Sprog giver problemer i tredje generation

Af | @MichaelBraemer

Børn fra indvandrerhjem har massive sprogproblemer, viser undersøgelse i Albertslund. Et traditionelt ægteskabsmønster giver børnene et handicap fra starten, siger borgmester.

90 procent af de tosprogede børn i Albertslund taler ikke »alderssvarende« dansk, selv om mange af familierne har boet i Danmark i flere generationer. Det viser en sprogtest af alle tosprogede på tre år, som gennemføres af Albertslund Kommune. Når børnene er seks år, er det kun en anelse bedre – over 80 procent taler stadig ikke dansk som andre på deres alder.

»Typisk er den ene af forældrene andengenerations-indvandrer og taler dansk, men ægtefællen er hentet hertil fra familiens gamle hjemland. Dermed bliver det fælles sprog i hjemmet ikke dansk, men for eksempel tyrkisk eller pakistansk. Og derfor starter integrationen forfra i hver eneste generation,« siger Albertslunds borgmester Finn Aaberg (S).

Børnene i Albertslund kommer til den første sprogtest som treårige, hvor kommunen tilskynder forældrene til at sende børnene i børnehave. De testes igen som seksårige, inden de skal i skole. Mellem de to prøver sker et vist fald i det antal, der ikke kan alderssvarende dansk. Det er dog stadig over 80 procent af de seksårige, som har et mangelfuldt dansk og dermed tilbydes særlig støtteundervisning på skoler over hele kommunen.

»Vi har i de seneste år haft den glædelige udvikling, at stadig flere tosprogede børn går i børnehave – det er nu oppe på 85 procent. De lærer dansk i børnehaven, men for det meste er det ikke nok, hvis sproget derhjemme er tyrkisk eller pakistansk. Når de skal i skole, kan de stadig ikke dansk på et niveau, der svarer til deres alder,« siger Finn Aaberg.

Forklaringen er det store antal familiesammenføringer. Næsten alle andengenerations-indvandrere med tyrkisk eller pakistansk baggrund henter ægtefællen i familiens gamle hjemland. I 2001 var det i Albertslund alle ægteskaber på nær ét.

»Så længe dette mønster fortsætter, vil problemerne med integrationen også blive ved. Vi ved, at sproget i hjemmet er helt afgørende for, hvordan de unge klarer sig. Børnene ville have langt bedre chancer, hvis andengenerations-indvandrerne giftede sig med danskere eller indvandrere, der i forvejen boede her i landet. Men det medfører konflikter med deres forældre, og det er svært for mange,« siger Finn Aaberg.

Kommunen ved endnu ikke, hvordan de nye og skrappere regler for familiesammenføring virker. Den nye lov trådte først i kraft i juli sidste år, og der er kun afgjort få sager efter de nye regler. Men Finn Aaberg hører til de socialdemokrater, der finder stramningerne nødvendige.

Flere analyser viser i øvrigt, at sproget i hjemmet er afgørende for, hvordan unge indvandrere klarer sig i uddannelsessystemet. Hvis der i hjemmet tales et andet sprog end dansk, har de unge 2,5 gange større risiko for at havne i gruppen med dårlige læsefærdigheder, viser undersøgelser fra OECD. Tendensen er den samme i andre lande.