Somaliske pirater truer globaliseringen

Af | @MichaelBraemer
Rasmus Juul

Det voksende sørøveri ud for Somalia koster nu verdenssamfundet op mod 66 milliarder kroner årligt. Det vurderer skibsredernes verdensomspændende organisation, der tvivler på, at sejladsen i det pirathærgede Indiske Ocean kan opretholdes, hvis der ikke sættes mere effektivt ind mod det tiltagende pirateri.

BORDING Somaliske pirater har optrappet deres aktiviteter gennem de seneste år og koster nu verdenssamfundet et sted mellem 38 og 66 milliarder kroner årligt. Det vurderer Torben Skaanild, dansk generalsekretær i The Baltic and International Maritime Council, BIMCO, som er verdens største skibsfartorganisation og repræsenterer op mod tre fjerdedel af verdensflåden.

Dermed kan omkostningerne ved det voksende pirateri i Adenbugten og Det Indiske Ocean meget vel ligge et godt stykke over de 38,5 milliarder kroner, som var skønnet i en rapport fra FN i sidste måned. Et tredje bud på udgifterne kommer fra den private organisation One Earth Future, der vurderer, at verdenssamfundets udgifter på piratkontoen er i størrelsesordenen 42-66 milliarder kroner årligt.

Torben Skaanild mener, at truslen fra de somaliske pirater og det internationale samfunds magtesløshed under alle omstændigheder har nået et punkt, hvor verdenshandlen og globaliseringen er truet. Det drejer sig imidlertid ikke primært om økonomi, men snarere om menneskelige hensyn.

»Hvis det ikke kan lade sig gøre at sikre området, kan vi komme dertil, hvor vi ikke kan forsvare at tage ansvar for de søfarende længere. Så hvis det internationale samfund ikke tager affære, kan det være, at skibsfarten gennem området stopper. Dermed er globaliseringen og den vækst, der er i verden, sat på spil,« siger han.

Generalsekretæren i BIMCO henviser til, at 90 procent af verdenshandlen foregår via skibsfart, og at hver eneste verdensborger hvert år får transporteret et ton olie, mad og andre varer per skib. Skibsfart er hjerteslaget i den internationale handel, og et stop vil få vidtrækkende konsekvenser for de lande, der er afhængige af verdenshandlen, påpeger han.

Uacceptabelt

1.181 søfarende blev sidste år taget ­som gidsler af pirater ifølge en opgørelse fra ICC International Maritime Bureau. Langt de fleste af somaliske pirater. Tallet er mere end seksdoblet på bare fire år fra 2006 til 2010, og de foreløbige tal for årets to første måneder, hvor 243 søfarende er taget som gidsler, viser, at den alarmerende udvikling fortsætter. Piraterne holder i øjeblikket 711 søfarende som gidsler ­ifølge ICC International Maritime Bureau.

Blandt andre er et dansk skib Leopard blevet kapret i Adenbugten i år, og sørøverne bortførte den seks mand store besætning. Derudover er yderligere to danske skibe forsøgt kapret.

Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, som er landets største maritime, faglige organisation, betegner det som helt uacceptabelt, at søfarende udsættes for så stor en risiko bare ved at passe deres arbejde. Hvis verdenssamfundet ikke sætter tilstrækkelige militære midler ind på at få pirateriet standset, er han enig i, at verdensøkonomien og den fredelige samhandel mellem landene er truet.

»Man har undervurderet, hvor velorganiserede disse pirater er, og fordi man ikke har slået hårdt nok ned på dem fra start, har de fået lov til at udvikle sig gennem træning og stadigt bedre udstyr. Nu må vi som organisation forvente og forlange, at man i første omgang løser problemet militært og på sigt får opbygget en civil kystbevogtning,« siger han og tilføjer:

»Vi prioriterer naturligvis vores medlemmers sikkerhed. Men for enhver politiker med interesse for økonomi må det være uacceptabelt, at kriminelle bander ødelægger samhandlen mellem verdens lande.«

Rederne griber til våben

Danmarks Rederiforening vurderer, at den danske piratregning løber op i nærheden af en milliard kroner årligt.

Løsepenge udgør den mindste del af regningen. Ud over den danske militære tilstedeværelse i området drejer ekstraudgifterne sig blandt andet om høje forsikringspræmier, risikotillæg, at man sejler dyre omveje for at undgå piraterne, toptuner skibene med anti-piratudstyr og efteruddanner personalet i håndtering af piratangreb, påpeger rederiforeningens vicedirektør, Jan Fritz Hansen.

Han er enig i, at pirateriet er helt ude af kontrol, og at det internationale samfund nu må træde til for at sikre skibsfarten. Frustrationen over situationen fik i sidste uge Danmarks Rederiforening til at fravige sin hidtidige modstand mod bevæbnede vagter om bord på danske handelsskibe. Bevæbnede vagter er dog ikke en varig løsning, men et værktøj til at klare den nuværende situation, understreger Jan Fritz Hansen.

»Når bølgerne går højt, er der 35 krigsskibe dernede til at patruljere hele området. Det svarer til, at 35 politibiler skal patruljere hele USA. For de somaliske pirater har gjort hele Det Indiske Ocean til deres operationsbase ved at bruge handelsskibe, som de har stjålet fra os, som moderskibe. Før opererede de i en korridor nord for Somalia, hvor krigsskibene ligger, og da drejede det sig om at holde piraterne stangen i en halv time, indtil kavaleriet nåede frem. Det kan vi ikke i Det Indiske Ocean.«

Rederne kan ikke gøres ansvarlige for tort og svie i forbindelse med tilfangetagelse af søfarende, viser en dom fra Københavns Byret. 3F Sømændene havde tre medlemmer blandt de fem danske søfolk, der i 2007 blev taget som gidsler på fragtskibet Danica White ud for Somalias kyst og var sørøvernes gidsler i 83 dage. De er i dag mærket af episoden og har netop fået tilkendt en erstatning på hver 100.000 kroner fra Erstatningsnævnet for Voldsofre. Men et erstatningskrav mod rederiet var forinden blevet afvist af byretten.

»Vi skulle bevise, at kapringen ikke havde fundet sted, hvis skibet var sejlet 100 sømil længere ude, og den bevisbyrde kunne vi ikke løfte,« beklager kasserer i 3F Sømændene Kurt Frederiksen.

Søslag

Sporene skræmmer, og risikoen for kapring hænger som en mørk sky over de danske søfarende i området, fortæller Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, der er den faglige organisation for skibsførere, styrmænd og skibsofficerer.

»Stemningen om bord på skibene er klart forværret. Folk holder op med at tale sammen og får søvn- og maveproblemer i mange dage i træk. Det har forlænget den stressfyldte situation, at piraterne nu opererer i hele Det Indiske Ocean, så risikoen for kapring ikke kun er overhængende ved en snæver indsejling til Rødehavet, hvor der i øvrigt er en rimelig mandsopdækning fra krigsskibe,« siger han.

22.000 skibe sejler hvert år gennem det pirathærgede farvand, og af dem er rundt regnet hver tiende dansk.

Ligesom rederne har Søfartens Ledere opgivet en modstand mod bevæbnede vagter om bord på skibene. Den var begrundet i frygten for optrapning med skydevåben i sammenstød med pirater. Men den optrapning har allerede fundet sted.

»Fordi skibene har øget den passive sikring, rullet pigtråd ud og i det hele taget gjort det møgbesværligt for piraterne at komme ombord, er piraterne nødt til at sikre sig mere tid. Den skaffer de sig ved at skyde vildt omkring sig og ikke mindst mod styrehusvinduer, så skibene ikke kan manøvrere. Ser man billeder af de skibe, som har været udsat for angreb, er de skudt sønder og sammen, og mine medlemmer står i skudsikre veste. Det har udviklet sig til rene søslag,« fortæller Fritz Ganzhorn.

Torn i øjet

Det har været en torn i øjet på de maritime organisationer, at det danske krigsskib Esbern Snare, der deltager i piratjagten ved Afrikas Horn, den ene gang efter den anden har taget pirater til fange og konfiskeret deres både og udstyr, men stort set hver gang løsladt piraterne igen på den nærmeste strand, fordi ingen kan eller vil retsforfølge dem. Det har næppe nogen voldsomt afskrækkende effekt, vurderer de.

Knap 200 pirater er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt af de danske styrker i området ifølge Søværnets Operative Kommando.

Kristina Siig, jurist og lektor i søret ved Syddansk Universitet (SDU), forstår godt, at organisationerne er blevet skingre, og at søfolkene føler sig svigtet. Den danske straffelov giver nemlig meget begrænsede muligheder for at retsforfølge pirater.

»Det er ikke sikkert, det er en god idé at idømme pirater syv års fængsel i Danmark og derefter give dem tålt ophold i Danmark. Vi må nemlig ikke udvise dem efter endt afsoning, hvis de risikerer forfølgelse og anden umenneskelig behandling, når de vender tilbage. Men vi overser jo offerperspektivet – at der er mennesker, der lider overlast og går i stykker. Vi straffer jo også vaneforbrydere, selv om det ikke virker. Det gør vi, fordi der er nogle ofre,« påpeger hun.

Når der er tale om flykapringer, står staterne nærmest i kø for at få fingrene i kaprerne. Omvendt med pirateri, hvor holdningen ifølge Kristina Siig nærmest er ’nå, men rederierne har vel nogle forsikringer, der holder dem skadesløse’.

»Økonomisk kompensation gør jo ikke, at folk ikke har mareridt mere. Familien, som nu er kapret af pirater i Somalia, kan måske åbne øjnene for, at pirateri ikke er et økonomisk, men et menneskeligt problem,« mener hun.

Fælles indsats nødvendig

Der er intet i international ret, der forhindrer Danmark eller noget andet land i at fange pirater og sætte dem i fængsel, hvad enten de fanges i internationalt farvand, i somalisk, territoritalt farvand eller sågar på land. Retsforfølgelse og fængsling kan ske lokalt, men i fraværet af et fungerende retssystem på stedet, kan man også tage piraterne med hjem, påpeger Kristina Siig.

»Man må, hvis man vil. Man skal bare ændre sin straffelov, så man kan. I Danmark har man nogle uldne bestemmelser, der gør, at vi kun kan retsforfølge pirater der, hvor der er danske interesser involveret,« påpeger hun.

Det er forklaringen på, at statsadvokaten i sidste måned vurderede, at der ikke var chance for at få dømt seks somaliske pirater, der var mistænkt for at ville kapre det danske skib Elly Maersk. Selv om de blev pågrebet i umiddelbar nærhed af skibet med fuldt sørøverudstyr, deriblandt stige, forlangte statsadvokaten et konkret angreb mod det danske skib for at rejse tiltale.

»Vi kan, hvis vi vil, gøre det strafbart at sætte ud med ting, der egner sig til pirateri, for eksempel at sejle rundt med stiger. Det ville svare fuldstændig til princippet i vores knivlov. Hvis vi vil tage vores søfolk alvorligt, bliver vi nødt til at retsforfølge piraterne,« mener Kristina Siig, der understreger, at andre lande har tilsvarende uvilje mod at retsforfølge piraterne og dermed lukke dem indenfor. 

FN har flere gange opfordret de enkelte lande til at bruge de muligheder, de har for at retsforfølge pirater. Situationen i det stadigt mere pirathærgede Indiske Ocean fik også for nylig FN til at kalde på en fælles indsats for at opbygge et rets- og fængselsvæsen i Somalia og dermed løse problemet lokalt.  

Et internationalt møde for at koordinere denne indsats fandt i sidste uge sted i Danmark, som er formand for den juridiske gruppe, som skal finde løsninger på piratproblemet. Ifølge Udenrigsministeriet blev der godkendt planer om at retsforfølge piraterne i Somalias nabolande, og der skal ifølge planerne bygges to nye FN-overvågede fængsler i de somaliske udbryderrepublikker Somaliland og Puntland.