Stadig flere danskere har mere end et job

Af Gladis Johansson
| @MichaelBraemer

Det bliver stadig mere almindeligt at have mere end ét job. I løbet af de seneste syv år er bijobberiet næsten blevet fordoblet, viser ny undersøgelse, der afdækker omfanget af deltidsarbejde i Danmark. Regeringens deltidslov forventes at skubbe til udviklingen.

Det danske arbejdsmarked  er under hastig forandring. Siden midten af 90’erne er der sket næsten en fordobling af lønmodtagere med mere end ét job. Blandt mænd har hver femte deltidsansatte og hver tiende fuldtidsansatte i dag et bijob.

Kvinderne halter lidt bagefter, men tallene for denne gruppe stiger i samme takt. Her har 7,1 procent af de heltidsansatte og hele 13,5 procent af de deltidsansatte i dag et bijob. I alt havde knap 260.000  danskere i 2001 mere end ét job.

Tallene stammer fra en analyse, som forskningscentret FAOS, Københavns Universitet, har udarbejdet for Ugebrevet A4 på baggrund af  en særkørsel fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen dækker perioden 1995-2001.

Regeringen og Dansk Folkeparti ventes endeligt at vedtage den meget omdiskuterede deltidslov på torsdag. Cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen siger:

”Det er tankevækkende, at bijobberiet er dobbelt så udbredt blandt deltidsansatte som blandt fuldtidsansatte. Når regeringen fremmer deltidsansættelser, fremmer den altså samtidig en udvikling, der gør det nødvendigt for flere og flere danskere at have flere jobs.”

Flere forklaringer

Der er dog ikke nogen éntydig forklaring på den voldsomme vækst i bijobberiet. Men i en række fagforbund kan man bekræfte tendensen – om end årsagerne til udviklingen er forskellige: Vikar- og freelancearbejde bliver stadig mere udbredt, og offentlige besparelser sætter medarbejderne i en situation, hvor de kan være nødt til at have flere jobs for at få økonomien til at hænge sammen.

I RestaurationsBranchens Forbund, RBF, har man altid kendt til medlemmer med flere job, men i de seneste år er der blevet flere af dem. Sidste år sendte RBF feriekort ud til 78.000 personer, selvom forbundet kun har godt 20.000 medlemmer. Faglig sekretær John Frederiksen forudser et pres på de  fuldtidsansatte i restaurationsbranchen, hvis den i endnu højere grad end i dag  udvikler sig til et trækplaster for bijobbere. Regeringens deltidslov vil skubbe på udviklingen, mener han.

I Pædagogisk Medhjælper Forbund, PMF, er medlemmerne udsat for offentlige nedskæringer og besparelser, som efterlader de i forvejen lavtlønnede medarbejdere med så få timer, at de bliver nødt til at ty til en ekstratjans for at klare sig økonomisk. Medlem af forrretningsudvalget i PMF, Ole Jensen, kender flere eksempler på medlemmer, der ud over at være pædagogmedhjælpere samtidig har et deltidsjob i institutionens køkken eller med at  gøre rent.

”En fjerdedel af de afskedigelsessager, vi har, drejer sig om folk, der er blevet fyret og derefter tilbudt arbejde samme sted på mindre tid.  Og i stedet for fritidshjem opretter kommunerne skolefritidsordninger, hvor der tilbydes job på 10-20 timer. Når man så samtidig kun kan få supplerende dagpenge i et år, er mange nødt til at finde kompensation", siger Ole Jensen.

Samme arbejde på freelancebasis

I HK  indstiller man sig på en ændret organisering af arbejdet på virksomhederne, som sender flere og flere medlemmer ud i en usikker tilværelse som freelancere på hel- eller deltid. Faglig sekretær i HK, Rene Knudsen, siger:

”Vi  oplever stadig flere virksomheder, der for at øge  fleksibiliteten   udliciterer arbejdet ved at tilbyde medarbejderne deres egne opgaver på freelancebasis. I det hele taget bliver det mere og mere almindeligt, at medlemmerne arbejder i for eksempel kommunen om formiddagen, i en virksomhed om eftermiddagen og foran computeren om aftenen.”

Heller ikke i Forbundet af Offentlig Ansatte, FOA, kommer  det stigende bijobberi bag på næstformanden i social- og sundhedssektoren, Jens Folkersen.  

”Mange af vores medlemmer er deltidsansatte, men tager i stigende omfang ekstraarbejde gennem vikarbureauer. De bijobber inden for det område, hvor de også har deres hovedbeskæftigelse. Spørger man, hvorfor de ikke tager timerne på  deres eget plejehjem er svaret, at de vil have deres frihed til at sige nej, hvis vikarbureauet ringer en dag – frihed til at arbejde 20 timer den ene uge og 48 den næste. De føler sig også mere påskønnet, når der er kaldt på  dem, og som tredje faktor er der flere penge i vikararbejdet. Men jeg synes, det er tankevækkende, at offentlige arbejdsgivere ikke kan tilrettelægge arbejdet, så de kan holde på medarbejderne,” siger han.

Hver femte på deltid

Udover opgørelsen om bijobberi viser undersøgelsen, at hver femte danske lønmodtager er deltidsansat. Helt nøjagtig er det  510.902  lønmodtagere, der arbejder 30 timer eller mindre om ugen. Tallet er næsten uændret i forhold til 1995, hvor 508.462 var på deltid.

Kvinderne tegner sig for tre fjerdedele af deltidsjobbene. Næsten hver tredje kvindelige lønmodtager var således deltidsansat sidste år, mens det kun gjaldt hver tiende mandlige lønmodtager. Tallene bekræfter billedet af, at det især er kvinderne, der tager ansvaret for, at familie- og arbejdsliv hænger sammen.

Over halvdelen - 56,7 procent - af kvinderne svarer “ønsker ikke andet”, når de bliver spurgt, hvorfor de arbejder på deltid. En anden stor gruppe kvinder kombinerer deltidsarbejde med uddannelse. Selvom størstedelen af kvinderne tilsyneladende er glade for deres deltidsarbejde, siger 16,2 procent dog,  at de “ikke kan få andet”.  Tallet dokumenterer, at ufrivillig deltidsansættelse først og fremmest et problem for kvinder. Blandt deltidsansatte mænd angiver kun 11,6 procent, at de ikke kan få et fuldtidsarbejde.

Blandt mændene er kombinationen med uddannelse den altdominerende begrundelse for at arbejde på deltid. Men også her er der en del, der ikke ønsker andet end deltid. Det giver mere end hver femte deltidsansatte mand udtryk for.

Forskellen mellem mænds og kvinders arbejdsmønster kommer klart til udtryk,  når man ser på fordelingen af deltidsansatte på forskellige aldersgrupper. Blandt kvinder ligger andelen af deltidsansatte nogenlunde stabilt omkring 30 procent fra 20 årsalderen og frem til pensionen, mens deltidsarbejde blandt mændene varierer stærkt med alderen. Det er i aldergruppen 20-29 år og senere blandt de 55-66 årige, at man skal finde de deltidsansatte mænd.

Rummelighed på deltid

Begrundelserne for at arbejde på deltid har ikke ændret sig synderligt gennem de syv år, undersøgelsen dækker. Eneste undtagelse er, at der i 2001 var over dobbelt så mange - 3,5 procent -  på deltid på grund af sygdom/invaliditet som i  1995. Det er ikke mindst udbredelsen af skåne- og fleksjob, der gør sig gældende.

Flest deltidsansatte er der inden for brancherne “Handel, hotel, restauration” på det private  område og i social- og sundhedssektoren på det offentlige område. En traditionel mandebranche som “Bygge- og anlægsvirksomhed”, hvor mulighederne for deltidsarbejde ikke har stået som førsteprioritet ved overenskomstforhandlingerne, har derimod meget få deltidsansatte - 2,9 procent.

Undersøgelsen afspejler også  en social slagside i fordelingen af deltid. Jo længere man går ned ad den sociale rangstige, desto flere deltidsansatte møder man. Hvor der blandt topledere kun er 1,5 procent mænd og 8,9 procent kvinder ansat på deltid, er tallene  inden for “salgs- service og omsorgsarbejde” henholdsvis 31,9 og 45,2 procent. I kategorien “Andet arbejde”, der blandt andet dækker over rengørings- og renovationsarbejde samt manuelt arbejde inden for bygge- og anlægssektoren udgør deltidsarbejderne 50,0 procent af de mandlige og 49,3 procent af de kvindelige ansatte.