Staten ansætter ikke seniorer

Af | @IHoumark

Interessen for at ansætte seniorer i eksempelvis ministerier og på læreanstalter er forsvindende lille. Under to procent af alle nyansatte i staten er over 60 år, viser ny opgørelse. Det skaber frygt for, at der ikke bliver job til alle de ældre, som skal blive på arbejdsmarkedet, hvis efterlønnen afvikles.

60+ UØNSKET Vi vil så gerne have, at du arbejder nogle flere år. Det er det klare budskab fra regeringen, som på den konto vil afvikle efterlønnen. Men det er ikke i regeringens egne ministerier eller nogen andre steder i staten, at gråhårede skal gøre sig håb om at få et job, så de kan blive ved, til de er 70 år eller mere.

Det viser en opgørelse udarbejdet for Ugebrevet A4 af Personalestyrelsen under Finansministeriet. Opgørelsen viser, at blandt de 15.800, der blev nyansat i staten i 2009, havde kun 283 rundet de 60 år. Omregnet betyder det, at for hver gang der blev ansat 100 mennesker i statens tjeneste, var kun knap to af dem seniorer på 60+.

Den stort set lukkede dør i staten for de gråhårede forarger Thora Petersen, som er formand for HK/Stat.

»Tallene bekræfter vores anelse om, at det er svært at blive ansat i staten, når man er oppe i årene. Det er ren politisk hykleri, når regeringen ved at afvikle efterlønnen vil presse flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet, og samme regering ikke for alvor ønsker at gøre brug af den ældre arbejdskraft,« siger Thora Petersen.

I regeringens ministerier – departementerne – blev der i 2009 ansat 11 personer på 60 år eller derover.  Det var ud af i alt 623 nyansættelser.

Ifølge den nye opgørelse blev der i 2009 i staten ansat, hvad der svarer til 2.029 personer på fuld tid i alderen 40 til 44 år. Det er syv gange så mange som de 283 nyansatte i alderen 60+.

Den store forskel mellem ansættelser af folk i forskellige aldersgrupper bliver man nødt til at jævne ud, hvis man afvikler efterlønnen. Det mener SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.

»De her tal bekræfter jo desværre, at det langt fra er givet, at der er job til folk over 60 år. Med afskaffelse af efterlønnen risikerer vi at komme til at stå med en større gruppe af ledige ældre, der efter to år på dagpenge falder i det sorte hul. Dermed mener jeg, at de vil stå helt uden indtægt, fordi deres eller deres ægtefælles formue – eller indtægt – vil være sådan, at de ikke en gang kan få kontanthjælp,« siger Eigil Andersen.

Arbejdsmarkedsordførerne for regeringspartierne føler sig ret sikre på, at folk i alderen 60+ nok skal blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked, hvis efterlønnen forsvinder.

»Alle fremskrivninger peger på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft fremover. Allerede nu er det sådan, at for hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, kommer der kun fire ind,« siger Ulla Tørnæs (V).

Den konservative Helle Sjelle tror også, at der nok skal blive plads til de ekstra rynkede hænder.

»Den her reform træder først i kraft om 15 år, så vi har god tid at løbe på. Desuden skal man holde sig for øje, at det ifølge en del undersøgelser er sådan, at når man øger udbuddet af arbejdskraft, så er det i sig selv med til, at flere kommer i job,« siger Helle Sjelle.

’Gråt spildevand’

Ser man på statens ansættelser over en periode på 10 år, tegner der sig et tydeligt billede af, at seniorer sjældent vinder guld ved ansættelsesrunder. Andelen af 60+ blandt alle nyansatte ligger ret konstant på omkring to procent – helt præcis 1,8 procent i gennemsnit over 10 år.  Det lave tal kommer bag på Lars Quistgaard, der er formand for Overenskomstforeningen under akademiker-forbundet DJØF.

»Det er meget overraskende, at der bliver ansat så få seniorer. Tallene viser noget om, at der er meget langt fra de politiske skåltaler om det grå guld til den virkelighed, hvor de ældre bliver behandlet som det grå spildevand,« siger Lars Quistgaard.

Ansøgere til stillinger som lektor, kontorassistent eller fuldmægtig i staten bliver ikke fravalgt på grund af alder. Det mener Lisbeth Lollike, direktør for statens arbejdsgiverorganisation, Personalestyrelsen.

»Vi har en klar personalepolitik om, at dåbsattesten ikke må være afgørende for, hvem der bliver ansat. Når der bliver ansat få på 60 år og opefter, skyldes det, at de ældre ikke er særligt mobile på arbejdsmarkedet. Det er mit indtryk, at der ganske enkelt ikke er ret mange ældre ansøgere til ledige job i staten,« siger Lisbeth Lollike.

Ældre ledige lades i stikken

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet ser med alvor på tallene for de få ansættelser af ældre medborgere på statslige arbejdspladser som læreanstalter og ministerier. Han forsker i vilkårene for seniorer på arbejdsmarkedet og mener, at de har det meget svært som jobsøgende.

»Hvis man bliver ledig som 58-årig, er der kun en meget lille chance for, at en privat eller offentlig arbejdsgiver vil ansætte én,« siger Per H. Jensen.

Debatten om efterlønnen skal ses i lyset af, at der er langt mellem jobåbningerne for de gråhårede. Det mener Jens Højgaard, som er økonom i Ældre Sagen.

»Hvis man afvikler efterlønnen, er det uhyre vigtigt, at der følger nogle positive initiativer med. Staten og alle andre arbejdsgivere skal motiveres til i højere grad at ansætte og fastholde seniorer,« siger Jens Højgaard.

Professor Per H. Jensen har dog ikke indtryk af, at staten for alvor vil lægge sig i selen for seniorerne.

»Når en statskontrolleret virksomhed som Post Danmark holder møder specielt for folk på 60+, hvor de kan få alt at vide om muligheder for fratrædelse, så sender det jo et klart signal om, at man ikke er interesseret i at holde på seniorerne,« siger Per H. Jensen.

Thora Petersen fra HK/Stat tvivler stærkt på, at staten vil gå foran med at sikre job til ældre ledige.

»Som det er nu, bliver der ikke sendt entydige signaler gennem systemet om, at man ønsker at ansætte eller fastholde ældre medarbejdere,« siger Thora Petersen.

Hun peger blandt andet på, at da Skat for få år siden gennemførte en stor ændring af organisationen, blev især ældre medarbejdere prikket ud. Og i 2009 faldt der en dom i Landsretten mod Skat for uretmæssigt at have skilt sig af med kontorfolk på grund af deres alder.

Kigger man på alderen på de 2.488 nyansatte kontorfunktionærer i staten i 2009, havde 42 af dem rundet de 60 år. Ser man på nyansatte med længere uddannelse end kontorfunktionærerne, er der heller ikke mange seniorer at finde. Blandt 2.084 nyansatte magistre i 2009 var 39 fyldt 60 år.

»Jeg tror ikke en pind på, at det fremover bliver nemmere som senior at blive ansat i staten. Medmindre der kommer en fundamental holdningsændring, fortsætter det med at være ligesom i dag: Hvis man skal have job i staten, skal man ansættes som ung eller højst midaldrende,« siger Thora Petersen.

Professor Per H. Jensen mener, at staten nærmest har en særlig pligt til at gå foran, når det gælder seniormedarbejdere.

»Der er en god tradition for, at staten går foran, når det gælder de bløde personalegoder. Eksempelvis som staten gjorde ved at give ret til betalt barsel. Staten bør være mere rummelig over for ældre medarbejdere til inspiration for de private virksomheder,« siger Per H. Jensen.

Staten har et medansvar for at ansætte seniorer, medgiver arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

»Men staten har det problem nu, at på grund af efterlønnen er der ikke mange 60-årige til rådighed,« siger Ulla Tørnæs.

Unge er velkomne

Thora Petersen fra HK/Stat og andre forbundsformænd er for tiden i gang med at lægge arm med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han er den øverste politiske repræsentant for arbejdsgiverne under forhandlinger om overenskomster for de ansatte i staten. Da han var beskæftigelsesminister, stod han i spidsen for kampagner, der skulle få arbejdsgivere til at fastholde og ansætte seniorer.

»Det var påfaldende, at mens Claus Hjort Frederiksen stod i spidsen for en seniorkampagne, blev der gennemført en fyringsrunde i Arbejdsdirektoratet. Og hvem blev så fyret? Det gjorde især de ældre medarbejdere og dem, som havde kompetencer inden for at fastholde og ansætte senior-arbejdskraft,« beretter Per H. Jensen.

I departementet i Claus Hjort Frederiksens eget ministerium, Finansministeriet, var samtlige 37 nyansatte i 2009 under 40 år.

I tørre tal er antallet af statsansatte på 60 år og opefter vokset fra 9.000 i år 2000 til nu omkring 20.000. I samme periode er antallet af ansatte under 30 år faldet fra rundt regnet 28.000 til 22.000.

Det stigende antal gråhårede i staten er medvirkende til, at der næsten ikke bliver ansat seniorer, mener Thora Petersen fra HK/Stat.

»De statslige arbejdsgivere er så opsatte på at få gennemført et generationsskifte, at de overfokuserer på, at nyansatte skal være unge,« siger Thora Petersen.

Det passer ikke, mener Lisbeth Lollike fra Personalestyrelsen og siger:

»Den kritik er grebet ud af luften. Vi frasorterer ikke ansøgere på grund af alder. Vi lægger i vores personalepolitik stor vægt på at være en mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til alle uanset alder, køn og etnisk baggrund. Og vi har stort fokus på at fastholde de ældre medarbejdere.«

Holdninger skal ændres

Der skal ske nogle markante ændringer i arbejdsgivernes holdninger, før arbejdsmarkedet for alvor åbner op for gråhårede jobansøgere. Det mener professor Per H. Jensen.

»Mange ældre bliver ramt af arbejdsgiveres fordomme. Der er ganske vist hold i snakken om, at ældre medarbejdere generelt er fysisk lidt langsommere og har lidt sværere ved at indlære, men mange chefer glemmer, at ældre ansatte er mere stabile, er bedre til at arbejde selvstændigt og har stor faglig viden. Når man ser på produktivitet, er forskellene større mellem jævnaldrende end mellem aldersgrupperne,« siger Per H. Jensen.

Signaler fra arbejdsgiverne betyder også rigtigt meget i forhold til ældres egen lyst til at være på arbejdsmarkedet.

»Noget så simpelt som arbejdsgiveres opfordring til ældre om at søge job eller blive på arbejdspladsen har faktisk stor betydning,« siger Jens Højgaard fra Ældre Sagen.

Han henviser til en undersøgelse, som i runde tal viser, at kun hver femte af de ældre på efterløn blev opfordret af deres tidligere arbejdsgiver til at blive. Helt anderledes er tallet for de 60 til 64-årige, som er i arbejde. Her er 8 ud af 10 blevet opfordret af chefen til at blive.

I øjeblikket er der ingen udsigt til flere ansættelser af ældre i det offentlige. Tværtimod, for der fyres folk både i staten og i kommunerne, og især ældre får vink om at fordufte. Det indtryk har Lars Quistgaard fra DJØF.

»Vi ser en tendens til, at man på de offentlige arbejdspladser i øjeblikket mere eller mindre direkte vrider armen om på ældre medarbejdere for at få dem til at acceptere såkaldt frivillig fratrædelse,« siger Lars Quistgaard.