Stat og kommuner ansætter flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund

Af

Der er overvægt af indvandrere med lav løn og kort uddannelse i det offentlige. Men både i staten og i kommunerne er andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund næsten fordoblet på ti år, viser en A4-analyse af de nyeste tal.

Statens mål er at 4 procent af de ansatte skal have ikke-vestlig baggrund. Foto fra velkomst på politiskolen.

Statens mål er at 4 procent af de ansatte skal have ikke-vestlig baggrund. Foto fra velkomst på politiskolen. Foto: Scanpix/Carl Redhead

Staten er tæt på at opfylde sin målsætning om, at 4 procent af de ansatte skal være indvandrere fra ikke-vestlige lande eller deres efterkommere.

Fra 2005 og frem til 2014 steg andelen fra 2 procent til 3,6 procent, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen. I top tre på listen over minister-områder med den højeste andel ligger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.

En del af fremgangen i antallet af ansatte med ikke-vestlig baggrund fandt sted under den forrige regering. I 2014, havde 6,6 procent af de nyansatte på tværs af alle ministerier ikke-vestlig baggrund. De Radikales Sofie Carsten Nielsen, der er tidligere uddannelses- og forskningsminister, ønsker en mere offensiv indsats på området.

»Som minister var jeg opmærksom på at spørge ind til diversiteten i ansættelsespolitikken, men det er jo - og godt det samme - ikke politikerne eller ministrene, der beslutter, hvem der skal ansættes i ministerierne, men embedsværkets egen ledelse«, siger Sofie Carsten Nielsen og fremhæver, at målsætningen efter hendes vurdering kunne være mere ambitiøs.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område udgjorde andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund sidste år 5,5 procent, mens tallet for nyansættelser lå på 9,1 procent.

Tegn på vellykket integration

Under Finansministeriet havde 6 procent af de ansatte i 2014 ikke-vestlig baggrund, og finansminister Claus Hjort Frederiksen er godt tilfreds med fremgangen.

»Jeg ser meget positivt på, at andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund i ministerierne er fortsat stigende, da det kan være et tegn på vellykket integration«, siger Claus Hjort Frederiksen i en mail til Ugebrevet A4.

Se tallene for statsligt ansatte her (eksternt link til Moderniseringsstyrelsen)

Han forklarer, at Finansministeriet har en målsætning om at understøtte mangfoldighed gennem lige muligheder for alle - uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. Men han fastslår samtidig, at ministeriet altid vælger den kandidat, der vurderes bedst kvalificeret.

»I det tilfælde er det da positivt, at andelen er stigende«, skriver Claus Hjort Frederiksen.

Han var som minister i VK-regeringen i 2005 med til at udforme målsætningen, som skal sikre, at sammensætningen af personale på statens arbejdspladser afspejler arbejdsstyrken.

Hvis ikke man har erfaring med etniske minoriteter, kan der være en tendens til, hvad man kalder statistisk diskrimination. Anders Ejrnæs, integrations- og arbejdsmarkedsforsker ved RUC

Forsvaret er bagude

Der er stadig nogle ministerier, som er langt fra mål. I Statsministeriet havde 1 ud af 79 ansatte ikke-vestlig baggrund i 2014, hvilket svarer til 1,3 procent. Ingen af de nyansatte i ministeriet i 2014 havde ikke-vestlig baggrund. Også i Forsvarsministeriet, der omfatter militæret og har flere end 21.000 ansatte, halter man efter målsætningen. Her udgjorde andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund 1,1 procent.

I et skriftligt svar til Ugebrevet A4 skriver Forsvarsministeriet, at forsvaret tilstræber at rekruttere blandt de mest talentfulde i samfundet, og at der gennem mange år er gjort en stor indsats for at øge andelen af etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund.

Men der er vanskeligheder med at rekruttere fra denne gruppe: Forsvaret modtager generelt få ansøgninger fra personer med anden etnisk baggrund, og ansøgere med ikke-vestlig baggrund har, ifølge ministeriet, ofte ikke de nødvendige faglige kvalifikationer. Dertil kommer, at manglende dansk statsborgerskab kan indebære, at vedkommende ikke har lyst til eller mulighed for at arbejde for Forsvaret, da flere lande kriminaliserer deres borgere, såfremt de arbejder for et andet lands forsvar. Ministeriet peger også på, at der kan være uvilje eller manglende interesse for at arbejde for et lands forsvar, hvis man selv er flygtet eller søgt væk fra en diktaturstat.

»Forsvaret har imidlertid rekruttering af etniske minoriteter som et indsatsområde og arbejder på at øge rekrutteringen af ikke etniske danskere til Forsvaret«, står der i svaret fra Forsvarsministeriet.

Den største barriere er, at de ikke har nogle netværk inden for de cirkler, hvor man får den type job. Man skal bevæge sig i nogle meget snævre karrieremæssige netværkscirkler, og dér kan det være et problem at have indvandrerbaggrund. Anders Ejrnæs, integrations- og arbejdsmarkedsforsker ved RUC

Ikke-vestlige mangler netværk

Når det gælder en karriere på de bonede gulve og job i eksempelvis Statsministeriet kan være vanskeligt for mange med ikke-vestlig baggrund. Det mener integrations- og arbejdsmarkedsforsker ved RUC, Anders Ejrnæs.

»Den største barriere er, at de ikke har nogle netværk inden for de cirkler, hvor man får den type job. Man skal bevæge sig i nogle meget snævre karrieremæssige netværkscirkler, og dér kan det være et problem at have indvandrerbaggrund«, siger han.

Anders Ejrnæs mener, at ministerierne bør skabe en mere ensartet praksis i forhold til ansættelsen af etniske minoriteter og få sat fokus på området i de lavest rangerende ministerier. Ifølge Anders Ejrnæs er »nogle rekrutterings- og arbejdspladskulturer mere lukkede end andre.«

»Hvis ikke man har erfaring med etniske minoriteter, kan der være en tendens til, hvad man kalder statistisk diskrimination,« siger Anders Ejrnæs og forklarer, at det betyder, at arbejdsgivere ofte er tilbøjelige til at satse på ansøgere, der ligner dem, man har i forvejen - selvom det ikke nødvendigvis sker for at diskriminere.

Arbejdsgivere søger klassiske profiler 

Seniorforsker Frederik Thuesen hos SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - peger på, at et godt samarbejde mellem arbejdsgivere og jobcentre, herunder jobcentrets integrationsafdeling, kan få arbejdsgiverne til at ansætte flere etniske minoriteter.

Han vurderer, at den nuværende målsætning på fire procent for staten er rimelig, når man tager højde for, at mange job i staten kræver et højt uddannelsesniveau, og at uddannelsesgraden er lavere blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Men målsætning skal justeres med tiden, efterhånden som uddannelsesniveauet stiger.

 

Københavns Kommune viser vejen 

Kommunerne har i forhold til staten en større andel af ansatte med ikke-vestlig baggrund. Fra 2005 til 2014 steg andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund fra 2,9 procent til 5,8 procent. Størstedelen af fremgangen skete fra 2005 til 2009, men siden da er udviklingen gået ned i tempo. 

I Københavns Kommune, hvor der er flere end 562.000 indbyggere, har man næsten fordoblet andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund de sidste ti år. Andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund overstiger nu andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejdsstyrken i Københavns Kommune.

Den store fremgang i hovedstaden kommer ikke bag på Frederik Thuesen fra SFI.

»Københavns Kommune har haft en politik, hvor der inden for forskellige dele af forvaltningen har været fokus på at rekruttere flere medarbejdere med ikke-vestlig baggrund«, siger han og tilføjer, at forudsætningen for at få flere ansatte, som på den ene eller anden måde skiller sig ud, er, at man fra kommunens side aktivt prioriterer og har fokus på området.

Negativ udvikling i Aarhus

Cirka syv ud af ti af kommuner har øget andelen af kommunalt ansatte med ikke-vestlig baggrund fra 2013 til 2014, men ikke Aarhus Kommune. Her er andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund faldet de seneste fem år, og samtidig er andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder steget.

»På grund af den demografiske udvikling, hvor andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund i den erhvervsaktive alder vokser relativt hurtigt, er det forbundet med betydelige udfordringer at opfylde målsætningen for Aarhus Kommune,« står der i Aarhus Kommunes personaleredegørelse fra 2014. 

Ifølge Anders Ejrnæs fra RUC står kommuner landet over med den samme udfordring, nemlig at andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund i befolkningen forøges. Men i de fleste kommuner har der også været en vækst af ansatte med ikke vestlig baggrund, og Anders Ejrnæs mener, at forklaringen på den negative udvikling i Aarhus skal findes et andet sted. 

»Der er behov for en mere målrettet indsats for at få flere ikke-vestlige indvandrere ind i kommunale stillinger,« siger han og tilføjer:

»Det er vigtigt, at arbejde hen mod en målsætning om, at kommunens ansatte skal afspejle kommunens borgere.  Derfor er det et problem for Aarhus Kommune, at de ikke har flere indvandrere i kommunale job.«    

Nu rykker de så over i den offentlige sektor, men det er stadig i lavtlønssektoren, de er ansat. Anders Ejrnæs, integrations- og arbejdsmarkedsforsker ved RUC

Borgmester: Vi er over gennemsnittet

Den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over, at Aarhus ligger over landsgennemsnittet. Ifølge borgmesteren skyldes nedgangen, at der er mange ikke-vestlige indvandrere i ufaglærte job, og det er dér, kommunen i særlig grad har skåret – eksempelvis beskæftiger man færre ufaglærte pædagogmedhjælpere, ligesom størstedelen af rengøringen er blevet udliciteret.

»Når det er sagt, så har Aarhus Kommune en udfordring, fordi vores andel af ansatte med ikke-vestlig baggrund er faldet og selvfølgeligt er det sådan, at kommunerne har et ansvar på området, men omvendt er det også sådan, at jo mere kommunerne bliver presset på økonomien, jo mindre bliver rummet, og mange ikke-vestlige tilhører desværre den yderste del af arbejdsmarkedet,« siger Jacob Bundsgaard i en mail til Ugebrevet A4.

Han fremhæver, at Aarhus Kommune har gjort en aktiv indsats for at få flere ansatte med ikke-vestlig baggrund, ikke mindst på SOSU-området, hvor andelen nu er oppe på over 11 procent, fordi man har iværksat initiativer som sprogundervisning og et tættere samarbejde med SOSU-skolerne.

Det er en positiv udvikling, at de i højere grad kommer over i den offentlige sektor, hvor de arbejder med omsorgsjob og har mere kontakt til den danske befolkning. Anders Ejrnæs, integrations- og arbejdsmarkedsforsker ved RUC

Offentlige lavtlønsjob

At ansatte med ikke-vestlig baggrund primært arbejder på områder, der har lavt uddannelsesniveau og lav løn, er et billede, som går igen over hele landet: I 2014 var 40 procent af medarbejderne i den kommunale sektor med ikke-vestlig baggrund ifølge KL ansat på social- og sundhedsområdet, mens 8 procent var ansat som pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.  

De tal vækker bekymring hos Anders Ejrnæs. Han ser en tendens til, at ikke-vestlige borgere typisk ansættes i job, som ligger i den lave ende af skalaen, både hvad angår løn og prestige.  

»Før har vi set, at etniske minoriteter primært var ansat i lavtlønsjob inden for den private sektor. Nu rykker de så over i den offentlige sektor, men det er stadig i lavtlønssektoren, de er ansat,« siger Anders Ejrnæs fra RUC.

Mere kontakt til danskere

Men der er samtidig en positiv udvikling: Hvis man kun ser på efterkommere, er de i stigende grad ansat indenfor undervisning, pædagogik og sundhed, og det ser Anders Ejrnæs med positive briller på. Han mener, at der er langt større integrationspotentiale i at være pædagog eller sosu-hjælper frem for at gøre rent i den private sektor om natten, hvor man ofte ikke har kontakt med etniske danskere.

»Det er en positiv udvikling, at de i højere grad kommer over i den offentlige sektor, hvor de arbejder med omsorgsjob og har mere kontakt til den danske befolkning,« siger Anders Ejrnæs og tilføjer, at det næste skridt bør være, at etniske minoriteter i højere grad bliver repræsenteret i højstatusjob inden for den offentlige sektor.

Han forudser, at det stigende uddannelsesniveau blandt efterkommere efterhånden vil udmønte sig i, at de oftere vil komme i spil til at besætte de mere prestigefyldte job inden for staten.