TRAUMATISK

Soldater med psykiske lidelser blev sendt i krig

Af

Psykoser, depressioner og selvmordsforsøg er blandt de problemer, som danske soldater har haft med i bagagen, da de blev sendt i krig. Bagefter er den psykiske lidelse blevet værre. Flere partier efterlyser bedre screening af soldater inden udsendelsen.

»Vi skal blive bedre til at screene soldater. Hvis forsvaret er i tvivl om, hvor vidt soldaterne er robuste, skal vi lade være med at udsende dem,« mener Bjarne Laustsen, næstformand i beskæftigelsesudvalget (S).

»Vi skal blive bedre til at screene soldater. Hvis forsvaret er i tvivl om, hvor vidt soldaterne er robuste, skal vi lade være med at udsende dem,« mener Bjarne Laustsen, næstformand i beskæftigelsesudvalget (S).

Foto: Scanpix - MODELFOTO

Én soldat blev udsendt to gange, selvom han allerede inden den første udsendelse havde haft en psykose. Efter den første udsendelse udviklede han en misbrug. Nogle år senere blev han udsendt igen, og i dag har han en kronisk paranoid psykose.

Veteranens historie fremgår af en sag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og veteranen får nej til erstatning for posttraumatisk belastningsreaktion.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i 161 anonymiserede erstatningssager, der alle er blevet afvist.

I ni af sagerne fremgår det, at forsvaret har sendt personer, som i forvejen var psykisk skrøbelige, til krigsområder. Det gælder soldater med tidligere selvmordsforsøg, psykiatriske indlæggelser og diagnoser, social isolation og selvmordstanker.

Skal screenes bedre

Både Socialdemokratiet og Konservative mener, der skal sættes mere ind for at screene for psykisk sygdom.

»Vi skal blive bedre til at screene soldater. Hvis forsvaret er i tvivl om, hvor vidt soldaterne er robuste, skal vi lade være med at udsende dem,« mener Bjarne Laustsen, næstformand i beskæftigelsesudvalget (S).

Konservative er enige, men mener også, der skal arbejdes med kulturen blandt soldaterne.

»Folk skal synes, det er ok at erkende, at de har psykiske problemer og ikke kan sendes ud,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

Den ny forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke har haft mulighed for at kommentere på sagen.

Forsvaret har de seneste år styrket veteranindsatsen, så psykologer taler med soldaterne før, under og efter udsendelsen. Hovedparten af de sager, som A4 har set, med psykisk sårbare, der blev udsendt, stammer fra Balkan, men der er også eksempler fra Irak og Afghanistan.

»Forsvaret gør alt for at sikre, at det er robuste soldater, der bliver udsendt. I rekrutteringen bruger vi helbredsvurderinger, spørgeskemaer og strukturerede interviews med en psykolog, der bruger sin ekspertise til at vurdere eventuel sårbarhed. På størstedelen af uddannelserne bruger vi desuden kognitive tests. Vi arbejder med at forbedre udvælgelsen både i forbindelse med ansættelse og forud for udsendelse,« fortæller Jesper Helgesø, leder af totalforsvarsarkivet i Karup.

Han oplyser, at det er soldaternes nærmeste leder, der bedst kender sine folk og kan vurdere, om en soldat er egnet til udsendelse.

Soldater tier for at beholde jobbet

Det er ikke udelukkende forsvarets ansvar, at psykisk skrøbelige soldater er blevet udsendt. Nogle gange har soldaterne et medansvar, fordi de tier om symptomerne.

Jesper Helgesø forklarer, at soldater har pligt til at fortælle om psykiske og fysiske problemer, inden en udsendelse. Men:

»Det kan ikke afvises, at nogle soldater er så interesserede i at blive udsendt, at de tilbageholder for eksempel oplysninger om psykiske problemer. Vi ved ikke hvor mange soldater, der skjuler psykisk sårbarhed før udsendelsen. Der kan være nogle mørketal, og hvis soldaten med psykiske vanskeligheder ikke oplyser Forsvaret om disse, flyver vedkommende under radaren,« siger han.

Ugebrevet A4 har set flere sager, hvor soldater til Veterancentret under Forsvaret fortæller, at alt er i orden. Men år efter beretter de til psykiatere i sundhedsvæsenet, at de længe har haft psykiske problemer.

Vil være fit for fight

Det behøver dog ikke at betyde, at veteranerne bevidst lyver, forklarer Åse Lindman, konsulent og jurist i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

»Soldaterne har ikke lyst til at være syge, men ønsker at være fit for fight. Derfor vil de ikke altid erkende, hvis de har det psykisk dårligt. Det er et kæmpe problem, for det er svært at få erstatning, hvis man efter flere år siger, at man hele tiden har været syg. Det er svært at bevise,« fortæller hun.

En anden udfordring er, at soldater gerne vil bevare jobbet i forsvaret og derfor holder mund med psykiske problemer.

»Soldater er bange for karrieren. Det er en reel frygt,« siger Åse Lindman.

Afvisning: Du var for sårbar

Når soldaterne har haft psykisk sygdom, før de blev udsendt, er det vanskeligt at få erstatning for PTSD. I de 9 af de 161 sager, som Ugebrevet A4 har gennemgået, er der flere begrundelser for afslag.

Veteranen med kronisk paranoid psykose får afslag, fordi der ikke er bevis for, at netop den sygdom er arbejdsbetinget. Veteranen med bipolar affektiv sindslidelse får samme besked og at vide, at kun PTSD bliver anerkendt som en erhvervssygdom efter Veteranloven.

Andre får beskeden, at de ikke har haft tilstrækkeligt traumatiserende oplevelser til at udløse PTSD, og andre gange er begrundelsen, at der går for lang tid efter udsendelsen, før sygdommen bryder ud. Derfor kan den ikke skyldes krigen.

I krig uden sikkerhedsnet

Det er op ad bakke at få erstatning, hvis man har en diagnose, før man blev sendt i krig, mener Mads Pramming, der som advokat for Ehmer Pramming fører mange af erstatningssagerne.

»Hvis man har en diagnose stående fra før, man blev udsendt, så har man et gigantisk problem. Det er svære sager at løfte. Men i den situation, er det da underligt, at forsvaret har sendt psykisk sårbare i krig, som kunne få en forværring,« siger han.

Også Hærens Konstabel- og Korporalforening oplever, at det er svært at bevise at veteraner blev syge af krigen, hvis de har psykisk sygdom i forvejen.

»Man kan kun erstatte den psykiske skade, som skyldes arbejdet. Det er en evig diskussion, hvis man for eksempel er skizofren og har PTSD, kan det være svært at skille ad,« siger Åse Lindman.

Hun fortæller, at det hænder, at folk får anerkendt PTSD, selv om de har psykiske skavanker inden, så sagerne er ikke umulige.

Ankestyrelsen skriver til A4, at man godt kan få erstatning, hvis en sygdom, man har i forvejen, bliver værre. Før det sker, skal man opfylde kravene, der gælder erhvervssygdomme, og veteranen skal bevise, at det netop er arbejdet, som har resulteret i sygdommen.

Ingen ved dog, hvor mange veteraner, der har fået erstatning, som havde psykiske lidelser i forvejen.