Spillet om sorteper er i gang

Af

ANALYSE De kommende år står på en historisk opbremsning i den offentlige sektor. Fogh-regeringens skattelettelser kan meget vel få hele ansvaret for den økonomiske smalhals, selv om meget af det lå allerede i SR-regeringens 2010-plan.

For en Venstre-mand kan vi hér præsentere en god og en dårlig nyhed. Den dårlige nyhed er, at den Venstre-ledede regering meget vel kan få ansvaret for de kommende års dramatiske opbremsning i den offentlige sektor og dermed blive stemplet som en »nedskærings-regering«. Den gode nyhed er, at danskerne formentlig først for alvor opdager det efter næste valg.
Som det fremgår af den foregående artikel, står den frem til 2010 på hidtil uset smalhals i den offentlige sektor. De offentlige udgifter skal ikke længere følge den almindelige velstandsstigning, men kun stige med 0,5 procent – selv om der bliver flere ældre og skoleelever.

Resultatet er, at det år for år bliver stadig sværere at få finanslove og kommunale budgetter til at hænge sammen.

Sorteper-spillet om ansvaret er da også allerede i fuld gang. Mens sorteper normalt er en snu hankat, er det ubehagelige kort her i spillet den vrede velfærdsdansker. Familien, der oplever nedskæringer på skoler, børnehaver og andre dele af den offentlige sektor.

Kommunerne klager stadig mere højrøstet over de snævre rammer, der udstikkes fra Christiansborg. For nylig lagde Kommunernes Landsforening på tværs af partiskel op til en dramatisk omstilling af velfærdssamfundet. Der skal skæres i overførselsindkomsterne – især for den mere velstillede del af befolkningen. Kun derved bliver der fortsat plads til ordentlige skoler, sygehuse og omsorg for børn og ældre, påpeger borgmestrene. Og søger dermed at sende sorteper til regeringen.

Men Fogh & Co. sender sorteper videre. Der er råd til det hele – kommunerne må bare prioritere og bruge pengene bedre, siger Venstre. Spørgsmålet er imidlertid, om flertallet af danskerne køber den forklaring. En Gallupundersøgelse i A4 viste for nylig, at 52 procent af danskerne er enige med borgmestrene – kun knap 30 procent med regeringen. Og det kan blive et stort problem for Fogh, når de snævre rammer for alvor strammer til.

Samtidig har VK-regeringen med forslaget om skattelettelser sat dansk økonomi under yderligere pres. Skattestop og skattelettelser gør de stramme rammer uomgængelige, men etablerer også en synlig skydeskive for oppositionen og de utilfredse borgmestre. Fogh & Co. risikerer, at skattelettelserne får ansvaret for hele den dramatiske opbremsning i det offentlige, selv om det nøgternt set kun er en del af forklaringen.

VK-regeringen har – med støtte fra Dansk Folkeparti – et solidt flertal i meningsmålingerne. Meget tyder på, at de vinder folketingsvalget om et år eller to. På længere sigt risikerer Fogh-regeringen imidlertid en langsom nedslidning, når befolkningen år efter år oplever den ene sparerunde efter den anden. Vælgerne vil spørge sig selv, hvorfor der hverken er råd til det ene eller det andet, når Danmark ikke er i alvorlig krise.

Dansk Folkeparti sender allerede sorteper videre til V og K. I de igangværende skatteforhandlinger kræver DF »garanti« for, at skattelettelserne ikke udløser sociale nedskæringer. Forslaget giver ikke mening: Pengene til lavere skatter er der ikke, men det lyder jo socialt.

Socialdemokraterne spiller også sorteper. De kører hårdt på, at skattestop og skattelettelser betales ved stramme rammer og nedskæringer i den offentlige sektor. Og det har de ret i. Det hører imidlertid med til billedet, at også SR-regeringens 2010-plan opererede med en dramatisk opbremsning i det offentlige forbrug – lidt mindre voldsomt end VK, men alligevel.

Realiteten er, at ingen af de store partier har forberedt offentligheden på velfærdsstatens skarpe hjørne.