Stærk modstand mod eksklusiv-lov

Af | @MichaelBraemer

Det er ikke kun LO-fagbevægelsen, der protesterer mod planerne om at forbyde eksklusivaftaler. Også selvstændige som læger og advokater argumenterer for eksklusivbestemmelser.

Advokater skal være medlem af Advokatsamfundet, og praktiserende læger skal være medlem af Praktiserendes Lægers Organisation (PLO), hvis de vil udøve deres erhverv. Sådan er det i dag, og sådan skal det blive ved med at være, hvis det står til Advokatsamfundet og PLO.

Det har de to organisationer meddelt det udvalg af embedsmænd fra flere ministerier, der i øjeblikket arbejder på en betænkning om eksklusivbestemmelsers omfang i Danmark. Betænkningen skal danne udgangspunkt for det lovforslag om forbud mod eksklusivaftaler, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter til efteråret.

Det er nemlig ikke kun almindelige lønmodtagere, der vil være omfattet af lovforslaget, men også selvstændige som for eksempel læger og advokater. Det var i hvert fald, hvad Hjort Frederiksen lagde op til under behandlingen af det beslutningsforslag, der pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag inden årsskiftet. Her sagde ministeren:

»Det embedsmandsudvalg, som er nedsat, skal ikke kun se på de overenskomstbaserede eksklusivaftaler, men også på de områder i samfundet, hvor der i henhold til lovgivning eller praksis måtte være begrænsninger i erhvervsdeltagelsen og erhvervsudøvelsen på grund af krav om bestemte foreningsforhold.«

Det samme lagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i øvrigt vægt på, da han omtalte indgrebet mod eksklusivbestemmelser i sin grundlovstale.

Brodne kar melder sig ud

Når PLO argumenterer for, at de praktiserende læger skal være medlem af foreningen, skyldes det PLO’s aftale med Sygesikringen. Her påtager PLO sig blandt andet at skride ind over for læger, som udskriver for meget medicin eller ikke udfører lægegerningen på en ordentlig måde. Til gengæld skal alle praktiserende læger være medlem af PLO, hvis de vil arbejde under Sygesikringen.

»Hvis eksklusivbestemmelsen bliver ophævet, og der ikke bliver sat noget andet i stedet, vil det give uoverskuelige problemer, fordi det typisk vil blive de dyre og dårlige læger, der melder sig ud, og som der derfor ikke vil kunne sanktioneres imod,« siger PLO-formand Jørgen Lassen.

Han advarer om, at det ikke blot kan blive dyrt for statskassen, hvis PLO ikke længere kan holde øje med de praktiserende lægers brug af Sygesikringens penge, men også for de patienter, der støder ind i de brodne kar blandt lægerne. En overbehandling kan være dyr for både pengepungen og helbredet.

Advokater skal stå sammen

Ligesom de praktiserende læger skal være medlem af PLO, skal advokater være medlemmer af Det danske Advokatsamfund. Det står i retsplejeloven. Advokatsamfundets bestyrelse kaldes Advokatrådet og fører tilsyn med medlemmerne og deres virke. Opstår der disciplinærsager, har Advokatsamfundet oprettet et advokatnævn til at behandle dem.

Generalsekretær i Advokatsamfundet Henrik Rothe siger:

»Det er nødvendigt med lovpligtig medlemskab af hensyn til vores uafhængighed af statsmagten. Advokater må ikke ligge under for en popularitetsjagt, men skal arbejde ud fra et hensyn til samfundet og i den forbindelse kunne kritisere domstolene. Den uafhængighed er det umuligt at opretholde uden den beskyttelse, som Advokatsamfundet giver.«

Henrik Rothe henviser til, at der i lande uden krav til advokater om organisering er en meget høj organisationsprocent. En understregning af det naturlige behov for at stå sammen, mener han.

LO vil holde ministeren fast

Ikke blot læger og advokater, men også andre faggrupper uden for LO-fagbevægelsen vil gerne beholde eksklusivbestemmelser. Det gælder blandt andre tandlæger, farmaceuter og landinspektører.

For at undgå at komme på kant med disse grupper kan beskæftigelsesministeren på trods af sine egne udtalelser føle sig fristet til en »light«-model, der kun afskaffer eksklusivbestemmelserne i de kollektive overenskomster – uden samtidig at indføre foreningsfrihed i alle andre dele af samfundet. Den model har Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti allerede meddelt, at de vil bakke op omkring, og dermed vil der være et flertal i Folketinget. Men det vil skabe stor vrede i LO.

»I Danmark er der tradition for, at parterne på arbejdsmarkedet kan indgå aftaler for eksempel om eksklusivbestemmelser, og sådan bør det fortsat være. Men hvis regeringen absolut insisterer på igen at spille hasard med den danske model på arbejdsmarkedet, må vi i det mindste forlange, at reglerne er ens for alle, og at det ikke kun er en heksejagt på lønmodtagerne og fagbevægelsen. Fortsætter regeringen sin vanvittige kurs, vil vi ikke forsømme at holde Hjort Frederiksen fast på hans udtalelser,« siger LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

LO kan ikke se, at eksklusivbestemmelser på nogen måde giver problemer på arbejdsmarkedet. Det er for eksempel ikke tilladt at bruge konflikt som led i et krav om eksklusivbestemmelser.

Tværtimod spiller eksklusivbestemmelserne en væsentlig og positiv rolle på de begrænsede områder af arbejdsmarkedet, hvor de stadig findes, mener LO.

»De fleste eksklusivbestemmelser findes på virksomheder, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverorganisation – typisk mindre virksomheder uden tillidsmand. Her har det stor betydning for overholdelsen af overenskomsten, at de ansatte er medlemmer af det forbund, som har indgået overenskomsten med virksomheden,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Ottende gang er lykkens gang

Lønmodtagernes interesse i eksklusivbestemmelser ligger især i at sikre, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver udhulet af medarbejdere, som ikke kræver fulde rettigheder – måske fordi de ikke tør, påpeger Tine Aurvig-Huggenberger.

»Som med alle andre overenskomstbestemmelser er der jo tale om frivillige aftaler mellem lønmodtagere og enten en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation. Og der er betalt for dem, eftersom lønmodtagerne havde kunnet forhandle sig frem til andre goder som for eksempel højere løn, pension eller mere frihed i stedet for eksklusivbestemmelserne,« siger LO-næstformanden.

Embedsmandsudvalget forventer at aflevere sin betænkning i løbet af et par uger, og derefter er det op til beskæftigelsesministeren at få flikket et lovforslag sammen, som skal fremsættes i løbet af efteråret. Den 14. maj vedtog Folketinget nemlig et forslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden 1. januar. Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti stod bag forslaget, som også blev støttet af regeringspartierne selv.

Venstre og de konservative har også selv været med til at fremsætte enslydende forslag flere gange tidligere. Faktisk er det samme forslag om afskaffelse af eksklusivbestemmelser blevet fremsat i Folketinget hele otte gange i løbet af de seneste otte år.