Sociale tillidsmænd holder kolleger væk fra sygesengen

Af | @GitteRedder

Mange virksomheder i Randers har det seneste par år oplevet store fald i sygefraværet, og i kommunen er man ikke i tvivl om, at det er de sociale tillidsmænds fortjeneste. De tager en snak med kollegerne om skilsmisser, alkoholmisbrug og boligproblemer, og dermed udvikler sociale og personlige problemer sig ikke så ofte til langvarig sygdom. Forsker mener, at den nye tillidsmandsinstitution kan nedbringe sygefraværet betragteligt over hele landet.

KRONJYSK MODEL Hver eneste dag melder næsten 150.000 danskere sig syge på deres arbejde, og årligt koster sygefraværet det danske samfund tæt på 37 milliarder kroner. Men der kan spares mange hundrede millioner kroner på sygefraværet, hvis politikere og arbejdsmarkedets parter lader sig inspirere af en helt ny ordning i Randers.

I den kronjyske arbejderby har godt 20 private og offentlige arbejdspladser i de seneste to år haft sociale tillidsmænd, der både har været problemknusere, rådgivere og grædekoner for kolleger med sociale eller personlige problemer, der kan udvikle sig til sygdom. Og på 15 arbejdspladser er sygefraværet faldet betydeligt, fortæller formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Randers kommune, Leif Gade (S).

»Der er slet ingen tvivl om, at arbejdsgivere og statskasse kan spare mange millioner kroner på at udbrede de sociale tillidsmænd til flere virksomheder. At have fokus på arbejdsmiljøet gennem en social tillidsmand nedbringer simpelt hen antallet af sygedage blandt medarbejderne,« siger Leif Gade.

Et hurtigt regnestykke viser, at hvis sygefraværet på landsplan mindskes med bare to procent, vil der være en besparelse på mindst 700 millioner kroner om året. Alene i Randers Kommune har ordningen ifølge Leif Gade sammen med andre tiltag bidraget til at mindske antallet af langtidssygemeldinger over 52 uger fra godt 600 om året til i dag 280. Da kommunen selv skal betale for langtidssygemeldinger over et år betyder det en gevaldig besparelse, påpejer ham.

»Udover at det afgjort lønner sig på bundlinjen, så giver det jo også et bedre arbejdsmiljø og en større arbejdsglæde at have en social tillidsmand,« siger Leif Gade og fortæller, at flere kommuner og virksomheder nu henvender sig og har overvejelser om at kopiere Randers-modellen.

Som formand for det lokale beskæftigelsesråd i Randers har han netop været med til at beslutte fortsat at bruge godt to millioner kroner om året til ordningen.

Lokale virksomheder, der ønsker at være med, får et tilskud til at kunne frikøbe en medarbejder mellem 5 og 20 timer om ugen afhængigt af virksomhedens størrelse. Medarbejderen, der vælges som social tillidsmand, kommer på en række kurser og deltager i et netværk med andre sociale tillidsmænd. Derefter er det bare om at komme i gang, fortæller Torben Ingmann, social tillidsmand for de 40 ansatte på skofabrikken Green Comfort.

»Jeg taler jo ikke kun med folk, når de har influenza, men mest når de har private problemer, der også påvirker dem på jobbet. For eksempel stod en ansat med problemer med mand og børn også pludselig i akut bolignød, og det løste vi ved at hjælpe med at skaffe lejlighed og yde et lån til boligindskud, som medarbejderen så kan afdrage,« fortæller Torben Ingemann.

Uden håndsrækningen var den pågældende medarbejder med stor sandsynlighed blevet sygemeldt i en periode, indtil der var styr på privatlivet, påpeger han.

Kommet for at blive

I 2006 var medarbejderne på Green Comfort i gennemsnit syge 8,6 dage om året, men i det seneste år er det samme tal nede på 3,9 sygedage per ansat. Og det er Torben Ingmann ganske godt tilfreds med:

»Vi har skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor vi er rummelige i praksis, og hvor vi løser problemer ved først at handle,« siger han og tilføjer, at den sociale tillidsmand opererer i en gråzone, hvor han skal løse alt det, der ikke er reguleret og styret via overenskomsterne, og samtidig skal det ske med ledelsens opbakning, men uden at han er repræsentant for ledelsen.

»Du kan have stærke overenskomster, lange møder i samarbejdsudvalget og gratis gulerødder til medarbejderne, uden at det hjælper på sygefraværet. Det mest centrale er, at der er en uafhængig person, der er folkets mand, og som de i tillid og fortrolighed kan gå til,« siger han.

Arbejdsgivere på stribe er da også glade for ordningen. Svend Jensen, teknisk chef på virksomheden Bosal Sekura Industries, der producerer sikkerhedskabiner til industrien og har 110 ansatte smede og ufaglærte, erklærer, at den sociale tillidsmand er kommet for at blive på virksomheden.

»Det har givet pote at få en social tillidsmand. Medarbejderne ved, at de kan gå til ham, hvis de har det skidt enten med noget på arbejdspladsen eller en leder, men også hvis de har problemer derhjemme. Det betyder, at vi hurtigere får lokaliseret, hvad der er i vejen, og hurtigere kan tage ’action’ og få gjort noget ved problemerne. Dermed forebygger vi også sygefraværet,« siger Svend Jensen.

På Bosal Sekura Industries får man et årligt tilskud på 150.000 kroner til den sociale tillidsmand fra det lokale beskæftigelsesråd, men når tilskuddet bortfalder om et år, er hele ledelsen enige om at bevare den sociale tillidsmand på fabrikken.

»Vi kan ikke undvære hans funktion. Udover at han skaber et bedre arbejdsmiljø og forebygger sygdom, betyder det jo også færre udgifter til sygdom. Og færre problemer i produktionen, for vi er jo også afhængige af, at folk med bestemte funktioner ikke bliver syge i længere tid,« siger Svend Jensen.

For seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Peter Hasle lyder ideen med at udbrede sociale tillidsmænd til hele landet umiddelbart som en god ide til at få bugt med en del af sygefraværet.

»Det virker sandsynligt, at etableringen af en social tillidsmand kan have en positiv effekt og få sygefraværet til at falde. At have en uafhængig person, der ikke er viklet ind i ledelsens dagsorden, men er der for at hjælpe medarbejderne med forskellige problemer, er en god ide,« siger Peter Hasle og tilføjer, at ud fra en forskningsvinkel er det svært at vide om det alene er den sociale tillidsmands-institution, der har virket, eller om det er andre initiativer fra virksomhedens side, der på samme tid har haft effekt.

Fagbevægelsens top har fulgt den kronjyske model fra sidelinjen, og LO-sekretær Ejner K. Holst giver ordningen det blå stempel. Han understreger, at det er vigtigt med en klar rollefordeling mellem den klassiske tillidsrepræsentant, der skal tage sig af især overenskomster, lønforhandlinger og efteruddannelse, og så den sociale tillidsmand, der skal tage sig af psykisk arbejdsmiljø.

»Når den sociale tillidsmand er forankret ude på den enkelte arbejdsplads og tilpasset behov og udfordringer på den pågældende virksomhed, er det klart en gevinst. Han eller hun kan være med til at forebygge sygefravær, tage svære samtaler om private problemer, der er ved at vokse folk over hovedet. Men det er vigtigt, at medarbejderne har tillid til ham og ikke opfatter ham som ledelsens forlængede arm,« fastslår Ejner K. Holst.