TRUET ART

Stærke kræfter i EU strammer løkken om arbejdsmiljø

Af | @CarstenTerp

Britiske erhvervsfolk presser hårdt på for at få EU til at fjerne skriftlige vurderinger af arbejdsmiljøet i ni ud af ti virksomheder. Fagbevægelsen ser rødt. Men selvom modstanden mod forslaget er udbredt i arbejdsgiverkredse, tyder meget på, at APV-lobbyisterne har medvind.

Kravet om at alle virksomheder skal gennemgå deres arbejdsmiljø er under pres fra EU, hvor indflydelsesrige britiske erhvervsfolk har erklæret krig mod de såkaldte APV'er

Kravet om at alle virksomheder skal gennemgå deres arbejdsmiljø er under pres fra EU, hvor indflydelsesrige britiske erhvervsfolk har erklæret krig mod de såkaldte APV'er

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Små firmaer skal slippe for bøvlet med APV’er, så de kan fokusere på at skabe vækst og fremdrift. Det anbefaler en kontroversiel rapport, som lige nu behandles i et udvalg under EU-kommissionen.

Men at skrotte kravet om skriftlige arbejdspladsvurderinger, APV, er et frontalangreb på arbejdsmiljøet for de ansatte i små virksomheder, lyder det fra fagbevægelsen. Derfor bør regeringen gå lodret imod forslaget, mener næstformand i LO Lizette Risgaard.

»Det er den helt forkerte vej at gå. Man skal ikke kunne komme til skade, når man går på arbejde. Og en APV er et redskab til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø,« siger hun.

I FTF tilføjer formand Bente Sorgenfrey, at store virksomheder ofte har mere fokus på arbejdsmiljø end små virksomheder, fordi dårlig sikkerhed kan gå ud over deres image og evnen til at tiltrække arbejdskraft.

»Derfor er det helt afgørende for os, at den danske regering slår fast på møderne i EU’s ministerråd, at vi gerne vil se en afbureaukratisering, men ikke på bekostning af de forhold, de ansatte arbejder under,« siger hun.

APV’er er en hjælp til virksomheder og deres medarbejdere. Det er ikke en byrde og en straf. Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef, DA

Og heller ikke hos de danske arbejdsgivere vinder EU-kommissionen gehør for ideen om at sløjfe APV’er i små firmaer. DA har stor sympati for tanken om at lette virksomhedernes byrder. Men det skal gøres på en intelligent måde, understreger arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig.

»APV’er er en hjælp til virksomheder og deres medarbejdere. Det er ikke en byrde og en straf. Derfor synes vi, at reglerne om APV overordnet set er gode,« siger hun.

Karoline Klaksvig tilføjer dog, at man konstant bør holde øje med, at reglerne er enkle for virksomhederne at følge.

»Reglerne skal være fleksible og må aldrig munde ud i bureaukrati for bureaukratiets skyld. Jo mere komplicerede reglerne er, jo større er sandsynligheden for, at de ikke bliver overholdt,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Gammel ide på nyliberale flasker

Ideen om at fritage firmaer er ikke ny. Den har bare fået ny vind.

I 2007 nedsatte EU-kommissionen det såkaldte Stoiber-udvalg, opkaldt efter formanden Edmund Stoiber, som er tidligere præsident for den tyske delstat Bayern.

Udvalget har til opgave at finde måder at lette de administrative byrder på europæiske virksomheder. Og allerede i 2010 foreslog udvalget første gang at befri såkaldte mikrovirksomheder for krav om APV’er.

Mikrovirksomheder er firmaer med under 10 ansatte og en årlig omsætning på højst to millioner Euro. De udgør 92 procent af alle firmaer i Europa og står for to tredjedele af den samlede beskæftigelse.

Men selv om Kommissionen tog mod ideen med kyshånd og i november 2010 selv fremsatte den som forslag, er den blevet syltet – indtil sidste efterår.

I utålmodighed over trægheden i EU-systemet afleverede en gruppe britiske erhvervsfolk, Business Task Force, en rapport til Stoiber-udvalget. I rapporten opridser erhvervsfolkene en lang række byrder, som, de mener, burde løftes af skuldrene på erhvervslivet.

I referater fra Stoiber-udvalgets møder kaldes rapporten ’stærkt kontroversiel’. Det fremgår også, at den splitter udvalget, fordi den er så vidtgående og erhvervsvenlig.

Arbejd mere end 48 timer

Især et mindretal, der repræsenterer fagbevægelsen, miljøbevægelsen og forbrugere er trukket i harnisk. Men også repræsentanter for det mere erhvervsvenlige flertal har kvaler med ønskelisten fra Business Task Force.

»Det er min opfattelse, at den rapport fra Business Task Force er så langt ude på nogle punkter, at den har gjort medlemmer af udvalget bekymrede,« siger international konsulent Heidi Rønne fra FTF. Hun er medlem af Stoiber-udvalget på vegne af den europæiske fagbevægelse.

Jeg mener, det er dokumenteret, at APV’er er en helt unødvendig administrativ byrde. Michael Gibbons, medlem af Stoiber-udvalget

Blandt erhvervsfolkenes ønsker er, at de ansatte skal have mindre ret til barsel, og at den øvre ugentlige arbejdstid på 48 timer skal ophæves. Erhvervsfolkene noterer også i rapporten, at der er EU-regler, som intet gavner, men koster europæiske firmaer dyrt, og at det især er tilfældet, ’når de er opstået i forbindelse med forhandlinger med arbejdsmarkedets parter’.

Det er i den kontekst, forslaget om at droppe APV’er i små firmaer står.

Små firmaer er som nybagte forældre

Michael Gibbons har været medlem af Stoiber-udvalget, siden det blev nedsat i 2007.

I det daglige er han formand for en uafhængig komite, Regulatory Policy Committee, RPC, som kigger britisk lovgivning efter i sømmene.

»I de mere end 10 år, jeg har været involveret i at sikre bedre lovgivning, har administrative byrder været en stærk bekymring for europæiske firmaer,« siger Michael Gibbons. Han understreger, at han i denne artikel udtaler sig på egne vegne og ikke på vegne af RPC.

Michael Gibbons er hovedskribent på de anbefalinger, som Stoiber-udvalget til sommer skal overhænde til EU-kommissionen. Og han er også medforfatter til et papir, der foreslår, at udvalget adopterer principperne i rapporten fra Business Task Force.

Over for A4 udviser han da også stor forståelse for de barrierer, virksomhederne møder.

»De penge, de bruger på administration, kan de ikke bruge på vækst i firmaet. Og vi har brug for vækst i Europa – ikke mindst i øjeblikket,« siger han.

Ifølge en konsulentrapport, Stoiber-udvalget bestilte i 2008, hører APV’er til blandt de største byrder på virksomhederne.

»Jeg mener, det er dokumenteret, at APV’er er en helt unødvendig administrativ byrde,« siger Michael Gibbons.

Han understreger, at Stoiber-udvalget kun vil fritage helt små virksomheder – mikroer – fra APV – og at de skal være i en ’lav-risiko-situation’.

»Vi foreslår, at firmaer, som har en meget lille, velkendt risiko for ulykker, og som har let ved at kommunikere om risikoen, skal fritages fra at lave et stykke papir, som der ærlig talt sjældent er nogen, der kigger på alligevel. Der er behov for at vurdere risici, men ikke for unødvendige dokumentationskrav,« siger Michael Gibbons.

Jeg synes, det er en skrivebordsparodi. Flemming Petersen, Gaulgårdens Tømrer og Snedker

Kommunikation er per definition lettere i firmaer med få ansatte end i store virksomheder, uddyber Michael Gibbons og illustrerer det med et billede:

»Et par nybagte forældre bekymrer sig enormt meget for deres babys sikkerhed og velbefindende. Intet er mere vigtigt for dem end deres babys tryghed. Men laver forældre en skriftlig vurdering af barnets omgivelser? Nej!,« siger Michael Gibbons og fortsætter:

»I stedet taler de sammen. De lytter til gode råd om barnets sundhed og sikkerhed og indretter sig efter det. Sådan er det også i små firmaer, hvor kommunikationen er let, fordi der er få mennesker involveret,« siger Michael Gibbons.

Rent spild af tid

I Bandholm på det nordlige Lolland driver Flemming Petersen firmaet Gaulgårdens Tømrer og Snedker. Og hos ham er der forståelse for de ideer, der spirer i EU-kommissionens drivhus.

»En APV er rent spild af tid,« siger Flemming Petersen.

Sammen med sine to-tre svende og fra tid til anden en lærling gennemgår han arbejdsmiljøet hver tredje måned. Og en gang om året holder de møde i firmaet og udfylder en arbejdspladsvurdering. Men det har Flemming Petersen ikke meget til overs for.

»Det er en meget tung byrde, og vi gør det kun, fordi vi er tvunget til det,« siger han.

Flemming Petersen anslår, at der på årsbasis ryger omkring en uges arbejdstid på APV’er og de kvartalsvise gennemgange af arbejdspladsen.

»Man skal jo sidde ned tre-fire mennesker og holde møder og lave referater. Jeg synes, det er en skrivebordsparodi,« siger han.

Flemming Petersen understreger, at både han og hans folk løbende tjekker udstyret og de biler, de kører i.

»Som mine folk sagde her den anden dag: ’Flemming, hvis vi har en maskine, der ikke virker, så lægger vi den ind på høvlebænken, og så sørger du for, at den bliver lavet eller smider den ud og køber en ny’,« siger han og tilføjer:

»Det virker grotesk, at man skal bruge så meget tid på at lave APV’er. Og det er jo heller ikke noget, vi tager frem igen, men mindre vi er slemt tvunget.«

Flest ulykker i små firmaer

Men spørger man professor Peter Hasle fra Aalborg Universitet, er der god grund til at kaste et ekstra blik på en APV – især i et lille firma.

»Det er meget veldokumenteret, at risikoen for alvorlige ulykker er væsentligt større i små virksomheder end i store,« siger Peter Hasle og fortsætter:

»Det gælder også, hvis man sammenligner store og små virksomheder inden for samme branche – for eksempel byggeriet. Det er simpelthen sådan, at risikoen bliver større, jo mindre virksomheden er. Og det er kun logisk. For i små firmaer har man færre ressourcer til at tage sig af arbejdsmiljøet,« siger han.

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har seniorforsker Johnny Dyreborg netop afsluttet et metastudie, hvor han har gennemgået omkring 22.000 videnskabelige artikler om forebyggelse af ulykker. Ingen af dem handler dog specifikt om APV’er, understreger han.

Ifølge Johnny Dyreborg skal en APV ses som en vigtig byggesten i arbejdet med at forhindre ulykker.

»En APV i sig selv forebygger jo ikke en arbejdsulykke. Men hvis du bruger den til at sætte nogle konkrete tiltag i værk, som fjerner nogle risikofaktorer ved arbejdet, så får det selvfølgelig en effekt. Det kan formentlig være en god byggeklods i forhold til at få reduceret antallet af ulykker,« siger Johnny Dyreborg.

Vi vil ikke have store firmaer, hvor arbejdsforholdene er gode, og små, andenrangs firmaer, hvor alt er skidt. Liliane Volozinskis, UEAPME

Og Peter Hasle fra Aalborg Universitet supplerer:

»Pointen med en APV er netop, at virksomheden bliver tvunget til at rette sin opmærksomhed mod arbejdsmiljøet. Undersøgelser af små virksomheder viser, at ejeren har fokus på at drive virksomheden og få forretningen til at fungere,« siger han og fortsætter:

»Og hvis der ikke er klare krav om, at han skal forholde sig til arbejdsmiljøet, så gør han så lidt som muligt, for han har mere end nok at tage sig af.«

Små firmaer er sårbare

I Håndværksrådet, som organiserer knap 20.000 små og mellemstore virksomheder, nikker erhvervspolitisk konsulent Lars Magnus Christensen til, at APV’er er bøvlede.

»Det er byrdefuldt at lave APV’er, men det er også en stor byrde, hvis der sker en ulykke. Og en lille virksomhed er anderledes følsom end en stor, hvis en medarbejder bliver syg eller kommer til skade,« siger han.

Heller ikke Håndværksrådet vil smide APV’erne i skraldespanden. Og dermed er rådet på linje med den europæiske organisation for små virksomheder, UEAPME, som også er repræsenteret i Stoiber-udvalget. Her siger direktør for sociale forhold og beskæftigelse Liliane Volozinskis, at organisationen ikke er interesseret i at opdele de europæiske virksomheder i to klasser:

»Vi vil ikke have store firmaer, hvor arbejdsforholdene er gode, og små, andenrangs firmaer, hvor alt er skidt,« siger hun.

Liliane Volozinskis pointerer, at selv om APV’er ikke er uproblematiske, skal de ikke sløjfes.

»Vi er ikke imod APV’er. Derfor støtter vi ikke anbefalingerne fra Stoiber-udvalget om at undtage små firmaer fra at lave APV’er,« siger hun.

Liliane Volozinskis påpeger, at problemet for små virksomheder ikke er reglerne, men hvordan de enkelte lande implementerer dem. I visse lande er reglerne så stramme og komplicerede, at små virksomheder er nødt til at hyre eksterne konsulenter for at kunne leve op til kravene, fortæller hun.

»Og i så fald er byrden for stor og omkostningerne for høje. Reglerne skal være enkle og lette at følge,« siger Liliane Volozinskis.

Konkurrence på arbejdsmiljøet

I Danmark er DA også modstander af at splitte virksomhederne op efter størrelse, som Stoiber-udvalget foreslår. Det vil give administrativt bøvl, mener arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig.

»Så skal man ud i diskussioner om, hvornår en virksomhed skal lave APV. Er det, når du har 5 eller 10 medarbejdere? Og hvad hvis du hyrer en medarbejder, så du har 11 ansatte; skal du så lave en APV? Den slags giver en masse administrative problemer,« siger hun.

Karoline Klaksvig tilføjer, at forskellig behandling af store og små virksomheder også kan skabe ulige konkurrence.

»Hvis man undlader nidkært at håndhæve for langt ned i de formelle krav, så er en APV ikke en straf eller byrde for hverken små eller store virksomheder. Og så er det ikke et konkurrenceparameter. Men det kan det jo blive, hvis man skærper reglerne for store virksomheder og fjerner kravet til de små,« siger hun og tilføjer:

»En APV skal være et fornuftigt redskab, som kan slibes til i forhold til hver enkelt virksomheds særskilte kultur og problemstillinger, så man hurtigt kan komme hen til de problemer, der skal gøres noget ved.«

Frygter for fremtiden

International konsulent i FTF Heidi Rønne er bekymret for, hvad der kommer til at stå i de endelige anbefalinger fra Stoiber-udvalget til EU-kommissionen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at den kontroversielle rapport fra de britiske erhvervsfolk har fået masser af plads på udvalgets møder.

»Vi har diskuteret rapporten fra Business Task Force på tre møder. Hvorfor det, når der er masser af andre rapporter om regelforenkling?« siger hun.

Hun frygter, at budskaberne fra rapporten vil ende i anbefalingerne i let modereret form.

Vi er stadig i en situation, hvor det er nødvendigt at frigive det økonomiske vækstpotentiale, hvor man end kan. Jens Mester, talsmand for EU-Kommissionen

»Michael Gibbons er blevet bedt om at være pennefører på de endelige anbefalinger. Og det, man kan frygte, er, at han vil prøve at få skrevet de her tanker ind igen,« siger Heidi Rønne.

Hvis det sker, vil Kommissionen formentlig – som det tidligere er sket – adoptere anbefalingerne i endelig form. Og dermed kan Kommissionen nå at blåstemple udspillet, inden en ny Kommission overtager.

I Bruxelles understreger EU-Kommissionens talsmand, Jens Mester, at Stoiber-udvalget er rådgivende og altså ikke bestemmer den politik, Kommissionen lægger frem. Men han medgiver, at Kommissionen er meget venligt stemt over for udvalget. Og det forventer han også, at den kommende Kommission vil være.

»Det vil være meget usandsynligt, at der pludselig vil være en trend, hvor man siger: ’Alt, hvad Stoiber-udvalget har gjort for at lette byrderne for erhvervslivet giver ikke mening fremover’,« siger Jens Mester og fortsætter:

»Vi er stadig i en situation, hvor det er nødvendigt at frigive det økonomiske vækstpotentiale, hvor man end kan. Og små virksomheder er altså lokomotiver for væksten i hele den europæiske økonomi.«