Socialdemokratisk plan skal modarbejde ghettoer

Af

Kommuner skal kunne anvise indvandrere og danskere med sociale problemer bolig i private udlejningsejendomme. Det foreslår Socialdemokraterne i et nyt kontroversielt ghettoudspil. Partiet støtter regeringens planer om, at belastede kvarterer ikke skal have flere sociale klienter, men vil bruge langt flere penge på byfornyelse og kvarterløft.

Fremover skal indvandrere og danskere med sociale problemer ikke blot anvises lejligheder i store betonkomplekser på Københavns Vestegn, men også i attraktivt pensionskassebyggeri i »whiskey-bæltet« nord for København. Det er tankegangen i et nyt udspil »Mindre ghetto, mere integration«, som Socialdemokraterne fremlægger i dag.

Med det nye udspil er Socialdemokraterne med Mogens Lykketoft i spidsen rede til at gå i clinch med VK-regeringen, der satte ghettoer på dagsorden med statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) nytårstale. Det store oppositionsparti er enig i regeringens planer om at lukke af for, at hårdt belastede boligkvarterer får flere indflyttere på overførselsindkomst. Men indsatsen kræver, at kommunerne får flere boliger til rådighed, siger S-formand Mogens Lykketoft:

»Forudsætningen for, at vi kan sige nej til folk med en bestemt baggrund ét sted, er, at man har en bolig til rådighed et andet sted. Og det har kommuner med mange indvandrere ikke altid.

Hvis vi skal have en hurtig ændring af beboersammensætningen i de belastede kvarterer, må der bygges flere boliger. Der må også anvises boliger på tværs af kommunegrænsen, og der må anvises boliger i det private udlejningsbyggeri.«

Vil sælge lejligheder

Kommunerne har i dag anvisningsret til hver fjerde lejlighed i det almene byggeri, og både indvandrere og danskere med sociale problemer er i høj grad samlet i bestemte almene boligområder.

citationstegnForudsætningen for, at vi kan sige nej til folk med en bestemt baggrund ét sted, er, at man har en bolig til rådighed et andet sted. Og det har kommuner med mange indvandrere ikke altid. Mogens Lykketoft, S-formand

Socialdemokraterne vil skabe mere blandede kvarterer ved at lade de fremtidige regioner spille en central rolle i boliganvisningen:

»Vi må tage det op i forbindelse med kommunalreformen. De nye regioner må få udvidede muligheder for boligsocial anvisning på tværs af kommunegrænserne,« siger Mogens Lykketoft.

Han har blandt andet kig på de private udlejningsejendomme, som for eksempel findes i de velstående kommuner nord for København.

Hvorfor skulle eksempelvis Gentofte eller Søllerød acceptere at få anvist sociale klienter fra Københavns Vestegn?

»Det kan man da heller ikke få dem til at acceptere – vi må lovgive om det. Det hele forudsætter jo, at der er et flertal i Folketinget bag tankerne. Diskussionen er lidt i familie med debatten sidst i 1990’erne om en bedre fordeling af flygtninge mellem kommunerne. Dér gav man jo hver kommune en kvote med flygtninge, som de skal tage sig af,« siger Lykketoft.

Socialdemokraterne lægger i det nye udspil op til »fleksible ventelister«, hvor kommuner og boligforeninger i de belastede områder kan give fortrinsret til ressourcestærke indflyttere. Her lægger partiet sig tæt op ad integrationsminister Bertel Haarder (V), der vil undgå, at indvandrere uden arbejde udgør over halvdelen af beboerne i bestemte boligområder. I praksis foreslår regeringen en form for »sociale kvoter«, hvor højst 50 procent af beboerne i et bestemt område må være på langvarig overførselsindkomst. Den tanke er Socialdemokraterne med på.

»Vi skal bygge videre på de nuværende muligheder for fleksible ventelister. Man har for eksempel givet fortrinsret til uddannelsessøgende i Gellerupplanen i Århus, mens Albertslund lader pendlere med fast arbejde komme foran på ventelisten. Vi skal udvide denne tankegang og høre, hvilke redskaber kommunerne har brug for. Men forudsætningen er, at der er boliger til rådighed andre steder for dem, der bliver afvist,« siger Mogens Lykketoft.

Socialdemokraterne er også rede til at sælge almene boliger i de belastede områder. Det kan både ske ved, at lejere køber deres egen lejlighed, eller ved at ledige boliger omdannes til ejerlejligheder. Håbet er, at det kan lokke ressourcestærke beboere til og dermed skabe en mere blandet beboersammensætning. Men til forskel fra VK-regeringens gamle udspil om salg af almene boliger, understreger Socialdemokraterne, at kommunen og boligforeningen skal være enige om at sælge.

Små politistationer

Nyrup-regeringerne søgte i sin tid at dæmme op for ghettoerne med »kvarterløft« og tilskud til belastede områder. Der blev investeret store summer i boligområder med mange indvandrere og sociale problemer – pengene gik til alt fra renovering af facader til beboerrådgivere og kulturelle aktiviteter. Samtidig blev der åbnet for de første forsøg, hvor kommuner og boligforeninger gav fortrinsret til ressourcestærke tilflyttere. Det er erfaringerne fra disse forsøg, som regeringen og Socialdemokraterne nu vil brede ud.

Den nye VK-regering sparede dog kraftigt på bymidlerne. Socialdemokraterne vil føre bevillingerne tilbage igen og foreslår, at der fremover afsættes 395 millioner kroner til socialt belastede områder. Samtidig skal der åbnes små lokale nærpoliti-stationer i områder med meget kriminalitet. De skal gøre politiet mere synligt og styrke samarbejdet med skoler og socialforvaltning.

Endelig lægger S-udspillet op til en bedre fordeling af tosprogede børn, så de ikke klumpes sammen på enkelte skoler i hver kommune. Lykketoft fremhæver erfaringerne fra Albertslund, der spreder børn med indvandrerbaggrund på alle skoler i kommunen:

»Det er en opfordring til kommunerne om at bruge disse redskaber, som mange ikke anvender i dag. Men vi er helt opmærksomme på, at de samme metoder ikke kan bruges alle steder,« siger S-formanden.

Nødvendigt med flere penge

Hvorfor er det overhovedet et problem, at indvandrere samler sig i ghettoer?

»Det er et problem, hvis boligområder domineres af grupper uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller det danske samfund. Det er for så vidt et næsten lige så stort problem, hvis det er sociale klienter af dansk oprindelse. Hvis et kvarter skal have attraktive skoler og omgivelser, må vi undgå, at alle beboerne er ressourcesvage.«

Lykketoft understreger, at etniske ghettoer i virkelighedens verden også er sociale ghettoer, hvor alt for mange er uden job:

»Mønsteret er jo typisk, at de socialt udsatte danskere bor de samme steder som indvandrerne.

Hvis vi i højere grad spreder folk, skabes der lettere netværk mellem stærke og svage, og vi vil styrke integrationen på arbejdsmarkedet.«

En af de vigtigste forskelle på jer og regeringen er, at I vil bruge mange flere penge på kvarterløft og belastede boligområder. Hertil siger Bertel Haarder, at vi allerede i dag bruger mange milliarder på integration?

»De nuværende midler er åbenlyst ikke nok til at speede integrationen op. Vi ved af erfaring, at det er dyrt at få et kvarter ind i den gode spiral. Men de positive eksempler fra Brøndby Strand og Avedøre Stationsby viser, at det kan lade sig gøre. Hvis vi ikke investerer de nødvendige midler i at løfte kvarteret, risikerer vi at lukke af for folk med sociale problemer, uden at de ressourcestærke vil flytte ind i området. Så ender det bare med, at lejlighederne står tomme.«

Satser I med udspillet på et forlig med regeringen om indsatsen imod ghettoer?

»Hvis vi kan få de væsentligste elementer med, så ja.«

I vil altså ikke indgå et forlig, som kun handler om at indføre sociale kvoter?

»Vi vil ikke lave noget, som vi ikke tror på virker … Mere vil jeg ikke sige. Nu må vi se.«