Sprængte budgetter kommer bag på kommunerne

Af
Knud Andersen

Millionunderskud dukker uden varsel op i flere kommuner, fordi økonomistyringen svigter. Ugebrevet A4 har fundet frem til de kommuner, som de seneste år har haft den ringeste styring af økonomien. Kommunerne fik alt for sent at vide, at udgifterne løb løbsk.

HOVSA Lokale politikere har ofte så ringe et overblik over kommunens økonomi, at budgettet sprænges år efter år.

Ugebrevet A4 har kortlagt samtlige danske kommuners evne til at forvalte økonomien, og i en lang række af de kommuner, der konsekvent overskrider budgetterne, lyder forklaringen, at man ganske enkelt mangler overblik og en alarmklokke, der kan ringe, når udgifterne begynder at løbe løbsk.  

Det gælder for eksempel østjyske Syddjurs Kommune, der sammen med Halsnæs, Odsherred og Vesthimmerland når helt til tops i A4’s kortlægning af, hvilke kommuner der er ringest til at styre økonomien.

»Det var dybt frustrerende. Vores økonomisystemer kunne ikke give os de oplysninger, vi havde brug for. Der kom lig ud af skabet og underskud på ældreområdet, som ingen kunne se,« fortæller Kirstine Bille (SF), borgmester i Syddjurs Kommune.

Ugebrevet A4’s kortlægning af kommunerne er foretaget på baggrund af data fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) for 2007, 2008 og 2009. A4 har undersøgt fire økonomiske nøgletal for hver kommune: Over- eller underforbrug på serviceområdet, budgetafvigelser i alt, driftsresultat og det samlede resultat.

I alt viser kortlægning at kun 10 ud af 98 kommuner formåede at skabe et positivt resultat fra 2007-2009. Værst står det på serviceområdet, hvor hele 89 kommuner brugte flere penge, end der var afsat.

Og ligesom i Syddjurs lyder forklaringen i kommunerne igen og igen, at overforbruget dukker op, uden at kommunerne har anet det mindste uråd.

»Efter kommunalreformen havde vi svært ved at se, hvordan økonomien samlet set gik. Der tog lang tid, før vi fandt ud af, hvor slemt det stod til,« siger Svend-Erik Nielsen, direktør i Halsnæs Kommune.

I Odsherred Kommune kom dele af underskuddet også bag på byrådet.
»Det er frustrerende. Det betød, at vi midt på året indførte indkøbs- og ansættelsesstop. Det er bedre i god tid at træde på bremsen i stedet for at jokke så hårdt på den, som vi har gjort.

Men politikerne kan ikke træffe beslutninger, hvis vi ikke kender økonomien tilstrækkeligt,« beklager Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred.
Samlet set overskred 89 kommuner budgettet på serviceområdet fra 2007-2009. I gennemsnit fik kommunerne i de tre år en ekstraregning, som svarer til omkring 800 kroner for hver eneste borger. I en håndfuld kommuner lød regningen dog hvert år på hele 2.000 kroner mere per borger end forventet.

Skærpet straf

Regeringen har ofte været ude med riven over for kommunerne, når budgettet skrider. Og i sidste uge fremsatte regeringen et lovforslag, der betyder skærpet straf til de kommuner, der ikke har styr på pengekassen. Tidligere blev kommunerne straffet kollektivt, hvis de samlet set brugte mere end aftalt med regeringen.

Men ifølge forslaget skal den enkelte kommune fremover have skåret i sit bloktilskud, hvis budgettet skrider.

I år vil stå i økonomistyringens tegn, forudser direktør Svend Erik Nielsen fra Halsnæs Kommune.

»Økonomistyring fylder mere end nogensinde, når der er så stram styring fra statens side. Borgerne tror, kommunerne magter det hele og forventer mere service. Men kommunerne kommer til at gå meget vidt med effektiviseringer.«

Hvis kommunerne skal overholde budgetterne i år, er det afgørende, at de får et bedre overblik over udgifterne. Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at flere kommuner har manglet værktøjerne til at styre økonomien – især på det specialiserede område. Det skyldes, at der kan gå lang tid, fra en borger får tilkendt en ydelse, til regningen tikker ind.

»Det er et udbredt problem, at de troværdige informationer om økonomien kommer alt for sent på året. Fag- og økonomisystemer spiller ikke altid ordentligt sammen,« siger Morten Mandøe, centerchef  i KL’s økonomiske sekre­tariat. Han opfordrer til en bedre dialog mellem fagfolk og økonomifolk. Økonomifolkene skal have besked, så snart en borger visiteres til en ydelse.

Det er vidt forskelligt, om kommunerne har et system til at styre økonomien, som giver overblik, fortæller professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
»Nogle kommuner kan for eksempel ikke se, hvad specialområdet koster. I andre kommuner følger man den enkelte familie og børnene tæt. Budgettet er realistisk, og kommunen får løbende at vide, hvis der bliver brugt mere, end man har regnet med,« siger han.
Fordelen ved at følge borgerne tæt er, at kommunen kan vurdere, om de stadig har behov for ydelserne, eller om de får dem per automatik.

»Det er ikke alene en spareøvelse. I mange sammenhænge kan man få mere kvalitet og service for pengene. Hvis en borger henvender sig til kommunen med behov for hjælp, vil nogle kommuner sige, at vi gør, som vi plejer og vælger et dyrt døgntilbud. Men hvis borgeren kan klare sig med et billigere dagtilbud, har kommunen råd til at give flere et tilbud,« siger professoren.

Svigter det økonomiske overblik atter for kommunen, kan den blive tvunget til at gennemføre store besparelser.
»Hvis man bor i en kommune, som i længere tid har kørt med underskud, kan man opleve markante forringelser af servicen. Når kassebeholdningen bliver presset, er kommunen nødt til at handle,« siger Peter Holdt-Olesen, souschef i KREVI.

Opsparingen er væk

Kommunerne har ikke bare en udfordring med at styre serviceudgifterne. I 2007-2009 har indtægterne slet ikke kunnet dække overforbruget. 22 kommuner har derfor haft underskud på resultatet for driften.

»Kommunerne kan ikke have et underskud på driften særligt længe, for så er der ikke råd til nye investeringer eller til at renovere bygninger. De seneste to-tre år har kommunerne trukket på kassebeholdningen, men nu har mange ikke mere at tære af,« siger Flemming Storgaard, formand for Økonomidirektørforeningen.

Som tommelfingerregel har kommunerne behov for et overskud på driften på 2-3.000 kroner per indbygger, før der er råd til at bygge nyt, renovere bygninger og afvikle gæld, oplyser Flemming Storgaard. Sådan et overskud har kun 11 kommuner haft i perioden 2007-2009.
Odsherred har i de tre år i gennemsnit haft et underskud på driften på 428 kroner per indbygger.

»På en række serviceområder har kommunen været for optimistisk med budgettet. Det er ikke den laveste fællesnævner, man har stilet efter – og heller ikke den mellemste. Vi har været nødt til at jokke kraftigt på bremsen og gå ned på et minimum af serviceniveau. Det er givet, at kommunen skulle have handlet tidligere,« siger Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred (S).
Det er dog ikke altid et problem at have underskud på driften, mener Kommunernes Landsforening. Underskuddet kan skyldes, at institutionerne bruger af midler, som er sparet op. Blandt andet Gentofte har råd til at køre med driftsunderskud, fordi kommunen har en formue at tære af.

Fokus på duksene

Om kommunerne har styr på økonomien, kan blandt andet afhænge af, om de har tradition for at give tillægsbevillinger, når udgifterne skrider. Kulturen i økonomiafdelingerne kan også spille en rolle. Nogle kommuner vælger for eksempel at gennemføre besparelser og effektiviseringer hen over foråret. På den måde får de overskud til at dele penge ud senere, når der lægges budget.
»Andre kommuner bliver mere pressede, hvis politikerne ønsker at hæve serviceniveauet. Det er afgørende, hvordan kommunen reagerer, hvis de skal overholde budgettet,« forklarer Peter Holdt-Olesen, souschef i KREVI.

Det er dog ikke alene embedsmændenes ansvar, hvis økonomien sejler, understreger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring.

»Hvis ikke økonomien holder, fyrer man nogle gange økonomidirektøren, men problemerne kan også skyldes dårlig politik! Hvis kommunen mangler politikere, som er villige til at træffe de nødvendige beslutninger, kan man ikke styre sin økonomi. Det samme gælder for lederne. Man bør ikke tilbagelænet konstatere, at folkeskolen er meget dyr i forhold til andre kommuner uden at vurdere, om kvaliteten er bedre eller strukturen for dyr,« mener professoren.

Kommuners Landsforening er enig i, at økonomisk styring også handler om politisk mod.

»Politikere bliver også berørte og tænker, at det ikke er kroner og øre, som skal styre tilbuddene, men menneskelige hensyn. Men det er afgørende, at man holder sig til det serviceniveau, som er vedtaget,« siger Morten Mandøe, centerchef i KL’s økonomiske sekretariat.

Stands for rødt lys

Lemvig, Holstebro, Rudersdal og Rødovre er nogle af de få kommuner, som fra 2007-2009 havde overskud på driften og holdt serviceudgifterne i ro.
»Om vi har fundet de vises sten? Øh nej. Det tror jeg ikke. I Rødovre skyldes de fine tal blandt andet, at vi ikke er blevet sammenlagt. Der er færre ubekendte, når der skal lægges et budget, fordi vi kender befolkningen. Samtidig har vi tradition for at effektivisere og reducere servicen, hvis der er behov for det,« fortæller Nikolaj W. Mortensen, økonomi- og personaledirektør i Rødovre.

Lemvig og Holstebro peger på den vestjyske sparsommelighed som en del af årsagerne til, at de overholder budgettet.

»Vi sætter tæring efter næring. Lemvig ligger i et hårdt ramt udkantsområde, og det er en standardøvelse at beskære. Vi følger forbruget meget detaljeret. Hvis det skrider, ved vi hvorfor, og det vil ikke komme som en overraskelse sidst på året,« siger kommunaldirektør Birgit Fogh Rasmussen.
Efter flere års turbulens er Odsherred, Halsnæs og Syddjurs igen ved at rette økonomien op. Kommunerne har fået bedre systemer, som kan overvåge økonomien. I Odsherred har man indført et ’trafiklyssystem’, hvor rød-gul-grøn viser, hvordan det går med udgifterne på forskellige områder. Skrider budgettet et sted, er man i kommunerne forpligtiget til at finde besparelser på andre områder.

»Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi har vendt hver en sten og trimmet systemet. I dag er vi et skridt foran mange kommuner, når det gælder om at styre udgifterne,« mener Syddjurs borgmester Kirstine Bille.