Socialdemokratisk udspil til reform af sygehusene

Af

Stærke kræfter i Socialdemokratiet vil ændre det danske sundhedsvæsen fuldstændig. Hospitalerne skal være selvejende offentlige institutioner, siger den nye S-sundhedsordfører. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler det samme efter reformer i det øvrige Europa. Men amtspolitikerne slår syv kors for sig.

Politikerne er havnet i en dobbeltrolle. De skal sikre borgere og patienter mest mulig sundhed for færrest mulige skattekroner. Men politikerne i amterne er også ejere af og dermed ansvarlige for de sygehuse, der tit har svært ved at levere varen.

Socialdemokratiets nye sundhedsordfører vil hugge den gordiske knude over, når politikerne i de kommende år diskuterer reformer af sundhedsvæsenet:

»Politikerne skal varetage patienternes interesser, men alt for tit kommer vi til at forsvare systemet imod patienterne,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der for nylig blev valgt til ny S-sundhedsordfører.

»Gennem ni år i regering pumpede vi over ti milliarder i sundhedsvæsenet. Vi nåede også nogle resultater, men helt grundlæggende må vi spørge, om vi får nok for pengene. Tingene kan gøres bedre, og vi skal ikke være bange for at forandre systemerne,« fastslår sundhedsordføreren.

Klarere spilleregler

De kommende år står i sundhedsreformernes tegn. Sidst på året kommer regeringens eksperter, i det såkaldte Kjeld Møller Petersen udvalg, med deres recept på et bedre sundhedsvæsen. Samtidig gøres der klar til en ny kommunalreform, som ligefrem kan føre til amternes nedlæggelse.

Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, hvordan en reform skal se ud, men udpeget en række mål: Bedre service, fortsat demokratisk indflydelse og øget gennemsigtighed. Den nye sundhedsordfører ser dog helst en grundlæggende reform, hvor hospitalerne bliver selvejende offentlige institutioner som for eksempel DSB. Politikerne skal så købe behandling og andre sundhedsydelser på det sygehus, som leverer den bedste og billigste ydelse:

»Politikerne har ansvaret for prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Hvis borgerne mener, at ventelisterne er for lange, må de stille politikerne til regnskab. Men det bør ikke være politikernes ansvar, om scanneren på Gentofte Amtssygehus virker eller ej. Det ansvar må ligge hos bestyrelsen for sygehuset, som påtager sig opgaven,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun fremhæver, at der bliver »klarere spilleregler«, hvis politikernes opgave først og fremmest er at bestille sundhedsydelser. Derimod bør udførslen ligge hos selvstyrende offentlige sygehuse, som for eksempel ejes af tre-fem store regioner.

Konkurrence mellem offentligt ejede sygehuse er en fordel for patienter og borgere, mener Sophie Hæstorp Andersen. Men kontrakter mellem det offentlige og sygehusene skal ikke bare handle om et vist antal behandlinger til en bestemt betaling. Sygehusene skal også forpligtes på detaljerede aftaler om kvalitet, hygiejne, genoptræning af patienter med videre. Og så handler det ikke om privathospitaler, men om større gennemsigtighed og konkurrence mellem de offentlige sygehuse, pointerer S-ordføreren.

Reformer i Europa

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger pilen samme vej. Arbejderbevægelsens tænketank har analyseret sundhedsreformerne i andre europæiske lande. Og tendensen går i retning af den såkaldte »bestiller-udfører-model«, hvor rollerne som bestiller og producent af sundhedsydelser er klart adskilte.

Det er især reformerne i Norge, Sverige og Storbritannien, der bør mane til eftertanke herhjemme, mener Erhvervsrådet. De tre lande har i årtier bygget på et sundhedssystem som det danske, hvor amterne både ejer sygehusene og har det politiske ansvar på sundhedsområdet:

»Norge, Sverige og Storbritannien er i gang med reformer. De skeler til lande som Belgien og Frankrig, hvor det offentlige sundhedsvæsen bygger videre på de gamle sygekasser og dermed har en klarere adskillelse af bestillere og udførere,« siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Knæfald for liberalismen

De nye ideer falder imidlertid på stengrund hos amterne, der i dag ejer og styrer sygehusene. Formanden for amternes sygehusudvalg, amtsborgmester Bent Hansen, erklærer sig »lodret uenig« i bestiller-udfører-modellen:

»Det er udtryk for en liberal markedsøkonomi, hvor det hele styres af udbud og efterspørgsel – det er ikke et solidarisk sundhedssystem,« siger Bent Hansen, der også er næstformand i Socialdemokratiet.

citationstegnHvis borgerne mener, at ventelisterne er for lange, må de stille politikerne til regnskab. Men det bør ikke være politikernes ansvar, om scanneren på Gentofte Amtssygehus virker eller ej. SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, Socialdemokratisk sundhedsordfører

Han mener, at en adskillelse af bestiller og udfører sender sundhedsudgifterne i vejret, da de nye professionelle bestyrelser på sygehusene presser politikerne. I Norge begyndte reformerne af sundhedsvæsenet med en øget bevilling på 4,5 milliarder kroner. Også i Stockholm steg udgifterne efter reformen:

»Vi har i Norge set, hvordan sygehusene er blevet fjernet fra det demokratiske system. Der er kommet bestyrelser med erhvervsfolk og organisationsfolk, og de har ikke ansvaret for at skaffe de skattepenge, der skal finansiere det hele,« siger Bent Hansen.

»Bestyrelserne siger til politikerne: »Vi kan ikke være det nuværende niveau bekendt« – for eksempel omkring de ældre medicinske patienter. Og så har politikerne ikke anden mulighed end at lukke pungen op og bevilge flere penge. Hvis det nuværende danske sundhedsvæsen fik tilført 4,5 milliarder kroner ekstra, kunne vi jo også levere en langt bedre service,« fastslår borgmesteren i Viborg Amt.