Socialdemokraternes reform

Af Jan Petersen, Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører

Man kommer sjældent ud fra en politisk forhandling med næsten alle krav opfyldt, men det var situationen, da Socialdemokraterne, de radikale og SF indgik forlig med regeringen om en reform for de arbejdsskadede. Før folketingsvalget i 2001 fremlagde SR-regeringen et ambitiøst forslag til en arbejdsskadereform. Vi havde dengang flertal, men efter valget afviste regeringen og Dansk Folkeparti forslaget. Vi besluttede os nu for at sætte hårdt mod hårdt under forhandlingerne denne gang. Beskæftigelsesministerens begrænsede forbedring af ulykkesbegrebet skulle mødes med vores krav om et ulykkesbegreb, der svarede til vores eget forslag. Og vi ville ikke acceptere ministerens afvisning af at inddrage nedslidningsområdet i reformen. Vi forlangte kort og godt en sammenhængende reform.

Når beskæftigelsesministeren begyndte at give indrømmelser, så tror jeg, det skyldtes frygt for, at fagbevægelsen, partierne og arbejdsskadede fortsat ville kunne fastholde denne sag højt på den politiske og faglige dagsorden. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at ministeren og partierne bag ham også er blevet klogere. Efterhånden sneg ordene, som vi brugte, sig også ind i regeringspartiernes retorik.

Forliget er derfor i sportslig forstand en kæmpesejr for oppositionen. Derfor tak til alle de gode kræfter i LO, fagforbund, lokale fagforeninger, partierne og de arbejdsskadede selv, fordi vi sammen kunne tvinge regeringen til denne reform.

Fremover anerkendes ulykkerne, som SR i sin tid foreslog det. Nedslidningsområdet er sat så eftertrykkeligt på dagsordenen, at det vil ende samme sted. Vi mener dog, at arbejdsgiverne burde have finansieret hele reformen, men Claus Hjort Frederiksen og Dansk Folkeparti fastholdt under forhandlingerne, at også de arbejdsskadede selv skulle bidrage. Socialdemokraterne stemmer kun for den sure del, fordi vi fik al det søde med i en samlet set god reform.