Sociale ydelser på spil

Af

Et stort flertal i Folketinget er enigt om, at borgere fra de nye EU-lande skal kunne tage arbejde i Danmark fra 1. maj 2004. Men partierne er også enige om, at der skal være nogle overgangsordninger og stramninger, som forhindrer, at de danske sociale ydelser bliver misbrugt af lykkeriddere. Ugebrevet A4 kigger nærmere på de ydelser, der kan blive misbrugt.

Mere uheldigt kan det næsten ikke være: Piotr Adamkiewicz er netop flyttet til Danmark, og inden han nærmest når at se sig om, går det galt. På femtedagen i sit nye job på fabrikken i Ringkøbing får han stærke smerter i ryggen. Lægerne siger, han skal holde sig i ro i tre måneder og ikke gå på arbejde. Piotr kender endnu ingen i Danmark og beslutter derfor at tage tilbage til Polen og fordrive tiden i selskab med familien. Der kan han også leve fyrsteligt for de sygedagpenge, som Danmark giver ham, så længe han er uarbejdsdygtig.

Piotrs historie er grebet ud af den blå luft, men i forhold til sygedagpengene vil det være et realistisk scenarium, når Polen bliver medlem af EU fra maj 2004. Og det er netop frygten for, at EU-udvidelsen vil få mange nye EU-borgere til at søge mod Danmark, der får regeringen til at vride hjernerne i øjeblikket. Hvis mange gør som Piotr, kan det nemlig sætte de attraktive sociale ydelser i Danmark under hårdt pres.

I princippet vil både regeringen og Socialdemokraterne ganske vist stadig lade borgere fra de ti nye EU-lande frit tage arbejde i Danmark, når landene bliver indlemmet i EU 1. maj næste år. Men mere og mere tyder på, at det alligevel ikke bliver så ligetil for nye EU-borgere med lyst til at arbejde i Danmark.

Den svære balance

Et udvalg med embedsmænd fra flere ministerier afleverede i foråret en tyk rapport, der gennemgik de sociale ydelser, og i hvilket omfang de kan frygtes misbrugt efter udvidelsen. Og på baggrund af den rapport vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i begyndelsen af september indlede forhandlinger med Folketingets partier for at nå frem til nogle regelændringer, der skal forhindre, at nye EU-borgere kan drage urimelig fordel af det sociale system i Danmark. Ministeren har allerede løftet sløret for nogle af sine tanker, der blandt andet går ud på, at borgere fra de nye EU-lande i en overgangsperiode skal have en arbejdstilladelse for at tage job i Danmark. Og hvis de derefter mister jobbet og går uden job i en periode, mister de arbejdstilladelsen og må forlade Danmark igen. Tiltrædelsesaftalen med de nye lande åbner op for, at de »gamle« lande må indføre den slags ordninger i en periode.

Derudover kan der strammes op på to måder: Dels kan det gøres vanskeligere at opnå ret til sociale ydelser, og dels kan man begrænse mulighederne for at tage de sociale ydelser med til udlandet. Kunsten er at nå frem til stramninger, som virker over for de nye EU-borgere, og som samtidig ikke diskriminerer efter nationalitet. Med andre ord må man altså ikke skrive ind i reglerne, at for eksempel polakker og litauere ikke kan modtage sociale ydelser i Danmark.

Danskere vil også blive ramt

Samtidig har beskæftigelsesministeren tidligere erkendt over for Ugebrevet A4, at det er umuligt at indføre stramninger, som ikke også vil få konsekvenser for danskeres muligheder for at tage sociale ydelser med sig til udlandet. Og dermed kan politikerne løbe ind i nogle af de samme problemer som i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven, for eksempel omkring familiesammenføring. Her er der i øjeblikket voldsom kritik af, at mange danskere også bliver ramt, hvis de vil bosætte sig med en udenlandsk kæreste i Danmark.

»Vi kan ikke diskriminere. Det, vi laver, vil naturligvis gælde for danskere såvel som for udlændinge, og dermed vil nogle danskere blive ramt. Det er så op til en politisk vurdering, hvad man vil stå model til,« sagde Claus Hjort Frederiksen til A4 i slutningen af maj om de kommende stramninger i forhold til de sociale ydelser.

Der gælder generelt følgende regler for EU-borgeres ophold og arbejde i Danmark:

  • Alle statsborgere fra EU-lande kan frit rejse ind i Danmark og være her i op til tre måneder. Hvis EU-borgeren arbejder eller søger efter arbejde i Danmark, må han være her i op til seks måneder. I denne tid har han dog ikke ret til sociale ydelser i Danmark.
  • Hvis EU-borgeren ønsker at være i Danmark i over seks måneder, skal han have et opholdsbevis. Det kræver, at en arbejdsgiver erklærer, at man har lønnet beskæftigelse, eller at man har oprettet selvstændig erhvervsvirksomhed. Et opholdsbevis kan udstedes for op til fem år.
Tre særligt sårbare områder

Regeringsembedsmændene har i deres rapport konkluderet, at der især er tre områder, som kan være sårbare over for misbrug, og hvor de gældende regler kun giver begrænsede muligheder for at dæmme op for det. De tre områder er kontanthjælp, børnepasningsydelsen og dagpenge ved sygdom og barsel. Embedsmandsudvalget peger også på, at der kan være mulighed for misbrug af arbejdsløshedsdagpenge og pension, men det betragtes dog som mindre sandsynligt. I det følgende vil vi gennemgå reglerne på de tre mest udsatte områder:

  • Kontanthjælp: Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter loven om aktiv socialpolitik. Det gælder uanset nationalitet og omfatter alle former for hjælp, dog undtaget såkaldt vedvarende hjælp over et halvt års varighed. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse – kontanthjælp – skal man desuden være dansk statsborger eller statsborger i et andet EU-land, eller man skal være familiemedlem til en EU-borger. Det betyder, at en EU-borger efter et lovligt ophold med selv ganske kortvarig erhvervsaktivitet i Danmark vil være berettiget til kontanthjælp.

Efter seks måneders kontanthjælp er der dog mulighed for at hjemsende EU-statsborgere, hvis de stadig har brug for hjælp og ikke længere har job. De kan dog ikke hjemsendes, hvis de aktivt søger job og står til rådighed for arbejdsmarkedet eller er begyndt på en relevant uddannelse. Hvis EU-borgeren har haft lovligt ophold i Danmark i mere end syv år, kan han slet ikke hjemsendes og kan fortsat modtage kontanthjælp.

  • Børnepasningsydelse: Forældre til børn, der er født før 27. marts 2002, har mulighed for at tage børnepasningsorlov i op til et år per barn, indtil barnet fylder ni år. Når man er på orlov, modtager man 60 procent af den højeste dagpengesats. Børnepasningsorloven kan holdes i udlandet.

Når EU-borgere kommer til Danmark, vil de på linie med danske statsborgere kunne gå på børnepasningsorlov, hvis barnet eller børnene vel at mærke er født før 27. marts 2002. Barnet behøver ikke have dansk cpr-nummer.

Da børnepasningsorloven altså kan holdes i udlandet, kan EU-borgere, der blot bor i Danmark i få dage, søge om børnepasningsorlov og derefter tage ydelsen med sig til hjemlandet. Det kan der være god økonomi i, fordi den danske orlovsydelse er over gennemsnitslønnen i de nye EU-lande, hvor leveomkostningerne oven i købet er lavere.

Børnetilskud – de børnepenge, som forældre modtager hvert kvartal – opnår EU-borgere også ret til efter ganske kort beskæftigelse i Danmark. Det kræver blot, at mindst en af forældrene har bopæl, arbejde eller aktivt søger arbejde i Danmark.

  • Dagpenge ved sygdom eller barsel: Personer, der har en lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt, kan få dagpenge, hvis de bliver helt eller delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Som hovedregel er sygedagpengene betinget af, at indtægten er skattepligtig i Danmark, og at man bor her i landet. De samme kriterier gør sig gældende, hvis man føder eller adopterer et barn. Så har man ret til barselsdagpenge.

Hvis en EU-borger kommer her til landet og får blot én dags beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig, vil han på samme måde være berettiget til barselsdagpenge i op til 52 uger samt til sygedagpenge i op til flere år, hvis der altså er lægelig dokumentation for, at han er uarbejdsdygtig.

Selv om EU-borgeren flytter til et andet EU-land – eventuelt sit eget hjemland – vil han stadig bevare retten til at modtage barsels- eller sygedagpenge fra Danmark. Den danske kommune skal dog formelt give tilladelse til flytningen, men flytning kan kun nægtes, hvis kommunen kan bevise, at det vil bringe den sygemeldtes helbredstilstand i fare eller gøre det svært at få lægebehandling.