DISRUPTION

»Som nation er vi faldet lidt tilbage på det digitale område«

Af

INTERVIEW. En ny undersøgelse viser at ledere i Danmark først og fremmest bruger digitalisering til at spare og effektivisere - og i mindre grad til at udvikle samfund, varer og tjenesteydelser. Hos CSC mener teknologidirektør, at det er på tide, vi ser de nye muligheder i den fjerde industrielle revolution og finder nye tilgange til vores data.

Det offentlige har brændt fingrene på nogle større IT-projekter og er løbet ind i en masse dårlig presse. Det har gjort, at også det offentlige er blevet mere forsigtig og ser sig meget mindre som en driver af den digitale agenda, mener teknologidirektør Hans Jayatissa.

Det offentlige har brændt fingrene på nogle større IT-projekter og er løbet ind i en masse dårlig presse. Det har gjort, at også det offentlige er blevet mere forsigtig og ser sig meget mindre som en driver af den digitale agenda, mener teknologidirektør Hans Jayatissa.

Foto: Scanpix

Når ledere vil gøre deres virksomheder mere digitale, er det primært for at effektivisere og spare penge.

Det viser en global undersøgelse, som IT-virksomheden CSC og magasinet the Economist har lavet. Her har man spurgt 514 personer på ledelsesgangene i forskellige lande og industrier, hvordan de bruger digitalisering.

54 procent bruger digitalisering til at effektivisere, mens 34 procent bruger den til at spare penge.

Skal man tro CSC’s teknologidirektør i Norden, Hans Jayatissa, er det et trist fokus, der også slår i gennem i både det offentlige og private Danmark.

»Vi ser i endnu mindre grad, at man i Danmark og Norden har forstået at tænke nye muligheder ind i digitaliseringen. Når folk henvender sig til os, er det alt for ofte for at effektivisere det, de allerede har,« siger Hans Jayatissa.

Han drømmer om, at danske virksomheder bruger den hastige digitale udvikling til at skabe nye produkter og tjenester, og at danskerne får magten over deres data tilbage. Han frygter dog for begge dele, hvis vi ikke reagerer meget snart.

Den fjerde industrielle revolution

Ifølge eksperter står vi i en fjerde industriel revolution, der vil ændre måden, vi arbejder på frem over. Robotter, big data, kunstig intelligens og en række andre teknologiske landvindinger vil ændre måden, vi arbejder på. I Danmark har vores statsminister ligefrem inviteret arbejdsmarkedet parter med i et disruptionråd, og vi har fået en digital ambassadør.

I CSC ser Hans Jayatissa tre reaktionsmønstre på den digitale fremtid: Den ene er, at man bruger ny teknologi og data til at gøre det samme bare hurtigere og billigere; det andet er, at man ser det som en mulighed for at gentænke sig selv, og for eksempel brede sin forretning ud til nye markeder og kunder; den tredje er en frygt, der kommer med nye trusler som hacking i en tid, hvor man er afhængig af IT.

Teknologidirektøren ser stadig det første reaktionsmønster som det mest normale i Danmark. For omkring 10 år tilbage havde vi ellers en stat, der gik forrest, når det handlede om at tænke nyt, tage det digitale initiativ, eksperimentere med nye teknologier og finde andre måder at gøre tingene på, forklarer Hans Jayatissa. Det var tilbage, da man bl.a. startede ud med at lave digitale signaturer.

Siden har det offentlige dog brændt fingrene på nogle større IT-projekter og er løbet ind i en masse dårlig presse,

»Det har gjort, at også det offentlige er blevet mere forsigtig og ser sig meget mindre som en driver af den digitale agenda. Det har også gjort, at vi som nation er faldet lidt tilbage på det digitale område.«

Samtidig har de danske virksomheder været godt beskyttet af at tilhøre et lille sprogområde, hvor der har været god regulering. Det har på den ene side været godt, fordi de ikke er blevet løbet over ende, men på den anden side er det blevet en sovepude, hvor en del virksomheder er faldet i søvn og har misset toget til fremtiden.

Mere af det samme

Hans Jayatissa afviser ikke, at virksomhederne får en gevinst, når de bruger digitaliseringen til at effektivisere. De kan sammenstille ny data på en hurtigere og mere effektiv måde. Problemet er, at det bliver mere af det samme, som vi allerede har.

»Du får en hurtigere og mere effektiv måde at køre din produktion på, men du har ikke hindret dig i at blive disruptet af nogen, der gør tingene på en hel anden måde,« siger Hans Jayatissa.

Han giver et tænkt eksempel med en produktionsvirksomhed, der bruger data til effektivisere deres produktion af gravkøer, men pludselig bliver overhalet af et firma, der har sat sensorer i gravkoen, så de kan levere maskinen som en præcis og optimal service.

Brug for mennesker og bedre strategi

I en fremtid med blandt andet selvkørende biler, er både det offentlige og private nødt til at se på, hvilke nye behov, der opstår, og som de kan opfylde. Kan daginstitutionen for eksempel udvikle en service, så den selvkørende bil selv kører ned og afleverer børnene til pædagogerne, tænker Hans Jayatissa højt.

Det er disse spørgsmål, man er nødt til at begynde at stille sig selv og bruge til at forberede sig på den nye verden allerede nu.

For at virksomhederne kan gentænke det, de laver i et digitalt perspektiv, kræver det hovedsageligt to ting: De rigtige mennesker og den rette strategi.

Det kræver medarbejdere, der både er dygtige til deres forretningsområde og forstår, hvordan teknologi kan bruges på nye måder:

»Der findes bare ikke så mange, der kan begge dele. Derfor må man stykke den viden sammen ved at indgå partnerskaber,« fortæller Hans Jayatissa.

Og det kræver, at IT er integreret i virksomheden og dens strategi. En ting, som undersøgelsen fra CSC viser, at mange er dårlige til.

Giv folk magten over deres data

Det er dog ikke kun virksomhederne og det offentlige, der står over for store udfordringer i den digitaliserede nutid og fremtid. Hele tiden afgiver vi informationer og data, som virksomheder og stat kan bruge. Ifølge Hans Jayatissa er vi måske lidt for godtroende.

»Vi afgiver lidt for villigt vores data uden at forstå, at vi gør det. Der begynder at være bekymrede miner og en forståelse for, at de data har en værdi. Med det følger der også et spørgsmål, om det er rimeligt, at vi forærer vores data væk eller sælger dem for en service som en søgemaskine eller en social platform,« siger Hans Jayatissa.

Han mener, der er brug for, at vi tager større ejerskab over vores data og kontrollerer, hvad vi giver videre. Behovet stiger i takt med, at det såkaldte Internet of things bliver udviklet, og vores hverdagsapparater gøres intelligent ved at de opsamler data og kobles på internettet.

Et af de første eksempler på den udvikling er de intelligente el-målere, der installeres i de danske hjem inden 2020. De vil sende målinger af elforbrug til Energinet.dk og gøre det langt oftere end den nuværende måling en gang om året. For at kunne styre strømforbruget i Danmark effektivt, vil det være mindst en gang i timen, at vores forbrug bliver målt. På en nylig digitaliseringskonference, demonstrerede Ingeniørforeningen og Prosa, hvad de data kan bruges til.

»De viste, at da en fladskærm bruger strøm, efter hvad den viser på skærmen, og du rapporterer dit elforbrug ind på sekunder, så vil man ud fra de data, du sender til elselskabet, kunne finde ud af, hvad du har siddet og set i fjernsynet. Det er skræmmende, og det er alt for mange data, man leverer i forhold til den service, man får« fortæller Hans Jayatissa og understreger, at den situation kun bliver forværret, når køleskabet og gulvhøjtalerne også bliver intelligente.

Han foreslår, at folk selv skal have lov at styre, hvilke personlige data, de afgiver. Udfordringen er, at der er millioner af de data, og det vil være enormt arbejde, selv at skulle krydse af, ved hver enkelt virksomhed, man gerne vil give data eller nægte adgangen til data.

»Heldigvis er teknologi også en del af løsningen. Du skal have en digital agent, der varetager dine data for dig og ved, hvilke der er påkrævet. Dels har du nogle standardregler, du lægger ind, men i denne nye fagre verden vil den også kunne lære af dig som person, så den ved, hvor dine grænser går: Er du åben og godkender alt, eller er du lukket og skal godkende med en underskrift, hver gang du giver adgang til noget,« lyder ideen fra Hans Jayatissa.

Store muligheder i data

Når vi har genvundet magten over vores data, gemmer de mange informationer også på et stort potentiale til at forbedre vores liv, mener teknologidirektøren.

For eksempel har universiteter i USA og Storbrittanien mindsket deres frafald markant ved at bruge big data til at fange studerende før det er for sent og sætte dem sammen med studievejledere. På den måde kan data hjælpe med at målrette indsatser.

Hans Jayatissa ser også en fremtid foran sig, hvor teknologi og data sikrer en bedre service i den danske velfærdsstat. Det kan være gennem telemedicin, mere fleksibel adgang til læge og lignende ting.

»Jeg tror på, at noget af det nye er personlige digitale assistenter såsom Siri i iPhones, hvor du taler med et stykke it, der forstår, hvad du siger. Det begynder at være så godt, at jeg tror på, at det kunne bruges til noget med ældreplejen og gøre, at folk kunne få nemmere adgang til det offentlig ved, at man bare skal tale og ikke skal ind på et website eller en app eller noget kompliceret,« siger Hans Jayatissa.

Hvis det skal kunne lade sig gøre på den måde at udvikle nye services, må virksomhederne og staten dog se teknologien og de enorme mængder data som andet end et effektiviseringspotentiale.