Socialdemokrater i opgør om velfærden

Af | @GitteRedder

På Socialdemokraternes kongres i weekenden er der lagt op til dramatisk debat om fremtidens velfærdsydelser, Tobinskat og dagpenge. Store dele af baglandet mener, at partitoppen i et nyt program lader en kattelem stå åben til at ændre på grundlæggende velfærdsydelser som folkepension. Partisekretæren forsikrer, at kattelemmen er lukket.

Foto: Foto: Claus Bonnerup/Polfoto.

VELFÆRD PÅ SPIL Der er blevet drukket mange kopper kaffe på socialdemokratiske debatmøder op til denne weekends kongres. Og mange har fået kaffen galt i halsen.

For hundredevis af socialdemokrater har i månedsvis diskuteret, om vi alle sammen også i fremtiden har ret til folkepension, fri adgang til uddannelse og lægehjælp. Har vi fortsat råd til de såkaldte velfærdsydelser? Eller skal vi forsikre os og kun give ydelserne til de svage grupper? Og er der nogle velfærdsgoder, vi helt kan undvære eller ændre væsentligt?

Bølgerne er gået højt, og selv efter at diskussionen er mundet ud i et meget forsigtigt udspil, frygter mange menige socialdemokrater, at udspillet kan blive en glidebane til afvikling af velfærdsamfundet, som vi kender det i dag.

I det udspil, som socialdemokraterne skal stemme om på weekendens kongres, fremgår det, at der kan komme nye former for velfærd til. »Det er muligt, at grænsen på nogle områder skal trækkes anderledes, så vi målretter de sparsomme offentlige kroner der, hvor de gør en forskel,« hedder det. Den formulering åbner ifølge flere kredsformænd op for at afskaffe folkepension og børnecheck til alle samt snige betaling for lægehjælp og uddannelse ind ad bagdøren.

»Men der er ikke skygge af tvivl om, at baglandet ikke ønsker, at der skal pilles ved folkepensionen og de andre universelle velfærdsydelser,« siger formand for 450 socialdemokrater i Aarhus Nordkreds, Jette Buus Gravesen.

En stor krammer

 

Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, mener, at udspillet slet ikke bør give anledning til bekymring for velfærden herhjemme.

»Det er helt ved siden af at tro, at det her vil bane vejen for en helt anden måde at tænke velfærd på. I oplægget fremgår det meget klart, at vi ønsker et stærkt velfærdssamfund, der skal bygge på de nordiske værdier med stærke, universelle velfærdsydelser. Summen af den her store diskussion er, at socialdemokraterne giver den nordiske velfærdsmodel en stor krammer, men også erkender, at der vil være behov for reformer. At vi er garant for velfærd, samtidig med at vi er et reformparti,« siger han.Men Lars Midtiby har noteret sig, at socialdemokrater læser oplægget med forskellige øjne, og han forventer også livlig diskussion om programmet på kongressen.

Under overskriften ’Danmark herfra til år 2032’ har de socialdemokratiske medlemmer haft mulighed for at diskutere tre debatoplæg, som partiets ledelse udsendte i begyndelsen af året. For at se udover de årlige finanslove og økonomiske 2020-planer ønskede partiledelsen bud på, hvordan Danmark skal være indrettet om tyve år, hvis Socialdemokraterne skal bestemme. 

I de tre debatoplæg om prioriteringer på velfærdsområdet, vækst og beskæftigelse samt Danmark i Europa blev der stillet en lang række spørgsmål, men ikke givet svar.  Efter mere end 100 debatmøder i hele landet er det nu mundet ud i et såkaldt visionspapir ’Danmark herfra til 2032 - Vi bygger fremtidens Danmark’, der skal vedtages på denne weekends kongres.

Papiret er udarbejdet af et udvalg nedsat af hovedbestyrelsen, som har læst mere end 250 siders input fra debatmøderne igennem og givet et bud på en samlet præsentation af Socialdemokraternes fælles fremtidsvisioner.

»Vi satte tingene på spidsen i de første oplæg, og det er lykkedes at få en utrolig spændende debat, der munder ud i nogle pejlemærker omkring, hvordan vi ser det danske samfund i fremtiden,« siger Lars Midtiby.

Problemet er bare, at partiledelsen på den ene side og adskillige partiforeninger og ungdomsorganisationen på den anden side står ret langt fra hinanden. Partiledelsen mener, at det i papiret for visionerne frem mod år 2032 bliver slået fast med syvtommersøm, at man vil et solidarisk velfærdssamfund, mens flere kredsformænd mener, at papiret åbner en kattelem til at ændre afgørende på vores velfærdssamfund og fjerne universelle velfærdsydelser.

Syvtommersøm eller kattelem?

Regionsrådsformand i Region Nord og medlem af det udvalg, der har forfattet 2032-papiret, Ulla Astman, mener, at hovedsporet i oplægget er, at Socialdemokraterne også i fremtiden værner om velfærden og det solidariske samfund.

»Vi får slået fast med syvtommersøm, at vi står for de universelle velfærdsrettigheder og vil sikre, at rettighederne dækker bredt, og at fællesskabet også i fremtiden holder hånden under de svageste,« siger Ulla Astman fra Aalborg.  

Men medlem af Socialdemokraternes hovedbestyrelse og formand for de 450 socialdemokratiske medlemmer i Aarhus Nordkreds, Jette Buus Gravesen, ser helt anderledes på det. Selv om 2032-papiret i hendes øjne er langt bedre end de oprindelige udspil fra partitoppen, er hun stadig nervøs for, at papiret bliver vedtaget i sin nuværende form på kongressen.

»Der skal ikke være nogle kattelemme til at pille ved vores velfærdsmodel, men i 2032-papiret står der, at det skal være muligt at trække grænsen anderledes på nogle velfærdsområder, så de sparsomme offentlige kroner kan målrettes. Den sætning er jeg meget utilfreds med, for den åbner op for at pille ved de universelle velfærdsydelser. Og det skal man ikke. Punktum. Finale,« siger Jette Buus Gravesen.

Som kredsformand har hun efter debatmøder i Aarhus stillet flere ændringsforslag til programmet, ligesom adskillige andre partiforeninger har. Alt i alt er der kommet 146 ændringsforslag fra græsrødderne. Til alt fra forebyggelse af psykisk nedslidning og stress på arbejdspladsen til stærkere pædagogiske tilbud i vuggestuer og børnehaver.

 Men på især tre områder er det væltet ind med ændringsforslag til programmet:

  • Velfærd. Flere partiforeninger er nervøse for, at uklare formuleringer om ’nye former for velfærd’ åbner op for at afskaffe de universelle velfærdsrettigheder som folkepension.
  • Dagpenge. Forringelser af dagpengesystemet skal fjernes for at sikre den danske model, mener flere kredse og partiforeninger.
  • Tobinskat. Flere partiforeninger ønsker en europæisk skat på finansielle transaktioner, den såkaldte Tobinskat.  

Sætter ræven til at vogte gæs

Partiledelsen indstiller de fleste ændringsforslag på de tre områder til forkastelse, men imødekommer til dels ændringsforslagene på dagpenge og Tobinskat ved at tilføje nye formuleringer.

Men det giver Jette Buus Gravesen fra Aarhus Nordkreds ikke noget for.

»For mig at se skal det her socialdemokratiske visionspapir helst passe med regeringsgrundlaget. Men der er ikke skygge af tvivl om, hvad baglandet mener om velfærd. Hvorfor skal man så have uklare formuleringer, der åbner en kattelem til at ændre på velfærden? Det er som at lade ræven vogte gæs, og det vil jeg ikke være med til,« siger hun.

Heller ikke formand for de 600 socialdemokratiske medlemmer i Tårnbykredsen, Morten Hellsten, er tilfreds med, at partiledelsen vender tommelfingeren nedad på de ændringsforslag, som han har stillet om blandt andet Tobinskat og universelle velfærdsydelser.

»Jeg er overbevist om, at der kommer debat om netop velfærd, dagpenge og Tobinskat på kongressen. Men visionspapiret er jo ikke færdigt endnu. Det kan jo se meget anderledes ud, når vi har stemt om det endeligt på søndag. Så kan der være nye ting, som vi går ind for, og det er jo det, vi skal bruge vores største demokratiske forsamling til,« siger han.

Morten Hellsten understreger, at han er glad for den åbne debat, der har været internt i partiet om fremtidens måde at indrette samfundet på. Men af respekt for netop medlemsdemokratiet vil han ikke før kongressen kommentere på, at ledelsen vil forkaste ændringsforslagene.

»Jeg vil gå på talerstolen og fremføre mine synspunkter, og så må vi se, om jeg får opbakning til det,« siger han.

Ministre undgår ubehagelige spørgsmål

Valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at den socialdemokratiske partitop næppe har andet valg end at forkaste de ændringsforslag, der er i direkte modstrid med det regeringsgrundlag, som SF, Radikale og Socialdemokraterne står last og brast om.

»Der er et betydeligt hensyn til ikke at komme til at skrive noget i det her program, som er i alt for klar modstrid med regeringsgrundlaget. Ved at forkaste nogle ændringsforslag undgår en række socialdemokratiske ministre, at de skal svare på ubehagelige spørgsmål om, hvorfor de ikke arbejder for at få gennemført, hvad der står i et socialdemokratisk visionspapir. Om det er, fordi man tager hensyn til de andre regeringspartnere, eller fordi man faktisk synes, at regeringsgrundlaget er den rigtige politik, det kan jeg ikke vide,« siger Rune Stubager.

Han peger på, at det vil give nogle svære kommunikationsmæssige udfordringer for et parti som Socialdemokraterne, hvis der er uoverensstemmelse mellem et regeringsgrundlag og et partiprogram. Også fordi baglandet er stærkt og ikke nødvendigvis vil finde sig i topstyring.

»De Radikale siger klart, at det er folketingsgruppen, der lægger linjen, og sådan er det de facto også i de fleste partier. Enhedslisten er det parti, hvor medlemmerne har den største direkte indflydelse gennem hovedbestyrelsen, men ellers er det i de fleste partier ledelsen og folketingsgruppen, der lægger den politiske linje. Men jo længere til venstre man kommer, jo stærkere har traditionen været for, at medlemmerne har større indflydelse,« siger han og understreger, at medlemsdemokrati kan være en besværlig størrelse i et moderne parti med regeringsansvar.  

Hvis partitoppen afviser for mange ønsker og ikke arbejder for at gennemføre en efterlyst politik fra baglandet, risikerer man ifølge valgforskeren, at medlemmerne melder sig ud af partiet.

»’Hvad laver jeg her, hvis de ikke gennemfører socialdemokratisk politik?’, vil nogle medlemmer spørge. Omvendt kan medlemmerne også begynde at spørge: ’Hvad laver ledelsen i det her parti? Skulle vi ikke forsøge at få den skiftet ud?’ Den ultimative konsekvens er, at medlemmerne gør oprør og afsætter ledelsen, og hen i mod det vil der være alle mulige afskygninger af ballade og konfrontationer mellem bagland og ledelse,« siger Rune Stubager.

Partisekretær Lars Midtiby mener, at det er helt naturligt, at det nye visionspapir ikke kolliderer med regeringsgrundlaget.

»Det er klart, at man bliver nødt til at tage hensyn til, at man også er i regering. Sådan må det være. Vedtager man noget på en kongres, som man som parti skal arbejde for, samtidig med at man har forpligtet sig til en anden politik i et regeringssamarbejde, synes jeg helt berettiget, at vælgerne kan blive forvirrede,« siger han.

Op i helikopteren

Regionsrådsformand Ulla Astman tolker absolut ikke de mange ændringsforslag som en lavine af protester mod den økonomiske politik. 

»Jeg ser de mange forslag som en erkendelse af, at vi står over for nogle udfordringer. Når nogle forslag er indstillet til forkastelse, er vi måske ikke uenige. Det er nemlig vigtigt, at vi i visionspapiret ikke kun har fokus på debatten her i 2012, men at vi kravler lidt op i helikopteren, for det skal også være forståeligt om fem, ti og tyve år. Det nytter ikke noget, at det hele handler om dagpenge, og derfor skal vi kunne hæve os over den dagligdags debat,« siger hun.

På trods af græsrøddernes utilfredshed med dele af visionspapiret, forventer Ulla Astman klar opbakning til regeringsprojektet.

»Alternativet er en VKO-regering, og det, synes vi ikke ligefrem, er hensigtsmæssigt. Derfor skal vi diskutere, hvordan vi i fællesskab kommer godt videre og får vores budskaber ud over rampen, og hvordan vi sikrer velfærdssamfundet i en krisetid,« siger Ulla Astman.

Hvis partitoppen skal have ro på bagsmækken og fremgang i meningsmålingerne, mener kredsformand Jette Buus Gravesen, at det er afgørende, at Helle Thorning-Schmidt lytter til medlemmernes ønsker om at føre en mere klassisk socialdemokratisk politik.

»Den vigtigste kamp for organisationen lige nu er at få partitoppen til at forstå, at vi ikke vil pille ved de universelle velfærdsrettigheder. Det er en tydelig besked fra baglandet, som jeg er sikker på, vil blive hørt på kongressen,« siger hun.

Partisekretæren tager protesterne i stiv arm.

»Jeg står meget gerne på mål for det program,« fastslår Lars Midtiby.