Somaliere isoleres i det danske samfund

Af | @MichaelBraemer

Integrationen af somaliere i Danmark mislykkes. Somalierne halter på enhver måde langt efter andre etniske grupper i deres forsøg på at få fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Somalisk talsmand efterlyser en integrationsindsats, der tager højde for somaliernes særlige behov.

Mens integrationen som helhed er i fremgang, har somalierne fortsat svært ved at finde sig til rette i det danske samfund. Det viser nye tal fra Catinét Research.

Målt på integration falder de 17.000 afrikanske flygtninge ud i enhver sammenligning med andre etniske grupper. Kun på et enkelt område markerer somalierne sig på en måde, der umiddelbart kunne tolkes som udtryk for vellykket integration: Forholdsvis beskedne 20 procent fortæller, at de oplever diskrimination. Kun blandt eks-jugoslaverere føler en mindre andel – 13 procent – at de udsættes for diskrimination af etniske danskere.

Men forklaringen er ifølge formanden for Somalisk Netværk i Danmark, Mohamed Gelle, kun med til at understrege undersøgelsens overordnede konklusion:

»Når så få somaliere oplever diskrimination, er det ganske enkelt på grund af den store isolation, de lever i. Forudsætningen for at blive diskrimineret er jo, at man kommer ud blandt andre.«
Pointen afspejles i undersøgelsen, hvor kun 17 procent af somalierne oplyser, at de er i arbejde, mens 15 procent er arbejdsløse, og hele 68 procent står helt uden for arbejdsstyrken. Blandt flygtninge og indvandrere med iransk baggrund – de mest succesfulde på dette område med 60 procent i arbejde – oplever hele 37 procent, at de støder på diskrimination.

Afmagt

Catinét har taget pulsen på integrationen ved at spørge til forhold og oplevelser hos både første- og andengenerationsindvandrere over 15 år i syv indvandrergrupper fra henholdsvis eks-Jugoslavien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak, Paki-stan og personer af palæstinensisk oprindelse. Og det klare mønster i besvarelserne er, at jo mere fremmedartet oprindelseslandet er i forhold til det danske samfund, desto sværere er det at vinde indpas i Danmark.

Undersøgelsen viser, at somaliere kun i meget begrænset omfang er på vej til at påtage sig en dansk identitet. På spørgsmålet »I hvilken grad føler du dig selv som dansker?« svarer 63 procent »Slet ikke«. Kun 8 procent svarer enten »Rimelig meget« eller »Fuldt ud«. Indvandrere med tyrkisk og pakistansk baggrund er næst efter somaliere de grupper, der står mest fremmed over for dansk identitet, men her er der trods alt kun henholdsvis 26 og 25 procent, der slet ikke føler sig som danskere.

Somaliernes afmagt over for udfordringerne i det danske samfund afspejles i deres fremtidsplaner. Kun 31 procent giver udtryk for, at de helt sikkert bliver boende i Danmark, og hele 26 procent vil helt sikkert flytte til deres hjemland. Pakistanerne er den etniske gruppe med næststørst hjemlængsel, og her er der til sammenligning kun 7 procent, der helt sikkert vil flytte til oprindelseslandet.

Vigtigt at sætte ind

Mohamed Gelle mener imidlertid ikke, at man skal lægge andet end frustration i somaliernes erklærede rejseplaner. Han regner med, at antallet af somaliere i Danmark om 15 år vil være vokset til 30-40.000 og finder det så meget desto vigtigere, at politikerne tager somaliernes særlige vanskeligheder alvorligt og sætter ind med en integrationsindsats især for den opvoksende generation af somaliere. Ellers vil samfundet til den tid stå med enorme problemer.

»Der er mange grunde til, at det står så slemt til med somalierne. Langt de fleste har ikke været i Danmark så længe som de øvrige etniske indvandrergrupper, men er kommet siden 1990, og mange har haft fem-syv år til at finde sig til rette. Det hører også med, at der er en stor tung gruppe, som har vanskeligt ved at blive integreret: Enlige kvinder med mange børn, som afholder dem fra at komme ud på arbejdsmarkedet. En anden tung gruppe er mænd, der bærer rundt på traumer fra borgerkrigen. Ifølge somalisk kultur betragtes psykiske problemer som en svaghed. Derfor er det noget, de er flove over og ikke søger hjælp for. Og derfor er problemerne heller ikke kendt af myndighederne,« siger formanden for det somaliske netværk, der selv kom til Danmark som politisk flygtning allerede i 1983, før den somaliske borgerkrig for alvor satte gang i flygtningestrømmen.

Han fik selv uddannelse og senere arbejde som styrmand, men da den store del af hans landsmænd dukkede op i 90’erne, var mulighederne langt mere begrænsede.

»Da var det politiske klima fjendtligt over for flygtninge og indvandrere. Somaliere var indbegrebet af »de fremmede« med deres anderledes udseende og de begrænsede muligheder, de som nyankomne havde for at klare sig selv. Det var et chok for mange, der lige var flygtet fra et land i anarki, at blive mødt med den modstand og stoppet i ethvert selvstændigt forsøg på at komme i gang igen,« siger han.

citationstegnNår så få somaliere oplever diskrimination, er det ganske enkelt på grund af den store isolation, de lever i. Forudsætningen for at blive diskrimineret er jo, at man kommer ud blandt andre.
Mohamed Gelle, formand for Somalisk Netværk i Danmark

 

Så selv om mange af somalierne er veluddannede og velintegrerede, får de ifølge Muhamed Gelle ikke lov til at fungere som rollemodeller i det somaliske miljø, fordi det fjendtlige politiske klima har skabt et toneangivende flertal, der spreder budskabet om, at integration ikke lader sig gøre, og i stedet koncentrerer sig om, hvordan man får mest muligt ud af »systemet«.

Stærkt netværk

Det somaliske netværk i Danmark er nemlig stærkt. Det erstatter ifølge Mohamed Gelle den sociale struktur og tradition for at hjælpe hinanden, som herskede i Somalia. I Danmark er det blevet omformet til foreningsliv, hvilket også ses af Catinéts undersøgelse. 25 procent af somalierne fortæller, at de kommer regelmæssigt i en religiøs forening – noget kun 1 procent af iranerne og 6 procent af eks-jugoslaverne gør.

»Foreningsliv er som udgangspunkt noget positivt, men det er uheldigt, at det nu bruges negativt,« siger Mohamed Gelle.

Til at imødegå den negative påvirkning fra det somaliske flertal efterlyser han en mere imødekommende og frem for alt differentieret integrationsindsats, der tager højde for, at flygtninge og indvandrere ikke er en homogen gruppe – heller ikke når de har samme etniske baggrund. 11 procent af somalierne har faktisk en videregående uddannelse godkendt i Danmark, men gruppen har også suverænt den største andel med kun folkeskoleuddannelse – nemlig 82 procent. Blandt iranere er denne gruppe helt nede på 24 procent og andelen af videregående uddannede oppe på 46 procent. Og noget afgørende uddannelsesløft er ifølge undersøgelsen ikke på vej blandt somalierne. Aktiverings- og sprogkurser tegner sig for 44 procent af de uddannelser, de medvirkende somaliere er i gang med.

De har da også en behersket tillid til deres muligheder, hvis de skulle ud at søge arbejde. 78 procent vurderer, at det vil være svært at få et job. Samme mangel på selvtillid giver godt 50 procent i de øvrige etniske grupper udtryk for.

Mangel på sprogkundskaber vil utvivlsomt også stå i vejen for somalierne. Kun 7 procent siger, at de er bedst til dansk, og yderligere 13 procent, at de er lige gode til det danske sprog og deres modersmål. Til sammenligning er der blandt indvandrere med pakistansk baggrund 43 procent, der ifølge eget udsagn er bedst til deres modersmål, mens 40 procent enten er bedst til dansk eller behersker begge sprog lige godt. 

Dertil kommer, at børnepasning forhindrer mange somaliske kvinders adgang til arbejdsmarkedet. Somalierne udmærker sig i Catinéts undersøgelse ved at have flest børn. 30 procent har fire eller flere.

Ubehageligt politisk klima

Abdirashid Sheik, formand for Somali Community i Århus og integrationsmedarbejder i Århus Kommune, afviser enhver statistisk sammenligning mellem somaliere og andre flygtninge- og indvandrergrupper og især at bruge dem til at problematisere integrationen af somaliere i det danske samfund.

»Det giver ikke mening at sammenligne forskellige grupper, hvoraf nogle har opholdt sig i Danmark længere end andre. Det drejer sig alene om at give folk mulighed for at klare sig selv. Men integration forudsætter gensidighed, og den er ikke til stede i det ubehagelige politiske klima, vi har i øjeblikket, hvor der alene fokuseres på problemerne. Vores børn hører dem jo i fjernsynet og spørger: Hvad har vi gjort? Er vi forbrydere? Det er virkelig hårdt! Der mangler respekt og forståelse. Derfor ser vi i øjeblikket mange somaliere rejse ud af landet. Det er nødvendigvis folk med overskud – nogle, der ellers kunne have fungeret som rollemodeller blandt somaliere i Danmark,« beklager han. 

Lektor ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) på Aalborg Universitet Flemming Mikkelsen, der har været med til at foretage undersøgelsen for Catinét, tror ikke på forklaringen om, at ændrede politiske forhold skulle være skyld i somaliernes særlige problemer.

»Det er en tung gruppe, uddannelsesmæssigt, sprogligt og kulturelt. Dertil kommer, at de er den gruppe, der suverænt har flest børn, og det begrænser de ressourcer, de kan bruge på udadvendte aktiviteter. De er også bundet sammen af tætte netværk, som kan være en fordel for indvandrergrupper på kort sig, men på længere sigt er en hæmsko. Der er ingen tvivl om, at integrationen af somalierne bliver en lang og sej proces, og man gør klogt i at have denne gruppe særligt for øje,« siger Flemming Mikkelsen.

Han mener, at den genopbygning af Somalia, der er i gang, kan hæmme somaliernes integration yderligere. Ikke fordi han finder det sandsynligt, at de i stor stil vil vende hjem, men forbi bevidstheden om muligheden kan dæmpe deres lyst til at integrere sig her i landet.

Selv udmærket tilfreds

Også Rockwool Fonden har tidligere undersøgt integrationen af forskellige etniske grupper herhjemme og fundet den laveste beskæftigelse blandt somaliere. Kort opholdstid i Danmark samt et sprog og en kultur, der er vidt forskelligt fra dansk, var blandt forklaringerne. Dertil kommer, at omkring 10 procent af somalierne i undersøgelsen aldrig havde gået i skole.

Vanskelighederne til trods, betragter 41 procent af somalierne i Catinéts undersøgelse dog sig selv som godt integreret i Danmark, og kun 19 procent betegner sig selv som dårligt integreret.
Besvarelserne placerer dog endnu engang somalierne på en sidsteplads vurderet efter succesfuld integration. Der er generelt i indvandrergrupperne en positiv indstilling til ens egen integrationsstatus. Blandt eks-jugoslavere og iranere, som er de mest tilfredse med deres indlevelse i det danske samfund, vurderer henholdsvis 84 og 80 procent, at de er godt integreret.