bruger konsulenter, er der som hovedregel en god grund til det, mener Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

»Det har vist sig, at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at købe kompetencerne i stedet for at have dem i ministerierne,« siger han.

Ministeriernes ansvar

I 2010 kritiserede både Rigsrevisorerne og Statsrevisorerne, at staten de to forudgående år havde brugt over fire milliarder kroner på konsulenter. Det fik den daværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), til at love at bringe udgifterne ned. Og det er også sket.

Så meget bruger staten på konsulenterStatens samlede udgifter til konsulentydelser i 2013-priser
Kilde: Statens Indkøbsdatabase

Men regeringen har ikke et måltal for, hvor langt statens udgifter til konsulenter skal ned, understreger Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

»Det er det enkelte ministeriums ansvar ikke at ty til konsulenter, hvis det ikke er den bedste brug af pengene. Men vi vil selvfølgelig holde øje med, hvordan midlerne bliver brugt,« siger han.

Konsulenter opkræver din skat

Det ministerium, der har brugt flest penge på konsulentydelser i 2013, er Skatteministeriet med en udgift på 535 millioner kroner.

Så meget bruger ministerierne på konsulenter Udgifter til konsulentydelser fordelt på de enkelte ministerier
Kilde: Statens Indkøbsdatabase

Næsten alle Skatteministeriets udgifter til konsulenter ligger inden for IT-området. Det skyldes, at SKAT har outsourcet en stor del af deres systemer til at opkræve skatter og afgifter, oplyser Skatteministeriet.

Det er et af de steder, man burde overveje at skære ned på de eksterne konsulenter og i stedet ansætte faste medarbejdere til at varetage opgaverne, mener Bent Greve.

»SKAT’s systemer er så centrale og enormt vigtige for mange borgere, at man har brug for at have en højere grad af intern ekspertise,« siger han.

Konsulenterne står både for udvikling, drift og vedligehold af SKAT’s systemer, og det kan give god mening at bruge konsulenterne til at udvikle IT-systemerne, mener Bent Greve.

»Men når det er overstået, og systemerne skal holdes ved lige, vil det være en god ide at holde det internt. At have den del eksternt bliver simpelthen for dyrt,« siger han.

Spidskompetence er en fordel

Men det er ikke nødvendigvis hverken bedre, billigere eller mere sikkert at drive IT-systemerne internt, mener SKAT’s IT-direktør, Jan Topp Rasmussen.

»SKAT har opbygget de kompetencer, der er nødvendige for at håndtere en outsourcet systemportefølje. Hvorvidt der skal ske et strategisk skifte på dette område, overvejer ledelsen løbende i de strategiske overvejelser,« skriver han i en mail til A4.

Konsulenterne kommer typisk med erfaring fra andre organisationer, og så har de en spidskompetence på et specifikt felt, og det kan ofte være en fordel. Flemming Poulfelt, professor, CBS

Og faktisk er der ikke noget i vejen med, at staten bruger konsulenter til den slags opgaver, for i mange tilfælde kan de gøre det bedre end statens egne medarbejdere. Det mener Flemming Poulfelt, der er professor ved CBS og forsker i konsulentbranchen.

»Konsulenterne kommer typisk med erfaring fra andre organisationer, og så har de en spidskompetence på et specifikt felt, og det kan ofte være en fordel,« siger han.

Men hvis man bruger konsulenter, hver gang man har brug for nogle specifikke kompetencer, risikerer man at miste vigtig viden, når konsulenterne er ude af døren igen, mener Bent Greve.

»Hvis man har brug for kompetencerne gentagne gange, giver det bedre mening at opbygge dem i den offentlige sektor,« siger han.

Hvad skal vi bruge fastansatte til?

Det er ikke kun Skatteministeriet, der bruger mange penge på konsulentydelser. De bliver efterfulgt af Miljøministeriet, der sidste år gav næste 400 millioner kroner ud til konsulenter.

Vi skal måske kun bruge den specialistviden ti dage om året. Så hvad skulle vi bruge de mennesker til resten af året, hvis vi ansatte dem fast? Bente Nielsen, sekretariatschef, Miljøministeriet

De penge er primært brugt på tekniske opgaver som overvågning, kortlægning og analyser af naturen og miljøet. Og det kræver viden, der er så specialiseret, at det ikke giver mening at have den internt i ministeriet, forklarer Bente Nielsen, der er sekretariatschef i Miljøministeriets departement.

»Vi skal måske kun bruge den specialistviden ti dage om året. Så hvad skulle vi bruge de mennesker til resten af året, hvis vi ansatte dem fast?« siger hun.

På en tredjeplads kommer Justitsministeriet med lige over 300 millioner kroner. Men hvis man holder udgiften til konsulenter op over for ministeriernes samlede udgifter, ligger Justitsministeriet nummer to fra bunden, understreger Anette Görtz, der er kontorchef i Justitsministeriets økonomistyringskontor.

»Selvfølgelig lyder beløbet stort. Men når man tager hensyn til, at Justitsministeriet omfatter meget store virksomheder som politiet, kriminalforsorgen og domstolene, så er der faktisk tale om et relativt lavt forbrug,« siger hun.

Regner man det ud på den måde, ligger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i toppen sammen med Miljøministeriet og Ministeriet for Kirke og Ligestilling.

Færre IT-projekter

Selvom ministerierne fortsat bruger mange penge på at købe konsulentydelser, er udgiften faldet med næsten 300 millioner kroner fra 2012 til 2013. Faldet ligger primært inden for IT-området.

Den største besparelse står Skatteministeriet for. Sidste år brugte ministeriet 123 millioner kroner mindre end året før. Det skyldes ifølge ministeriet selv, at behovet for udviklingskonsulenter er faldet, fordi flere af SKAT’s store IT-projekter er blevet klar i løbet af 2012 og 2013.

Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedsstyrelsen har genforhandlet IT-kontrakter til en mere fordelagtig pris, og derfor brugte Beskæftigelsesministeriet 74 millioner kroner mindre på konsulentydelser sidste år end året før.

Enkelte ministerier har dog brugt flere penge i 2013 end i 2012.

Et af dem er Erhvervs- og Vækstministeriet, som sidste år brugte 29 millioner kroner mere end året forinden. Det skyldes blandt andet, at Erhvervsstyrelsen har udviklet et nyt Register for Udenlandske Tjenesteydelser og omlagt hele CVR-registret.

Og det kræver hjælp udefra, mener vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Lars Øllgaard.

»Vi har nogle år med et højt aktivitetsniveau, men det bliver ikke ved, så det vil være for dyrt at opbygge de kompetencer, der skal til, internt i organisationen. Derfor har vi besluttet at købe programmeringen ude i byen,« siger han.

I Erhvervsstyrelsen forventer de, at de høje udgifter til IT-konsulenter fortsætter frem mod 2015, men så skulle alle IT-systemerne også være moderniseret.

Tallet kan være endnu højere

Selvom om det ser ud til at gå den rigtige vej med at nedbringe udgifterne til konsulenter, kan tallet vise sig at være endnu højere, mener formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen.

De 3,5 milliarder kroner dækker nemlig kun over de beløb, ministerierne og styrelserne selv har indberettet til Statens Indkøbsdatabase.

»Det springende punkt er, hvor meget der ikke bliver indberettet. Der er flere ting, der tyder på, at der bliver brugt flere penge end det, der bliver indberettet,« siger han.

Derfor har han bedt Rigsrevisionen om endnu en gang at gennemgå statens køb af konsulentydelser. Da de gjorde det sidst i 2010, lød kritikken, at statens brug af konsulenter skete på for løst et grundlag.

»Man havde ikke i tilstrækkeligt omfang vurderet, om man kunne løse opgaven inden for egne rækker, før man besluttede at bruge en ekstern konsulent,« siger Peder Larsen.