Socialdemokraterne har gamle vælgere

Af

Ingen danske partier har så lille en andel af unge i sit vælgerkorps som Socialdemokraterne. Ved det seneste valg var kun hver niende S-vælger under 30 år. Perspektiverne er et parti, der langsomt skrumper i takt med, at de ældre vælgergrupper dør ud, advarer forsker.

ALDRING Senest, en ung generation stemte stort på Socialdemokraterne, var ved valget i 1971. Siden har partiet tabt vælgere, hver gang en ny generation er gået i stemmeboksen. Lykkes det ikke partiet at skabe større appel hos yngre vælgere, vil Socialdemokraterne lige så langsomt miste sin gamle rolle som supermagt i dansk politik, advarer lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet på baggrund af nye vælgeranalyser.

Analyserne tegner billedet af et parti, der får tyndet lidt mere ud i sin vælgerskare, hver gang en generation dør ud, og en ny – mindre S-venlig – kommer til. Det er en af forklaringerne på, at Socialdemokraterne er gået fra 39 procent af stemmerne i 1971 til 27 procent af vælgerne ved det seneste valg.

Gennem tre årtier har unge vælgere systematisk været underrepræsenterede hos Socialdemokraterne, og også ved det seneste valg var kun hver niende S-vælger under 30 år. Til gengæld kan partiet i dag prale af at have flere vælgere over 50 år end noget andet parti. 57 procent tilhører nu aldersgruppen 50+. Det er et par procent flere end Dansk Folkeparti, som dog har lidt flere af de allerældste vælgere.

Fortsætter det mønster, må Socialdemokraterne til at indstille sig på en mere ydmyg politisk rolle i fremtiden, mener Johannes Andersen:

»I værste fald er perspektivet jo, at Socialdemokraterne er på vej ud af historien som stort parti, hvis ikke de kan genopfinde nogle plusord, som kan få ny betydning for vælgerne. Det er jo det, Venstre har gjort. De har simpelthen omfortolket deres politik med ord som »marked« og »frit valg«, så Venstres politik ikke længere er knyttet an til gammeldags begreber fra højskoleliberalismen,« siger Johannes Andersen.

Hver fjerde unge vælger, der er født mellem 1975 og 1987, satte kryds ved liste V i 2005, mens opbakningen er endnu større i den såkaldte 80’er-generation, der er født 1960-1974. Heraf stemte hver tredje på Venstre ved det seneste valg. Til sammenligning fik Socialdemokraterne kun hver femte stemme – både blandt de yngste vælgere og i 80’er-generationen, der efterhånden er nået børnefamiliealderen.

To af de unge socialdemokrater, der er tættest ved partiets top, næstformændene for folketingsgruppen Mette Frederiksen og Jeppe Kofoed er godt klar over, at partiet ikke er slået godt nok igennem blandt deres jævnaldrende:

»Social lighed, solidaritet eller sammenhængskraft siger ikke de nye generationer så meget,« mener Jeppe Kofoed.

Den 32-årige udenrigspolitiske ordfører er selv en del af en generation, der er vokset op i 90’ernes styrtende fremgang uden de store begrænsninger i udfoldelsesmulighederne – hverken når det gælder uddannelse eller arbejde – og hvor forskellighed og individets frie valg har været i centrum. For dem er »lighed« ikke nødvendigvis et plusord, erkender Jeppe Kofoed.

»Når vi taler med de her gamle ord om det samfund, vi lever i i dag, så tror jeg, vi taler forbi mange nye vælgere, og det er det, man ser afspejlet i målingerne. Jeg tror, vi skal tale på en ny måde om politik, for eksempel om, at rigdom også handler om overskud til at have en forskellighed i vores samfund og en rigdom til at give folk nogle spændende udfordringer i livet.«

Hvis Jeppe Kofoed skal beskrive, hvad der fik ham selv til at vælge Socialdemokraterne som ung, er det heller ikke S-slogans som »velfærdssamfundets beskytter«, der falder først for.

»For mig er det medmenneskeligheden, der gør, at jeg er socialdemokrat. Det er den grundlæggende tror på, at hvis man investerer i mennesker, så får man et fantastisk udbytte ud af det. Og at det skaber dynamik i et samfund, hvis man investerer i uddannelse og ordentlig velfærdsservice,« fortæller Jeppe Kofoed.

Ord som »medmenneskelighed«, »dynamik« og »investering i mennesker« kunne være bud på ord, der bedre appellerer til unge vælgere, blandt andet fordi de handler mere om værdier end om traditionel fordelingspolitik, som Socialdemokraterne ellers holder fast i at profilere sig på gennem mantraet »velfærd frem for skattelettelser«.

En ensidig satsning på den fordelingspolitiske dagsorden er farlig strategi, hvis man vil have de nye vælgere med, advarer den unge valgforsker og ph.d-stipendiat på Aalborg Universitet Jakob Rathlev, der har analyseret forskellige aldersgruppers stemmeafgivning i den nyligt udkomne valgundersøgelse »Det nye politiske landskab«.

»Det, man kan se, er, at på værdipolitikken ligger den yngste generation til venstre, mens de faktisk ligger til højre på fordelingspolitikken. Det er noget af det, Ny Alliance og Det Radikale Venstre vinder på. Men det er også her, Socialdemokraterne falder igennem, fordi de ligger forkert på begge skalaer.«

Især udlændingepolitikken har skubbet S langt til højre for den gennemsnitlige unge vælgers værdier, vurderer Jakob Rathlev:

»Unge er mere tolerante over for indvandrere end de ældre generationer, men her har Socialdemokraterne haft en slingrekurs, og det er ikke noget, der appellerer meget til de unge. Samtidig er der fordelingspolitikken, hvor de unge er meget mere højreorienteret, og her er den sociale dagsorden, som S slår til lyd for ikke noget, der appeller til de unge.«

Én gang overbevist …

Den politiske folkevisdom har længe prædiket, at unge vælgere bliver mere »fornuftige« og midterorienterede med alderen. Den tese har nye valgforskning imidlertid afkræftet gennem studier af de enkelte vælgergenerationers holdninger over tid:

»Og der kan vi altså se, at de grundlæggende holdninger holder ved gennem livet på trods af, at man skifter roller, bliver forældre og senere pensionister og så videre. Ungdomsårene, det vi kalder de formative år, er de år, hvor man er mest påvirkelig og danner sin politiske identitet,« forklarer Jakob Rathlev.

Det betyder også, at Socialdemokraterne ikke skal satse på, at de unge automatisk »falder til patten«, når de bliver ældre. Kampen om en ny vælgergeneration er altså særdeles afgørende for de næste mange års politiske magtbalance.

»Det positive i jeres historie er, at vi jo tilsyneladende har et stort uudnyttet potentiale. Det er vores ansvar og opgave at få rettet tallene op,« mener Mette Frederiksen, 29 år, socialordfører og næstformand i folketingsgruppen.

Hun hæfter sig ved, at der ved de seneste valg faktisk var lidt flere unge, der stemte Socialdemokratisk.

Også Jeppe Kofoed tror på, at partiets image blandt de unge kan vendes. Han var vidne til det seneste amerikanske midtvejsvalg, der gav et kæmpe comeback til Demokraterne på trods af, at de længe er blevet spået en langsom skrumpedød.

»Lidt ligesom os. Så jeg tror, at alt kan ske op til et valg. Vi kan blive kæmpestore igen. Men det kræver måske, at vi bliver bedre til at tale om det, der tænder folks følelser og deres tro på, at Socialdemokraterne også har et projekt på værdisiden, som man kan identificere sig med som ung vælger.«