Splatterfilm mindsker volden i gaderne

Af

Når voldelige og bloddryppende film vises i biograferne, mindskes antallet af voldelige overfald på gaderne. Det viser en ny og overraskende undersøgelse fra USA. Ifølge dansk ekspert er undersøgelsen et forfriskende pust i debatten om vold i medierne, der alt for længe har været præget af holdninger frem for fakta.

SPLAT Det er yderst sjældent, at gyserfilm af den blodrøde slags får megen ros og hæder med på vejen. Ofte bliver de sablet ned af kritikere og bekymrede voksne, der frygter, at den ekstreme vold på skærmen skal skræmme eller i værste fald påvirke deres små poder. Et nyt og overraskende studie fra to velansete amerikanske forskere går imidlertid imod strømmen og fremhæver voldelige films positive effekter.

Undersøgelsen, der er foretaget af professorerne Gordon Dahl og Stefano DellaVigna fra Berkeley Universitetet i Californien, viser, at mængden af voldelige overfald på gaderne falder betydeligt både under og efter, at der vises voldelige film i de amerikanske biografer.

Størst er faldet i antallet af voldelige overfald, når der vises ekstremt voldelige film, som eksempelvis gyseren Hannibal, der er efterfølgeren til den succesfulde Ondskabens Øjne om massemorderen og kannibalen Hannibal Lecter. Ifølge Gordon Dahls og Stefano DellaVignas undersøgelser faldt antallet af voldelige overfald i USA med 1.056 i filmens premiereweekend. Det svarer til et procentuelt fald i antallet af overfald på 5,2.

Mindre blodige film kan dog også have en effekt. De to forskere angiver, at en voldelig eller let voldelig film mindsker antallet af voldelige overfald med mellem 1,1 og 1,3 procent, hver gang en million mennesker ser filmen. Samlet set regner de to forskere sig frem til, at voldelige film årligt forhindrer 52.000 overfald i USA.

Resultaterne af undersøgelsen kom mildt sagt bag på de to forskere, fortæller Stefano DellaVigna.

»Vi dobbelttjekkede data i to måneder, fordi vi troede, der var et eller andet galt. Men der er altså ingen tvivl. På det korte sigt ser voldelige film ud til at føre til mindre vold,« siger han og fortæller videre, at de i deres undersøgelser også har taget højde for eksempelvis dårligt vejr, der kunne skabe en falsk sammenhæng.

Ifølge de to forskeres studie er forklaringen på de voldelige films positive betydning såre simpel. Når der vises voldelige film i biograferne, vælger mange unge mænd, der ellers ofte figurerer i voldstatistikerne, at skifte alkoholen og knytnæverne ud med popcorn og sodavand. Eller sagt på en anden måde: Det er svært at starte en slåskamp, når man er travlt optaget af Hannibal Lecters makabre spisevaner.

Kritikere vil måske hævde, at de voldelige, unge mænd blot venter med at slås, til de er kommet ud af biografen. Men det er ikke tilfældet, viser studiet. I timerne efter, at de voldelige film er vist, falder antallet af overfald markant. Og den positive effekt af de voldelige film, som forekommer under og umiddelbart efter, at filmen er blevet vist, bliver ikke udlignet af flere overfald i de efterfølgende uger.

Resultaterne af Stefano DellaVignas og Gordon Dahls studie rammer lige ned i nerven af en lang og fortsat verserende debat om medievolds betydning for adfærden, særligt blandt børn og unge.

I USA har holdningen igennem mange år været, at voldelige film og spil fører til mere vold. Det synspunkt har man baseret på eksperimenter, hvor forsøgspersoner, efter at have fået fremvist voldelige videoklip, har reageret voldsomt. Yderligere har forskellige studier påstået, at personer med forkærlighed for voldelige film og spil oftere er involveret i kriminalitet og vold.

Et forfriskende studie

Herhjemme har eksperter ofte også argumenteret for, at medievold kan føre til flere overfald, mord og kriminalitet. Det så man blandt andet i 2003, hvor en 14-årig pige dolkede sin bror ihjel efter at have set gyserfilmen Maskernes Nat, hvori den seksårige Michael iført en Halloween-maske slår sin søster ihjel med en køkkenkniv.

Det er derfor heller ikke overraskende, at Stefano DellaVigna og Gordon Dahls studie har tiltrukket sig bred interesse og kritik. Da de to forskere første gang fortalte om deres resultater ved de amerikanske økonomers årlige konference, der blev afholdt i New Orleans i januar, tiltrak de sig intens opmærksomhed. Og i de efterfølgende dage langede flere psykologer hårdt ud efter de to økonomer, der blev kritiseret for at flytte opmærksomheden væk fra de langsigtede negative effekter af vold i medierne.

Ekspert i retspsykologi Thomas Hammerbrink, der behandler en række af de groveste forbrydere i Danmark, er dog grundlæggende positiv over for det nye studie. Han mener, at studiet er et forfriskende pust i en debat, der alt for ofte præges af holdninger frem for viden og forskning.

»Læren må være, at film skal ses i biografen. Her har de unge ikke mulighed for at sidde og drikke sig fulde. Derfor mindskes risikoen også for, at de ender i en slåskamp eller begår overfald,« siger han.

Helt afvise, at voldelige film kan have en negativ effekt, vil han dog ikke.

»Hvis man lever en tilværelse, hvor man ikke bevæger sig væk fra skærmen og ser voldelig film i hobetal, så kan der komme et punkt, hvor man får svært ved at skelne fantasi fra virkelighed,« siger han.

Thomas Hammerbrink tilføjer, at han desværre har set eksempler på personer, der efter at have set hundredvis af voldelige, pornografiske film overfører filmens virkelighed til deres dagligdag med tragiske følger. Men hvor meget der skyldes filmene, og hvor meget der skyldes personligheden hos forbryderne, er ikke klart. Derfor så han også gerne, at der blev foretaget flere studier af voldelige films påvirkning af personligheden hos voldsmænd og -kvinder.

Langtidseffekt er usikker

Professor Stefano DellaVigna indrømmer gerne, at han og Gordon Dahls studie ikke indfanger de langsigtede effekter af voldelige film. Men det er der i hans øjne heller ingen andre studier, der gør.

»Der findes ingen, som har et rigtigt billede af de mere langsigtede effekter af vold i medierne. De undersøgelser, der viser en sammenhæng, er desværre ikke troværdige,« siger han.

Stefano DellaVigna tilføjer, at der forhåbentlig en dag kommer klare beviser for den langsigtede sammenhæng mellem vold i medierne og adfærden. For nuværende er det imidlertid blot at konstatere, at voldelige film på kort sigt ser ud til at føre til mindre vold.

Det er dog ikke ensbetydende med, at de to forskere vil anbefale alle at slæbe deres børn og unge med i biografen til den første og den bedste splatterfilm. Faktisk har professor Gordon Dahl forbudt sine fire børn at se voldelige film.

Læren er snarere, at det altid er vigtigt at se en aktivitet i forhold til andre. Hvis voldelige film får færre unge til at hænge ud på gadehjørnerne og drikke sig fulde, så kan det være en god ting og føre til mindre vold. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan være andre og mere fornuftige gøremål end at tilbringe aftenen i selskab med en massemorder – uanset hvor godt rollen spilles.