Sociale problemer hærger erhvervsskolerne

Af | @IHoumark
| @GitteRedder

Lærerne oplever i stigende grad, at erhvervsskolerne bliver brugt som skraldespand for unge med sociale og psykiske problemer og uden motivationen til at gennemføre en uddannelse. Det rammer de stærke elever. Tre ud af ti lærere erklærer i ny undersøgelse, at de ikke har mulighed for at give de fagligt dygtige udfordringer nok, fordi de samtidig skal være støttepædagoger og psykologer for de svage.

Foto: Arkivfoto: Reimar Juul, Scanpix

ULYST Mange af automekaniker-eleverne på erhvervsskolen Tradium i Randers er skoletrætte og plages af sociale, psykiske og faglige problemer. Erhvervsskolelæreren Sesha Hart, der skal lære de unge alt om benzin- og dieselmotorer, affjedringssystemer og gearkasser, anslår, at hver tredje af eleverne på grundforløbet har så massive problemer, at de risikerer at droppe ud af skolen.

»Nogle af de unge mangler slet og ret motivationen for at komme på deres uddannelse og lære nyt, og det hænger ofte sammen med, at de har en diagnose eller har store sociale problemer med hjemmefra,« siger Sesha Hart.

Ligesom de fleste af hans kolleger på Danmarks 110 erhvervsskoler mener Sesha Hart, at elevernes manglende motivation og sociale og psykiske problemer er en af hovedårsagerne til, at godt en tredjedel af erhvervsskole-eleverne aldrig får et svendebrev i hånden.

Næsten tre ud af ti lærere erklærer i en omfattende undersøgelse, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4 i samarbejde med Uddannelsesforbundet, at de ikke har mulighed for at give de fagligt stærke elever udfordringer nok. Og det giver sig ifølge en lærer udtryk i, at både stærke og svage elever falder fra.

I alt har 755 lærere på tekniske skoler, handelsskoler og sosuskoler deltaget i undersøgelsen, der kort og godt dokumenterer, at det går den forkerte vej med læselysten blandt de unge.

To ud af tre lærere erklærer, at der i dag er markant flere dårligt motiverede elever end for fem år siden.

Sammensurium af problemer

Udover de store personlige problemer, som mange elever på erhvervsskolerne slås med, peger lærerne også på, at manglen på praktikpladser bidrager til det morads af udfordringer, som erhvervsskolerne står overfor.

Men når erhvervsskolelærerne i undersøgelsen skal pege på, hvad der på det menneskelige plan får de unge til at falde fra erhvervsuddannelserne, er mangel på motivation den klart dominerende forklaring.

Lidt flere end hver tredje erhvervsskolelærer peger på manglende motivation som hovedårsag til, at unge springer fra deres uddannelse.

Dernæst fremhæver hver fjerde lærer sociale problemer som årsag til frafaldet.

Efter det kommer faglige og psykiske problemer, men rigtig mange lærere pointerer i undersøgelsen, at de unge på erhvervsskolerne i stigende grad slås med et sammensurium af sociale, psykiske og faglige problemer, som alt i alt resulterer i pjækkeri og manglende lyst til overhovedet at færdiggøre deres uddannelse.

Adskillige lærere understreger i A4-undersøgelsen på, at de føler sig utilstrækkelige og magtesløse over for det væld af problemer, som stadig flere unge tropper op med på erhvervsskolerne. Som underviser på Københavns tekniske skole Zita Gustafsen påpeger, er lærerne gode til deres håndværk, men kommer pædagogisk helt til kort over for de sårbare elever, der nogle gange bryder sammen foran dem.

»Vi har rigtig mange elever med diagnoser som ADHD, social fobi og depressioner. Nogle bliver fejlmedicineret, og andre har helt klart en diagnose, der bare ikke er opdaget. De elever er simpelt hen så sårbare, og du skal som underviser passe på, hvad du siger til dem. Hvis du kommer for tæt på dem eller siger et forkert ord, ser du måske først eleven igen om tre uger eller aldrig mere,« siger Zita Gustafsen.

Hun uddanner unge til at blive webintegrator, det vil sige at designe og kode hjemmesider. Det er en to-årig uddannelse uden adgangskrav, hvor al undervisning foregår på skolen. Uden adgangskrav henviser uddannelsesvejledere og socialrådgivere unge til web-uddannelsen, fordi de er sikre på optag, men ifølge Zita Gustafsen sender de bare aben videre til en anden del af systemet.

»De unge har ikke motivation og lyst til at være her, men kommer kun fordi man skal have en uddannelse. Der sker en stor fejlvisitering af belastede unge, og det er en katastrofe for både den enkelte unge, men også for erhvervsskolerne som helhed, fordi det rammer fagligheden og de stærke. Især fordi ressourcerne slet ikke er der til at tage hånd om problemerne,« fastslår hun.

En skraldespand

Peter Damlund Koudahl er forsker i erhvervsuddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, og han kan godt forstå, at lærerne på erhvervsskolerne nu slår alarm over, at eleverne bliver stadig mere umotiverede.

I bund og grund handler det ifølge forskeren om resultatet af en fejlslagen politisk strategi, hvor politikerne for at nå målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, overbelaster erhvervsskolerne med unge, der slet ikke er klar til at begynde på en uddannelse.

»I praksis er erhvervsskolerne blevet en skraldespand, fordi det er den måde, der er tænkt uddannelse på. Det massive tryk, der er på de unge for at træffe et uddannelsesvalg er med til at skabe problemerne,« fastslår han.

Udover at unge i stigende grad henvises til erhvervsuddannelserne for at nå 2015-målsætningen, er der ifølge Peter Damlund Koudahl også en række andre forklaringer på, at eleverne på erhvervsskolerne i dag er umotiverede:

  • Den såkaldte Ungepakke 2 siger, at der er pligt til uddannelse.  Derfor henvises mange elever til erhvervsuddannelserne. Ikke fordi de har lyst og selv har valgt uddannelsen, men for at få fred for uddannelses-vejlederen.
  • Der sker en polarisering blandt unge, hvor de stærke søger gymnasierne, og de, der er tilbage, er samtidig de unge, der er mest fremmede over for at tage en uddannelse.   
  • Manglen på praktikpladser betyder, at unge taber motivationen, når de opdager, at de formodentlig ikke kan få en praktikplads. Mange dropper ud, fordi det er udsigtsløst at fortsætte, når de alligevel ikke kan blive færdige.

»Det nytter ikke at sparke de unge ind i et system, der ikke er gearet til at have dem. Langt hen ad vejen er det præcis, hvad der sker i dag, når tusindvis af uafklarede unge, oven i købet nogle med store sociale og psykiske problemer, henvises til erhvervsskolerne. Jeg ved godt, at der er mentorer og psykologordninger, men i bund og grund er erhvervsskolerne ikke gearet til at løse de her problemer,« siger Peter Damlund Koudahl.

Han mener, at problemerne er vokset i takt med at politikerne har fået stadig mere fokus på, at alle unge skal gennemføre en uddannelse.

Kommer dryssende

Det understøttes af A4-undersøgelsen, hvor næsten to ud af tre lærere vurderer, at der i dag er flere meget dårligt motiverede elever på erhvervsskolerne end for fem år siden.

Da Ugebrevet A4 tilbage i 2007 gennemførte en tilsvarende undersøgelse, erklærede kun godt hver anden, at det gik den forkerte vej med motivationen.

Elevernes manglende motivation og store sociale problemer resulterer ifølge lærerne også i meget pjækkeri. Lærerne på erhvervsskolerne oplever, at eleverne kommer dryssende op ad formiddagen eller også står deres stol tom hele dagen. Tre ud af fire lærere oplever ifølge A4-undersøgelsen, at der i høj grad eller i nogen grad er fravær blandt eleverne.

Kun to ud af 100 lærere oplever, at der slet ikke er fravær.

Også formanden for Uddannelsesforbundet, der organiserer erhvervsskolelærerne, Hanne Pontoppidan, mener, at det er misforstået at proppe så mange uafklarede unge ind på erhvervsskolerne. Både fordi det risikerer at ødelægge uddannelsen for de mange dygtige og velmotiverede elever, der brænder for det fag, de uddanner sig i. Men også fordi det risikerer at ødelægge livet for den usikre unge.

»Uddannelsesvejlederen ser på ham knægten, der hverken kan eller gider, og så smider de ham på erhvervsskolen. Men det har aldrig været knægtens drøm, eller noget han var klar til eller motiveret til, og så skal det gå galt. Og så ødelægger han det både for sig selv og for de andre på holdet,« siger Hanne Pontoppidan.  

Stod det til hende, skal der være et ordentlig alternativ til gymnasier og erhvervsskoler, så man kan tilbyde de unge, der ikke er klar til at træffe et uddannelsesvalg allerede som 15- eller 16-årig. Et sådant alternativ kan ifølge Hanne Pontoppidan sagtens være den såkaldte fleksuddannelse, som undervisningsminister Christine Antorini (S) for øjeblikket arbejder på. Kort fortalt går det ud på at unge selv skal have mulighed for at skrue et uddannelsesforløb, der både er bogligt og praktisk, sammen.

»En fleksuddannelse, som hjælper de unge til at blive mere afklarede og stærke i deres erhvervsvalg vil være en god ting. Når der i dag ikke er et ordentlig tilbud til de unge, som er i tvivl, presses de alt for ofte ind på erhvervsuddannelserne og kommer på den måde til at ødelægge tilbuddet for dem, der faktisk gerne vil og er fagligt dygtige,« siger hun.

Sweeper-uddannelse

Formand for Erhvervsskoleelevernes organisation Christian Treholt mener også, at regeringens bebudede fleksuddannelse kan være med til at tage trykket af erhvervsuddannelserne, fordi uafklarede og umotiverede unge kan henvises til en fleksuddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse.

»På en måde er erhvervsuddannelserne i dag blevet en sweeperuddannelse, der skal forsøge at samle de svageste elever op. Det er ikke en løsning for at nå målet om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en uddannelse. Løsningen er at komme med et nyt uddannelsestilbud, som sikrer, at de unge, der hverken er klar til gymnasium eller erhvervsskole, kommer ud og laver noget med deres hænder i et par år eller tager noget, der minder om 10. klasse,« siger Christian Treholt.

Han mener, at det er skandaløst, at erhvervsuddannelserne bliver brugt som skraldespand for unge med store problemer.

»For de stærkeste elever betyder det, at de enten vælger en erhvervsuddannelse fra og tager en gymnasieuddannelse. Og for de lidt ældre elever, der måske har en studentereksamen, betyder det, at de tager hele uddannelsen hos en mester. Alt i alt svækker det erhvervsuddannelserne og det faglige niveau, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved,« siger han.

Kunstner med mursten

Også forsker Peter Damlund Koudal understreger, at det er vigtigt ikke at skræmme de stærke elever væk fra erhvervsskolerne.

»Erhvervslivet efterspørger jo netop unge mennesker med høj kompetenceprofil, og de skal være innovative, faglige og selvstændige. Det bidrager den nuværende praksis med at flest mulige skal ind på erhvervsskolerne ikke til,« konstaterer han.

Derudover giver han medierne en del af skylden for, at der for den velfungerende unge ikke ser meget prestige i at begynde på en teknisk skole.

»Det hører til sjældenhederne, at det er den brilliante murerelev, der nærmest er kunstner med sine mursten, som kommer i fjernsynet. Det er mest de unge med problemer, der bliver taget frem i medierne, og dermed ender det med, at man udelukkende beskriver erhvervsskolerne som en skraldespand,« siger han.  

På Københavns Tekniske Skole er Zita Gustafsen også frustreret over, at erhvervsuddannelserne for det meste beskrives som en skole for utilpassede unge. For i virkelighedens verden er der også de velfungerende og fagligt stærke elever, der ender med et svendebrev og stensikkert et godt job.

»Som lærer oplever du en rolleforvirring, fordi du skal løse så massive problemer samtidig med, at du skal undervise. Du skal differentiere undervisningen, for der er også de dygtige elever, som du skal udfordre. Det er vigtigt at fastholde dem på uddannelsen, men det kan godt tappe dig for ressourcer, når du skal favne så bredt,« konstaterer Zita Gustafsen.