Socialt udsatte fylder fængslerne

Af | @IHoumark

Hver anden af de indsatte er blevet alvorligt svigtet som barn af sine forældre. Og den offentlige hjælp svigter dem tilsyneladende også, siden så mange af dem ender i fængsel, siger fagfolk, der mener, at kommunerne hurtigere skal spotte og hjælpe forsømte børn.

BAG TREMMER Udadtil kan nogle af mændene i fængslerne og arresthusene virke stærke med pumpede overarme, voldsomme tatoveringer, forstenede blikke og grove bemærkninger. Men i virkeligheden er fangerne svagt rustede. De har sjældent en uddannelse, og mange lider under at have haft en dårlig barndom.

Det viser en undersøgelse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4.

Hver anden af de indsatte er blevet forsømt så meget af sine forældre, at de sociale myndigheder har været nødt til at gribe ind. Eksempelvis ved at anbringe dem i familiepleje, på børnehjem eller tilknytte en støttepædagog til familien.

En række fagfolk tager tallene som et udtryk for, at det offentliges indsats halter, når så mange ender i fængsel, selv om myndighederne har forsøgt at hjælpe dem i deres barndom. En af dem er formanden for Børnesagens Fællesråd og medlem af regeringens kommission vedrørende ungdomskriminalitet, Geert Jørgensen.

»Den forebyggende indsats i forhold til socialt udsatte børn og unge skal være langt bedre. Ikke alene A4’s tal men en række sager fra de senere år, vidner om behovet. Eksempelvis må Københavns Kommune tage sin del af ansvaret for, at der ikke langt tidligere blev sat ind med hjælp til den unge mand, der endte med at dræbe den italienske turist Antonio Curra,« siger Geert Jørgensen.

Seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI – det Nationale Forskningscenter for Velfærd har også indtryk af, at det halter med hjælpen til omsorgssvigtede børn.

»En del tyder på, at kommunerne generelt får sat ind alt for sent og ikke får hjulpet børn og forældre tilstrækkeligt godt. Det kan gøres bedre, selv om man selvfølgelig også skal holde sig for øje, at sager om svigtede børn ofte er komplicerede og svære at have med at gøre.«

Blandt fagfolk er der enighed om, at der skal sættes meget tidligt ind, hvis myndighederne skal kvæle spirerne til en kriminel løbebane. Gert Jørgensen oplyser, at en meget stor del af personlighedsdannelsen foregår i alderen et til tre år, og hvis det først er gået galt for et barn der, så kan det være meget svært at rette op på senere.

»Meget ville være vundet, hvis kommunerne hurtigere spottede forældre med dårlige forudsætninger. Eksempelvis er der mange unge, enlige mødre, der hverken har viden eller netværk til at kunne tage sig ordentligt af deres børn. Hvis de eksempelvis under graviditeten kommer i praktik hos en dagplejer eller får en mentor, så er de bedre klædt på, når barnet kommer,« siger Geert Jørgensen.

Kommunerne forsøger allerede at gøre »sit ypperste« for at hjælpe udsatte børn, forsikrer næstformand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Kaare Grand Graversen (DF).

»Vi har længe haft fokus på hjælpen til udsatte børn, og heldigvis er der kommet en bred forståelse af, at tidlig hjælp er en god investering. Eksempelvis har kommunerne lige fået mulighed for at tvangsadoptere spædbørn og dermed sætte barnets tarv over forældrenes,« siger Kaare Grand Graversen.

I løbet af efteråret kommer regeringen med udspil vedrørende anbringelse af børn (en del af Barnets Reform) og et udspil vedrørende ungdomskriminalitet. I begge tilfælde vil der ifølge den konservative retsordfører Tom Behnke blive lagt vægt på kommunernes rolle.

»Kommunerne skal ikke være berøringsangste, når det gælder om at gribe ind over for forældre, der ikke tager sig ordentlig af deres børn, og det må godt være tidligt. Jeg har haft lejlighed til at tale med flere unge i Ringe Statsfængsel, og de har alle sammen sagt: ’Bare der var nogle, som havde stoppet mig før’,« siger Tom Behnke.

Politisk kommer der formodentlig til at ske det, at kommunerne får en større økonomisk motivation til at gribe ind over for udsatte børn og unge. Eksempelvis ved, at kommunerne kommer til at betale en del af udgifterne til borgeres fængselsophold. Den tanke luftede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han tiltrådte i april.

Mental straffeattest

Mange af de indsatte har psykiske problemer og svært ved at fæste lid til andre, fordi de er blevet svigtet af deres forældre eller eksempelvis er blevet sendt rundt fra plejefamilie til plejefamilie. På den baggrund siger Geert Jørgensen:

»Vi må aldrig glemme, at de indsatte er kriminelle med vold, mord, voldtægter eller andre alvorlige ting på samvittigheden. Men jeg kunne godt tænke mig, at man fik lidt mere fokus på mennesket bag forbryderen. Om de eksempelvis har brug for mere psykisk behandling som følge af traumer fra barndommen.«

Selv de indsatte, som er vokset op i deres egen familie, har i mange tilfælde ikke haft de mest gunstige kår. Eksempelvis er 34 procent af fangerne mod 18 procent i hele befolkningen vokset op i socialt boligbyggeri, der kan være trøstesløst. 58 procent af de indsatte mod 30 procent i befolkningen som helhed er vokset op i familier, hvor far og mor ikke lever sammen eksempelvis på grund af skilsmisse.

Fangernes sociale baggrund burde få regeringen til at ændre kurs i retspolitikken. I stedet for at insistere på stadigt længere domme for eksempelvis for vold, burde regeringspartierne og Dansk Folkeparti gå den anden vej. Det mener sekretariatschef i Landsforeningen Krim, forsvarsadvokat Hanne Ziebe.

»Generelt er de fængslede de mennesker, som aldrig for alvor har fået en chance. De skal have en chance i stedet for at blive buret inde i lang tid,« siger Hanne Ziebe, og fortsætter:

»Regeringens politik med hårdere straffe er med til at fastholde folk i kriminalitet. For jo længere tid du sidder i fængsel, desto mere opfatter du dig selv som kriminel. Faktisk kan denne form for mental straffeattest være langt værre end den fysiske attest i forhold til at få et normalt liv. Samtidig viser forskningen, at selve det at blive opdaget har større præventiv virkning end straffens længde.«

Den konservative Tom Behnke afviser ideen om kortere straffe for at give de socialt svage forbrydere bedre muligheder for at komme på ret kurs.

»Nogle forbrydere kan stå med tårerne trillende ned af kinderne og berette om en svær barndom. Men der er altså også et hensyn at tage til det offer, som den tiltalte har slået til invalid. Af hensyn til den offentlige retsfølelse er vi nødt til at have en konsekvent retspolitik,« siger Tom Behnke.

Skrigende mangel på uddannelse

I fængslerne skal man lede længe for at finde veluddannede afsonere. Faktisk har så mange som 71 procent ingen uddannelse efter folkeskolen. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er 24 procent. Hvis det står til sekretariatschef Hanne Ziebe, bør fangernes mangel på uddannelse få Kriminalforsorgen til at ændre politik.

»Der gøres allerede en del i fængslerne for at uddanne de indsatte. Men ambitions-niveauet må gerne blive højere. Det skal ikke være sådan, når en afsoner ønsker sig at tage en HF-eksamen, så bliver han kun tilbudt et otte ugers kursus i ’anger management’ (at kontrollere sin vrede, red.). Vi skal have et egentligt uddannelsesmiljø i fængslerne, for de afsonere, der får sig en reel uddannelse, har bedre mulighed for at få job og ikke falde tilbage i kriminalitet,« siger Hanne Ziebe.

Geert Jørgensen fra regeringens kommission vedrørende ungdomskriminalitet ser også gerne, at uddannelse kommer i større fokus.

»Jeg synes, at man burde overveje at belønne fanger for at tage sig en uddannelse eksempelvis i form af nedsat tid i fængslet. Men der er selvfølgelig et hensyn at tage i forhold til, at det ikke skal opfattes som en belønning at blive fængslet,« siger Geert Jørgensen.

Retsordfører Tom Behnke har ikke fidus til ideen om i højere grad at gøre fængslerne til uddannelsessteder.

»Der er allerede tilbud om grunduddannelser i dag i fængslerne til de fanger, der gerne vil. Det største problem i mine øjne er alle de indsatte, der ikke ønsker at uddanne sig og af sig selv finder på at åbne en bog. De skal have nogle anderledes tilbud, der blandt andet handler om, hvordan man kommer op om morgenen og gebærder sig på en arbejdsplads,« siger Tom Behnke.

Mange med indvandrerbaggrund

Ifølge undersøgelsen fra AE er der bemærkelsesværdig mange fanger, som enten selv kommer fra udlandet eller har indvandrerforældre. Ikke færre end hver tredje (32 procent) har indvandrerbaggrund, mens det kun gælder for 10 procent i befolkningen som helhed. Indvandrernes overrepræsentation i fængslerne har flere årsager, forklarer specialkonsulent Niels Glavind, som står bag rapporten fra AE.

»Nogle af de faktorer, der giver øget risiko for kriminalitet, er mere udbredte blandt de etniske minoriteter end blandt etnisk danske. Det gælder navnlig de faktorer, som handler om manglende færdiggørelse af grundskolen, manglende erhvervsuddannelse og forældrenes manglende uddannelse,« fortæller Niels Glavind.

Af andre årsager peger han på, at det at være i klemme mellem flere kulturer kan give en rodløshed, som giver grobund for kriminalitet. Hanne Ziebe fra Landsforeningen Krim mener også, at der er flere forklaringer end dårlig social baggrund på de mange fængslede indvandrere.

»Folk, der er kommet til vores samfund udefra, har måske ikke den samme samfundsfølelse som etniske danskere, der er vokset op her,« siger Hanne Ziebe.

Retsordfører Tom Behnke mener, at der skal arbejdes målbevidst med mange indvandreres holdninger både i og uden for fængslerne.

»I løbet af mine 22 år som betjent mødte jeg mange indvandrermænd, der gav den som ’smart ass’. De troede, de skulle styre det hele, og manglede i den grad respekt for andre og en smule ydmyghed. Nogle af indvandrerne har et meget stort attitude-problem, som der skal arbejdes med for at få dem ud af kriminalitet og i job,« mener Tom Behnke.