Socialpædagoger vil have bedre boliger til handicappede

Af | @MichaelBraemer

Vi kan ikke være vores behandling af handicappede bekendt. Det mener Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, der på forbundets kongres i denne uge vil råbe op om behovet for en reform, der sikrer handicappede værdige boforhold i overensstemmelse med loven.

HANDICAPPEDE Når velfærdsminister Karen Jespersen (V) i denne uge har besøgt Socialpædagogernes kongres i Nyborg, vil hun ikke være i tvivl om, at hun skal hjem til regeringen og bede om penge, hvis hun vil gøre forbundets 34.000 medlemmer tilfredse.

Det er ikke lønkrav, ministeren kommer hjem med, men en kraftig opfordring til at gennemføre en reform, der kan gøre op med helt utidssvarende og mangelfulde boligtilbud på handicapområdet.

Ifølge Socialpædagogernes skøn er en tredjedel af landets boliger til voksne med fysisk eller psykisk handicap af en sådan indretning og forfatning, at de ikke lever op til lovens krav. Det svarer til 6.000 boliger, og de skal enten fornys eller renoveres, lyder kravet fra forbundets formand, Kirsten Nissen.

»Rigtig mange voksne danskere lever under forhold, som er uværdige, og som ikke lever op til de krav, den sociale servicelov stiller. Det kan kommunerne slippe ustraffet fra, fordi de færreste har en handicappet i familien, og fordi der alligevel ikke er stemmer i det. Der er kun os og brugerorganisationen LEV til at råbe op om forholdene. Men vi kan som samfund ikke være det bekendt,« siger hun.

For 30 år siden nedlagde vi særforsorgen og decentraliserede de store statslige institutioner for handicappede. Der blev igen rykket ved de fysiske rammer for handicappede, da vi for 10 år siden fik den sociale servicelov, som afskaffede institutionsbegrebet og anerkendte alle voksne borgere som selvstændige individer med ret til egen bolig. Det vil sige en bolig med egen indgang, køkken samt sove- og badeværelse.

Alligevel bor tusinder af handicappede stadig på værelser i institutioner, og der kan være ventetid på op til tre år på at få en bolig til voksne handicappede, som i ventetiden må bo hos forældrene, påpeger Kirsten Nissen.

»Vi ved også, at der er problemer på det psykiatriske område. Vi har generelt et problem med folk, der ikke kan klare sig selv. Dem behandler vi ikke godt nok,« siger Kirsten Nissen.

Anlægsloftet bør skrottes

Hun mener, at velfærdsministeren i første omgang må sørge for en præcis kortlægning af, hvor stort problemet med manglende og utidssvarende botilbud på det sociale område er. Efterfølgende må regeringen droppe anlægsloftet og lade kommunerne foretage de nødvendige investeringer i handicapboliger.

»Jeg fatter stadig ikke logikken i, at området ikke skal nyde godt af de 50 milliarder kroner, der blev afsat til kvalitetsløft og indretning af offentlige institutioner i forbindelse med kvalitetsreformen. De er alene tiltænkt skoler, børneinstitutioner og sygehuse. Uden at forklejne problemerne med manglende toiletbrætter på skoletoiletterne, så er de handicappedes boligforhold ikke mindre alarmerende,« siger Socialpædagogernes formand.

Forbundets kongres kommer ellers til at handle om trivsel og arbejdsmiljø. De rundt regnet 180 delegerede vil med hjælp udefra diskutere indflydelse, synlighed og arbejdsglæde med udgangspunkt i arbejdspladsen.

I forvejen kan det ikke stå galt til med arbejdsglæden blandt socialpædagogerne, for forbundet har op til kongressen fået lavet en medlemsundersøgelse for at finde ud af, hvor stor en arbejdskraftreserve der er at trække på blandt de deltidsansatte. Ifølge undersøgelsen er der rundt regnet 1.500 deltidsansatte socialpædagoger, som gennemsnitlig gerne vil sættes seks timer op i tid. Det svarer til 233 fuldtidsstillinger.

Det resultat vil Socialpædagogerne bruge til at holde de kommunale arbejdsgivere fast på deres indbyrdes aftale om, at deltidsansatte skal have tilbudt højere timetal, når stillinger bliver ledige.