Sociale højdespring er vejen til Folketinget

Af

Mange folketingsmedlemmer er akademikere eller lærere, men kommer fra hjem uden boglig uddannelse. 40 procent af de socialdemokratiske MF’ere er arbejderbørn, mens 40 procent af Venstre-folkene er fra landbohjem. Politikerne skal styrke kontakten til livet uden for Christiansborg, hvis de vil undgå et for elitært præg, siger Poul Nyrup Rasmussen (S) – arbejderdreng og cand.polit.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) er søn af en arbejdsmand, men beklædte i ni år landets mægtigste post. Han voksede op i en toværelses lejlighed i Esbjerg. Det var en lejlighed uden entre, hvor man gik ind ad hoveddøren og stod midt i stuen. Her sov Poul på en madras, som blev trukket ud hver aften. Da han som 19-årig forlod Esbjerg Statsskole med studenterhue, var det som den første student i familien.

I Folketinget er Nyrups historie ikke usædvanlig. To ud af tre medlemmer af tinget har i dag en lang eller mellemlang uddannelse, men mange kommer fra hjem, som ikke har tradition for boglig uddannelse. Det fremgår af en undersøgelse af MF’erne og deres forældres uddannelsesbaggrund, som SiD’s medlemsblad Fagbladet har foretaget.

40 procent af MF’erne har en lang videregående uddannelse og yderligere 27 procent en mellemlang – blandt danskerne som helhed gælder det kun henholdsvis 5 og 11 procent. Forbindelsen til brede grupper uden længere boglige uddannelser går navnlig via forældrene, som for manges vedkommende er arbejdere eller landmænd.

»Opvækst og baggrund spiller en stor rolle i det politiske arbejde, selv om man ikke altid er bevidst om det. Jeg har altid været meget opmærksom på de sociale sider af vores samfund, fordi det har fyldt så meget i mit eget liv. Det ligger som en impuls i underbevidstheden,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

Foghs hårde barndom

Hér deler den tidligere statsminister på sin vis skæbne med den nuværende. Også Anders Fogh Rasmussen (V) kommer fra små kår og blev den første student i familien. Foghs farfar var husmand. Faren gik kun syv år i skole, men blev gårdejer og engageret Venstre-mand. Kun hårdt arbejde hindrede, at den økonomisk trængte familie blev tvunget til at sælge gården:

»Vi skulle tidligt op om morgenen for at hjælpe med at muge ud i staldene, og når vi kom hjem fra skole, skulle der køres roer ind, malkes eller muges ud igen… Jeg ville gerne have været spejder, men det kunne jeg ikke, for det ville tage for meget tid,« fortæller Fogh i bogen »I godtvejr og Storm«.

Den hårde barndom gav Fogh et livssyn, som lægger vægt på flid og målrettethed, men også på muligheden for at bryde den sociale arv, vurderer bogens forfatter, Thomas Larsen.

Det er ikke kun 50-60-årige som Nyrup og Fogh, der har fået del i samfundets store uddannelsesfremgang. Det samme er tilfældet for en del af de yngre MF’ere. Et eksempel er Venstres skatteordfører Peter Christensen, der er søn af en landmand og oprindeligt uddannet elektriker. Et andet er Socialdemokraternes velfærds-ordfører Henrik Sass Larsen, der er søn af en førtidspensionist.

Klassiske dyder

For Nyrup har arbejderbaggrunden givet ikke bare sociale hensyn, men også nogle klassiske dyder – gør din pligt, kræv din ret. Og det farver den konkrete stillingtagen. For eksempel omkring Foghs »værdikamp«, hvor Nyrup er mindre afvisende end mange andre socialdemokrater. Den tidligere statsminister mener, at mange borgere bare er optaget af deres rettigheder og glemmer pligten til selv at yde:

»Værdikampen er vigtig nok – vi skal bare vide, hvad vi taler om. Hvis Venstre vil have, at folk kun skal have ansvar for sig selv, så er det et angreb på velfærdssamfundet. For os socialdemokrater må værdikampen handle om, at den enkelte har et ansvar, der rækker ud over sig selv. Kunsten er at finde et bindeled, så den moderne individualist også har pligt og ansvarsfølelse overfor samfundet,« siger Nyrup.

Politik bliver et erhverv

Folketinget har altid rummet mange akademikere, men i dag er der færre faglærte og ufaglærte arbejdere end for nogle generationer siden. Det viser en analyse under Magtudredningen, »Den danske Elite«, der kortlagde Folketinget i 1999. I 1932 var 29 procent af MF’erne arbejdere, men det tal var i 1999 skrumpet til kun 10 procent.

»Tidligere blev politikerne i høj grad rekrutteret gennem de sociale bevægelser blandt arbejdere og bønder. Mønsteret var typisk, at en arbejder kom på højskole, måske blev han journalist på en af de socialdemokratiske aviser, og kronen på værket var en plads i Folketinget. Det samme skete for Venstre-folk i landbrugsbevægelserne. De sociale bevægelser har slet ikke samme kraft som før, og det afskærer en del repræsentation fra arbejderne,« vurderer Peter Munk Christiansen, der er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forfatter til analysen.

Det er en rest af det gamle mønster, at socialdemokrater er arbejderbørn og Venstre-folk fra landbohjem:

»Hvis en ung fra et arbejderhjem blev politisk aktiv for 20 eller 40 år siden, var det naturligt at blive socialdemokrat. Sådan er det ikke længere. Derfor vil mønsteret blive svagere med årene,« forudser Peter Munk Christiansen.

Det hører imidlertid med til billedet, at heller ikke det private erhvervsliv er særlig godt repræsenteret blandt medlemmerne af Folketinget. Derimod er der mange offentligt ansatte akademikere og lærere. De går ofte op i løn ved at blive valgt – og kan vende tilbage til det gamle job, hvis de ryger ud igen. I 1999 var 20 procent af MF’erne lærere – dobbelt så mange som andelen af faglærte og ufaglærte arbejdere.

Samtidig kommer flere medlemmer fra politiske »klaner«. Familierne Hækkerup og Helveg Petersen har i flere generationer stillet med ministre og MF’ere, men der er flere af slagsen. 17 procent af folketingsmedlemmerne havde i 1999 andre politikere i deres nærmeste familie:

»Politik er i stigende grad blevet et særligt erhverv, som dyrkes af specialister, der bliver bidt af politik i en ung alder. Måske på grund af familien. Måske fordi de er i en politisk ungdomsorganisation og går lige fra universitetet til Folketinget. Der er mindre konkurrence om posterne end tidligere, og det åbner mulighed for unge, der ser politik som en karrierevej,« siger Peter Munk Christiansen.

Fortiden intet ideal

Hvad er konsekvensen af denne udvikling? Glider politikerne længere væk fra hverdagslivet hos det brede lag af borgere, som de skal repræsentere?

»Det kan blive et problem, hvis politikerne ikke er bevidste om det og bruger mindst halvdelen af tiden på forbindelsen til befolkningen. For Socialdemokraternes vedkommende er jeg dog ret optimistisk. Mange af de unge socialdemokrater har rødder i den brede befolkning og en god fornemmelse for, hvad der foregår. De er ikke kun gode til at kommunikere og til at agere på Christiansborg, men har også benene på jorden – de har ikke glemt, hvor de kommer fra,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

citationstegnOpvækst og baggrund spiller en stor rolle i det politiske arbejde, selv om man ikke altid er bevidst om det. Jeg har altid været meget opmærksom på de sociale sider af vores samfund, fordi det har fyldt så meget i mit eget liv.
Poul Nyrup Rasmussen (S), tidligere statsminister

Peter Munk Christiansen lægger en lidt anden vinkel:

»Det er bekymrende, hvis Folketinget ikke sammensættes af folk med brede erfaringer fra samfundslivet. Men det gamle mønster var ingen idealtilstand. Mange politikere kom fra eliten i arbejderbevægelsen eller landbruget – der var mange midaldrende mænd med et langt karriereforløb bag sig. Vi mangler en ordentlig debat om fremtidens politikerrolle. Vi vil gerne have, at folketingsmedlemmerne ligner folket, men ikke for meget – de skal også være vidende og visionære.«