SP-ekstase smører danskere

Af | @JanBirkemose

Indløsningen af 47 milliarder SP-kroner fik danskerne til at glemme skævhederne i skattereformen. Men SP-bestikkelsen er lige så skæv som resten af skattepakken.

SP står ikke for Stærkt Provokerende. Men det må være den følelse, landets kontanthjælpsmodtagere oplever, efter at de to gange i sidste uge blev økonomisk forbigået. Først lancerede regeringen sin skattepakke, hvor der ganske vist er uenighed om kontanthjælpsmodtagernes udbytte, men dog enighed om, at de kun får en brøkdel af direktørernes gevinst. Og som ugen skred frem, gik også regeringens kontante pengegave til alle danskere uden om kontanthjælpsmodtagerne – nemlig muligheden for at hæve opsparingen på den særlige pension, SP-pensionen.

Det er den opsparing, som blev trukket automatisk fra alle lønmodtagere i perioden 1998 og til og med 2004. Egentlig skulle pengene først hæves ved pensionsalderen, men som et led i skatteaftalen får alle nu lov at hæve deres indeståender. Kontanthjælpsmodtagerne vil dog blive trukket krone for krone i deres kontanthjælp, hvis de hæver deres SP.

På den måde er SP’en endt i en rolle, hvor den er med at understrege og tydeliggøre hele skattereformens sociale skævhed. I flere dage så det ellers ud, som om SP-pensionen var lige netop det flødeskum, der fik de fleste danskere til at glemme alt om skævhederne i skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Den fristende mulighed for at hæve SP-pengene og købe sig en spontan ferierejse eller en ny fladskærm rammer nemlig perfekt ned i den enorme sult, de danske forbrugere har opbygget, efter de er blevet vænnet af med at bruge friværdien som kassekredit. Nu kan vi endelig igen få lov at indkøbe over evne. Og hvem gider så bekymre sig om resten af skattepakken, som alligevel først gælder fra næste år, når vi har brugt alle pengene på SP-kontoen?

Sagligt set kan udbetalingen af de mange SP-milliarder have en positiv effekt på den aktuelle kriseøkonomi. I det omfang danskerne ikke køber for mange udlandsrejser og importvarer, kan SP’en være med til at stimulere økonomien. Men med den enorme, kontante udskrivning, som kan kickstarte en forbrugsfest til hele 47 milliarder kroner, ligner det mest af alt et fuldstændig åbenlyst bestikkelsesforsøg i milliardklassen.

Og flødeskumsprojektet ser ud til at virke. Telefonerne og hjemmesiden hos ATP, der administrerer SP’en, har været bestormet af glade skatteborgere, der vil vide, om deres SP-opsparing er stor nok til en sommerferie. For dem, der i forvejen har råd til både ferie og forbrug, er der også god fidus i at hæve SP’en og indsætte den på en ratepension. Særlige skatteregler – som især giver mening for dem, der tjener mest, og dermed betaler topskat – vil nemlig få SP-pengene til at yngle lystigt på ratepensionen.

Velstillede tandlæger, advokater og andre selvstændige kan desuden vælge at holde igen med de topskattebelagte udbetalinger fra deres firma og i stedet leve af SP-pengene, der kun beskattes med 35 eller 50 procent afhængigt af beløbets størrelse.

På den måde er SP’en blevet et ministudie i samfundsøkonomiens og skattereformens skævheder. De, der har nok og ikke mangler noget, får endnu en mulighed for at undgælde deres bidrag til samfundet. Og samtidig står kontanthjælpsmodtagerne, som vel allermest af alle ville have glæde af en uforudset pose penge, endnu engang tilbage med tomme lommer.

Kontanthjælpsmodtagerne og deres børns eneste trøst, når de ser resten af samfundet boltre sig i overforbrug, er, at de har stor erfaring i at være tilskuere uden billet til forbrugsfesten. Desuden er SP-pengene sikkert hurtigt brændt af. Og så er vi alle – eller næsten alle – i samme båd igen.