Søges: Unge til offentlig sektor i frit prestigefald

Der bliver skrigende behov for arbejdskraft i den offentlige sektor, når de store efterkrigsgenerationer går på pension og efterløn i de kommende år. Men hvordan får man unge til at uddanne sig til folkeskolelærere, sosu-assistenter, pædagoger og sygeplejersker, når undersøgelse på undersøgelse viser, at velfærdsstatens kernetropper er i frit prestigefald? Ja, hvordan får man igen gjort det attraktivt og forbundet med prestige at arbejde i den offentlige sektor? Ugebrevet A4 har spurgt fem debattører.

En offentlig sektor på markedsvilkår

»Hvis arbejdsmarkedet fungerede på rigtige markedsvilkår, ville problemet med at skaffe folk til den offentlige sektor ikke være så stort. Det er helt urimeligt, at lønnen ikke bliver bestemt af udbud og efterspørgsel. Når der er stort behov for sosu-assistenter, burde deres løn selvfølgelig stige. Men markedet er blevet ødelagt af minimumslønninger og lofter for, hvad arbejdsgiverne må betale. I det hele taget tror jeg, at man kan komme langt, hvis man tænker hele opgaven på mere markedslignende vilkår end i dag. Det kan sagtens være sådan, at det offentlige betaler for folks behandlinger på sygehusene, men at private mennesker driver dem. Tilsvarende kan man gøre det samme inden for skoler, hjemmepleje, administration. Private virksomheder vil også have lettere ved at tiltrække arbejdskraft, fordi de vant er til at være servicemindede over for deres kunder, og fordi de ved, at det går ud over deres bundlinje, hvis ikke de kan fastholde deres medarbejdere. Så er det da rigtigt nok, at det kan blive en dyrere løsning med højere lønninger, men så må man overveje andre steder, der kan beskæres. Det kan for eksempel være overførselsindkomster. Gratis uddannelse og gratis sygehussystem koster det, det koster, og det skal bare være i orden.«

Højere løn og bedre arbejdsforhold

»Du kan ikke kommunikere dig ud af den offentlige sektors prestigeproblemer. Problemet med den manglende prestige skyldes, at vi som samfund har malket denne type arbejde for ressourcer, prestige og værdi. Vi har sagt »tak, fordi du gider påtage dig et underbetalt job med at passe mine børn, mine forældre og alle de syge, imens jeg laver noget mere spændende og tjener meget mere.« Nu kommer regningen. Efter 20-30 års malkning af disse job, der kun får forbedret deres forhold, når der serveres valgflæsk, har selv de mest idealistiske fået nok.

Det er et accelererende problem, som kun kan bremses med en meget enkel og tilsyneladende meget dyr løsning: Højere løn og bedre arbejdsforhold. Alt andet er sludder og vrøvl.«

Højere løn og bedre markedsføring

»Der findes ikke en snuptagsløsning på problemet med at få de unge til at søge ind i den offentlige sektor. Man er nødt til at benytte sig af en bred palet af tiltag, der både handler om at give fagene prestige og samtidig give de ansatte nogle bedre arbejdsvilkår. Vi er nødt til at være ærlige og sige, at der er mange offentlige arbejdspladser med nedslidning og højt sygefravær. Det er formentlig med til at skræmme de unge væk. Man kunne sagtens overveje at aflønne lederne efter, hvor gode de er til at nedbringe sygefravær og skabe ordentlig arbejdsmiljø. Lønnen spiller også en stor rolle. Især inden for de hårde omsorgsjob er man nødt til at give noget mere i lønningsposen. I forhold til deres skæve vagter og hvor meget de arbejder, får de ikke ret meget i løn. Jeg er tit rundt på gymnasier, og der starter jeg ofte med en lille rundspørge, hvor jeg spørger, hvor mange der har tænkt sig at blive lærere, sygeplejersker eller politifolk. Der er det altså meget få hænder, der kommer op. Der er ingen tvivl om, at de påvirker hinanden, så hvis man kan få vendt holdningen med hjælp fra markedsføringen, tror jeg også, det vil hjælpe på situationen. Ingeniøruddannelserne har i de senere år benyttet sig af meget markedsføring. Måske uddannelsesinstitutionerne, der skal uddanne folk til den offentlige sektor, skulle overveje en klar markedsføringsstrategi.«

Færre ufaglærte og højere løn

»Det helt centrale er, at vi som samfund værdisætter det arbejde, der gøres af de ansatte i social- og sundhedssektoren. Tidligere var der en respekt og ydmyghed, som omgærdede de ansatte og deres faglighed, men den er forsvundet. En vigtig forklaring er, at der ansættes alt for mange ufaglærte. Det er medvirkende til, at faget taber status og image. Det skaber en selvforstærkende tendens, der til stadighed vanskeliggør rekruttering til faget, når det kan udføres af alle uanset uddannelse. Vi kommer heller ikke udenom at hæve lønnen. Arbejdet i social- og sundhedssektoren er slet ikke lønnet godt nok. Skal vi gøre os håb om at tiltrække de unge, så skal lønnen op, efteruddannelsesmulighederne forbedres og udviklingspotentialet i arbejdet stå meget tydeligere frem.«

Lærere skal »akademiseres«

»Det er overordentligt svært at gøre den offentlige sektor mere attraktiv, for der er sat en ustoppelig proces i gang, hvor det offentlige får samme normer som det private. Med afskaffelsen af tjenestemandssystemet er der ingen sikkerhed i ansættelsen mere. Og offentligt ansatte bliver ikke mere betragtet som autoriteter, men derimod som nogle, der skal levere en bestemt service til borgerne.

Generelt er servicemedarbejdere hverken vellønnede eller særligt respekterede – håndværkere har jo først fået prestige, efter at man ikke længere kan få fat i én. Specifikt for lærerne tror jeg, at man kan øge deres anseelse og søgningen til seminarierne ved selvfølgelig at sørge for ordentlige skolebygninger og arbejdsforhold, men også ved i højere grad at satse på, at de bliver videre- og efteruddannet. Jeg tror og håber, at man i de kommende år vil se en akademisering af lærerne, så de kan blive velansete vidensarbejdere i lighed med eksempelvis jurister og ingeniører. Derudover skal lærerne have større frihed til selv at planlægge deres arbejde.«