Socialdemokraterne tæver regeringen på velfærd

Af | @IHoumark
| @JanBirkemose

Siden 2001 har regeringen sat vælgernes sympati på velfærdsspørgsmål over styr. Nu er Socialdemokraterne vælgernes favorit, når det gælder om at sikre kvaliteten i børnehaver, ældrepleje, folkeskoler og sygehuse. Det viser ny A4-undersøgelse. Eksperter opfordrer dog Socialdemokraterne til at tage armene ned – tilliden giver tilsyneladende ikke flere stemmer.

ROLLESKIFT Socialdemokraterne har erobret velfærden tilbage. Det er bundlinjen på en ny undersøgelse, som Epinion Capacent har foretaget for Ugebrevet A4. Opbakningen til Socialdemokraternes velfærdspolitik er i dag så markant, at partiet både har indhentet og overhalet det forspring, som i 2001 var med til at sikre Venstre og de konservative adgangen til regeringskontorerne. Det gælder både vælgernes syn på, hvem der er bedst til at sikre kvalitet i børnehaverne, ældreplejen, folkeskolen og sundhedsvæsenet.

Vælgerne er blevet spurgt efter, at regeringen og Socialdemokraterne i de seneste uger har fremlagt deres bud på velfærdsforbedringer. Ifølge undersøgelsen, der er en gentagelse af tilsvarende målinger fra 2001, 2005 og 2006, er Socialdemokraterne gået stabilt frem i hele perioden. Og ifølge Henrik Qvortrup, politisk kommentator og tidligere pressechef for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), giver det socialdemokraterne et glimrende udgangspunkt før et valg:

»Det er slående, hvordan Socialdemokraterne kan notere fremgang på alle punkter i forhold til perioden før folketingsvalget i 2001. Socialdemokraterne står nu i en situation, der er lige så gunstig som den, de borgerlige stod i før 2001-valget,« siger Henrik Qvortrup, nu chefredaktør på Se og Hør.

Professor Ove Kaj Pedersen fra Handelshøjskolen i København hæfter sig også ved, at Socialdemokraterne er gået frem på velfærdsspørgsmålene.

»Der er en stabilitet i udviklingen, som gør det meget spændende. Det er helt tydeligt, at valgkampsstrategien med velfærd frem for skattelettelser, som Socialdemokraterne åbenlyst følger, giver opbakning blandt vælgerne. Undersøgelsen giver grund til megen optimisme for Socialdemokraterne,« siger Ove Kaj Pedersen.

Han og andre eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, mener, at udviklingen skyldes en kombination af god socialdemokratisk kommunikation, metaltræthed hos regeringen samt at Socialdemokraterne historisk set altid har stået stærkt på velfærdsspørgsmålene.

Socialdemokraterne snublede

At partiet så alligevel blev overhalet og sat til vægs af de borgerlige partier i valgkampen i 2001 skyldes i høj grad Socialdemokraternes brudte løfter om efterlønsgarantien. Det mener lektor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

»Socialdemokraterne ødelagde deres troværdighed på velfærdsområdet, da de svigtede med efterlønsgarantien. Det gav de borgerlige partier mulighed for at fremstå lige så effektive og troværdige som Socialdemokraterne på en række velfærdsområder. Socialdemokraterne banede selv vejen for de borgerliges indtog på velfærdsområdet,« siger Johannes Andersen.

Og ligesom han mener, at Socialdemokraterne spændte ben for sig selv, forklarer han også partiets comeback med, at VK-regeringen nu selv er snublet i velfærdspolitikken. Han mener, at især den megen debat om de offentlige lønninger i de seneste par uger og statsministerens udsagn om, at de vrede forældre, der aktionerede sidste efterår, var nogle socialistiske ballademagere, har fået vælgerne til at vende ryggen til regeringens velfærdspolitik.

»Det er fejlgreb, som viser vælgerne, at regeringen ikke længere har en alliance med den slags mennesker. På præcis samme måde som Nyrup gjorde det med efterlønsindgrebet, har Venstre bragt sig selv i en situation, hvor vælgerne ikke længere tror på dem. Venstre har i uhyggelig grad mistet grebet om velfærdsområdet,« siger Johannes Andersen.

Den megen debat om velfærd med velfærdskommission og senest fremlæggelsen af regeringens kvalitetsreform og Socialdemokraternes velfærdsrettigheder har tilsyneladende været med til at skærpe vælgernes interesse for velfærdspolitik, så færre end tidligere er i tvivl om, hvilken regering der er bedst på området. Det kommer både Socialdemokraterne og de borgerlige partier til gode, sådan at de begge går frem i den nye måling.

Valgforsker og professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener derfor ikke, at undersøgelsen er en entydig sejrsdans for Socialdemokraterne. Blandt andet mener han, at Socialdemokraterne ikke har fået den succes med deres velfærdsudspil, som det havde potentiale til.

»Socialdemokraternes velfærdsudspil har været et flop. Det er slået langt mindre igennem end regeringens kvalitetsreform. Og de nye tal viser, at regeringen til dels har fået rettet op på sit velfærdsimage sammenlignet med, hvor dårligt det stod til under de store demonstrationer sidste efterår,« siger Jørgen Goul Andersen.

Han peger desuden på, at Socialdemokraterne har en »medfødt fordel, når det gælder velfærdsdagsordenen«, og at det derfor er op ad bakke, når en borgerlig regering skal dyste med Socialdemokraterne på velfærd.

»Regeringen har med blandt andet kvalitetsreformen lagt op til at prøve at slå Socialdemokraterne på deres egen hjemmebane,« siger Jørgen Goul Andersen.

En anden fremherskende forklaring på Socialdemokraternes forspring i velfærdspolitikken er, at regeringen efter seks år ved magten begynder at blive vurderet på de resultater, som de står bag.

»Regeringen er rendt ind i det problem, som møder alle regeringer efter nogle år. Vælgerne måler dem ikke længere bare på, hvad de siger, men også på, hvad de har opnået. Og hvis virkeligheden eksempelvis inden for sygehusområdet opleves negativt, så går det ud over regeringen,« siger Henrik Qvortrup.

Han får opbakning fra professor Ove Kaj Pedersen:

»Der er ingen tvivl om, at det er en af de væsentligste faktorer. Det er klassiske problemstillinger og politikområder, hvor det er svært at indfri vælgernes forventninger. Enhver regering, der har siddet i seks år, vil have sværere ved at få bedre tal på det her end en opposition.«

Vi vil have Fogh som statsminister

Hos partiet Venstre føler politisk ordfører Troels Lund Poulsen, at A4’s undersøgelse giver et ufortjent billede af regeringens indsats. Han mener, at regeringen har løst »graverende« problemstillinger inden for ældreplejen og sygehusene.

»Men det er nu engang sådan i politik, at man ikke bliver belønnet for det, man har gjort, men mere for det, man vil gøre. Derfor har vi nu også fremlagt både forslag til kvalitetsreform, skattelettelser og fremtidens økonomiske politik,« siger Troels Lund Poulsen, som samtidig fremhæver, at regeringen rent faktisk går frem i A4’s nye måling.

Han pointerer desuden, at Socialdemokraterne ikke har formået at få fremgangen i velfærdsspørgsmålet flyttet ind i meningsmålingerne af, hvem danskerne foretrækker som statsminister.

»Vælgerne har mere tillid til Anders Fogh Rasmussen som statsminister end til Helle Thorning-Schmidt på posten. Tag eksempelvis den seneste Megafon-måling for TV 2, hvor 46 procent foretrækker Fogh som statsminister, og kun 33 procent ønsker Thorning,« siger Troels Lund Poulsen.

Professor Ove Kaj Pedersen kalder det et paradoks, at vælgernes stigende tillid til socialdemokraterne på velfærdsområdet ikke giver udsigt til væsentligt flere stemmer i de aktuelle meningsmålinger. Han mener derfor, at andre forhold end lige holdningen til de vigtigste politiske emner spiller ind.

»Vælgerne lægger vel en gennemsnitsbetragtning over alle deres interesser og holdninger og vælger at sætte deres kryds efter det,« siger han.

Filosof og politisk iagttager Ole Thyssen fra Handelshøjskolen mener, at velfærd ligefrem er blevet Socialdemokraternes akilleshæl. Han fremhæver, at Helle Thorning-Schmidt genvandt stabiliteten i partiet ved at acceptere det, han betegner som »betonsocialdemokratisme« – nemlig et stærkt fokus på velfærd – og det koster, hvis ikke man har profil nok på de andre hylder, mener han.

»Socialdemokraterne er blevet et forfærdeligt ensidigt parti. Næsten sådan en slags NGO for velfærd. Det er som om, de kun har den ene streng på buen,« siger Ole Thyssen.

Ugebrevet A4 har også spurgt vælgerne, hvem de mener, der er bedst til at sikre en god skattepolitik. Traditionelt har de borgerlige partier været på hjemmebane på skatteområdet, og selv om Socialdemokraterne i den nye måling går en smule frem, er der stadig næsten dobbelt så mange, der foretrækker en borgerlig regering til at designe selvangivelsen.

Alligevel mener politisk kommentator Henrik Qvortrup, at Socialdemokraterne ikke skal fortvivle. Hvis det kan lykkes at fastholde skattediskussionen på et spørgsmål om, hvem der får mest ud af regeringens skattelettelser, ligger den lige til det socialdemokratiske højreben.

»Hvis valgkampen kommer til at handle om fordelingen af goderne mellem rige og fattige, så står Socialdemokraterne fantastisk godt,« siger Henrik Ovortrup.

Ole Thyssen mener også, at skatteområdet – selv om det på papiret er Socialdemokraternes svageste kort – kan blive en trumf.

»Helle Thorning-Schmidt har en god chance for at fremstå med en større realisme end regeringen, hvis hun over for vælgerne kan signalere, at regeringen skræver over både Kattegat og Vesterhavet, når de både vil øge velfærden og sænke skatterne,« siger Ole Thyssen.

Et åbent spørgsmål er dog, hvad et kommende valgkampstema kan blive. Umiddelbart er de fleste politiske eksperter enige om, at den nye måling, der viser socialdemokratisk dominans på tidens absolut vigtigste politiske emne, vil give regeringen dybe panderynker.

Johannes Andersen fra Aalborg Universitet hører til dem, der trækker situationen skarpest op:

»De borgerlige står i en situation, hvor de skal til at finde et tredje kort. Et eller andet sted er de sat skakmat, og hvis ikke de ikke finder på noget nyt, ender de med at blive nødt til at så badwill hos befolkningen om Helle Thorning-Schmidt,« siger Johannes Andersen.

Umuligt at stille vælgersult

Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og medstifter af den liberale tænketank Cepos, vurderer også, at regeringen nu bliver tvunget til at skifte strategi. Ganske vist blev valgene i både 2001 og 2005 vundet på løfter om forbedringer af velfærden. Men A4’s undersøgelse understreger, at der skal tænkes nyt, mener han.

»Regeringens strategi med velfærdsløfter holder ikke på længere sigt, for Socialdemokraterne og SF vil forholdsvis omkostningsfrit kunne overbyde regeringen og flytte sig politisk til venstre. I billedsprog kan man sige, at regeringen har det problem i forhold til vælgerne, at hvis man bliver ved med at sige til en hund, at nu kommer der mere mad, så bliver den også mere sulten. Derfor må regeringen prøve at vinde vælgere på andre områder end velfærd,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Professor Ove Kaj Pedersen mener dog ikke, at regeringen vil trække et nyt kort frem fra statsministerens drejebog. Ifølge ham har regeringen allerede spillet alle sine kort på bordet.

»Det er karakteristisk for regeringen, at det hele er meget velforberedt. Det har vi set med præsentationen af en række reformer og aftaler, der tilsammen udgør den pulje, som de vil gå til valg på. Jeg tror ikke, at regeringen vil så meget andet end det, den allerede har spillet ud med,« siger Ove Kaj Pedersen.

Og ifølge professoren behøver regeringen ikke umiddelbart, at lade Socialdemokraternes velfærdssucces gå ud over nattesøvnen.

»Socialdemokraterne står bedre, end de har gjort længe. Men jeg tror ikke, at det er godt nok. En ting er at have vælgernes opbakning, men når de ikke vil stemme på en, så har man et problem.«