Socialdemokrater holder nordisk krigsråd

Af | @GitteRedder

I den kommende uge gør nordiske socialdemokrater og fagbevægelse fælles front mod borgerlige regeringer i Sverige, Finland og Danmark. I løbet af det næste år skal tre socialdemokratiske partiledere ud i svære valgkampe for at erobre statsministerposterne, og ekspert mener, at de tre kvindelige partiledere kan hjælpe hinanden til magten.

UDFORDRERNE Et bemærkelsesværdigt politisk trekløver mødes i denne uge i Helsingør. Tre socialdemokratiske partiledere. Tre kvinder. Tre statsministerkandidater, der alle er i fuld gang med hårde valgkampe.

Mere end 150 socialdemokratiske og faglige topfolk indleder i dag, mandag, kongres i det nordiske forum for fagbevægelsen og Socialdemokraterne, SAMAK. Og ingen tvivl om, at Sveriges S-leder Mona Sahlin, Finlands S-leder Jutta Urpilainen samt Danmarks S-leder Helle Thorning-Schmidt har noget at tale sammen om.

Samfundsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, mener, at de tre partiledere kan give hinanden større styrke:

»Sammen bliver man klogere i politikudviklingen. Vi kan jo lære af fugleflokke. Når vildgæssene flyver i V-formation, gør de det også, fordi de så kan flyve 70 procent længere end den enkelte gås kan. Og Helle Thorning-Schmidt, Mona Sahlin og Jutta Urpilainen kan også flyve længere, hvis de holder sig til en fælles V-formation,« siger Henning Jørgensen og tilføjer, at partilederne på et uformelt SAMAK-møde kan udveksle og udvikle politiske ideer i fortrolighed.

På trods af forskelligheder ligner de nordiske lande hinanden så meget – blandt andet med skattefinansieret velfærd og stærke organisationer på arbejdsmarkedet – at det giver god mening at samarbejde og udveksle ideer og erfaringer, mener han.

»SAMAK er ikke bare en snakkeklub men har en reel politisk og faglig betydning. I tidens løb har samarbejdet været fødselshjælper for mange politiske ideer, og selvfølgelig kan de tre partiledere på vej i valgkamp, lære af hinandens erfaringer,« fastslår Henning Jørgensen.

Fra fire til bare en

Da socialdemokratiske partiledere og fagbevægelsens topfolk satte hinanden stævne tilbage i år 2000, sad fire nordiske statsministre side om side. Danske Poul Nyrup Rasmussen, svenske Göran Persson, finske Paavo Lipponen og norske Jens Stoltenberg.

I dag troner borgerlige regeringer i Sverige, Finland og Danmark, og kun i Norge har en socialdemokratisk statsminister opnået genvalg. Det håber de nordiske socialdemokratier i tæt samarbejde med fagbevægelsen at ændre på indenfor det næste års tid, hvor der skal være valg i først Sverige, siden Finland og sandsynligvis til sidst Danmark.

Aktuelle politiske temaer som ulighed på arbejdsmarkedet, ungdomsarbejdsløshed, fattigdom samt Norden og finanskrisen er på dagsordenen på den nordiske arbejderkongres, hvor politikerne til sidst skal vedtage en række fælles politiske bud på, hvordan de nordiske lande kommer ud af krisen. Undervejs skal LO-formænd, forbundsformænd fra adskillige toneangivende fagforbund i de nordiske lande, partiledere, folketingsmedlemmer, partisekretærer og mange andre i flok til Helsingborg i Sverige i nogle timer for at give Mona Sahlin en hjælpende hånd i valgkampen.

Det underliggende tema på mødet vil være det kommende års valgkampe i 3 ud af 4 lande, bekræfter SAMAK’s generalsekretær Peter Palshøj.

»Der sker en høj grad af gensidig inspiration både politisk og organisatorisk mellem de nordiske partier og fagbevægelsen. Og selvfølgelig hugger man med arme og ben fra hinanden. En god idé i et land kan sagtens bruges i et andet land, fordi vi ligner hinanden så meget,« siger Peter Palshøj.

Han fremhæver, at der lige nu er en stor fælles udfordring i Finland, Sverige og Danmark, nemlig at de borgerlige regeringers løsninger på den økonomiske krise bygger på forringelser af velfærden og nedskæringer i den offentlige sektor, mens den socialdemokratiske løsning er investeringer i den offentlige sektor for at skabe arbejdspladser.

En helt ny rapport udarbejdet af norsk LO bliver præsenteret på SAMAK-mødet og viser ifølge Peter Palshøj, hvordan de tre nordiske lande med borgerlige regeringer har klaret sig dårligere igennem finanskrisen end Norge, der med en socialdemokratisk regering i spidsen har fremrykket offentlige investeringer og dermed har undgået, at køen af arbejdsløse er vokset i samme takt som i nabolandene.

Hemmelig tænketank

Igennem de sidste tre årtier har den danske socialdemokrat Mogens Lykketoft deltaget i snesevis af SAMAK-møder, og han vurderer, at samtlige partiledere og faglige topfolk får politisk og personligt udbytte af SAMAK-samarbejdet.

»Sidste år vandt det norske parti stortingsvalget, og der kan Jens Stoltenberg videregive sine erfaringer til de øvrige partiledere. I Norge har han bevaret regeringsmagten ved en rødgrøn alliance med to andre partier, og både i Sverige og Danmark har Socialdemokratierne tilsvarende alliancer med andre partier. Det er vigtigt for de andre at lære, hvordan Jens Stoltenberg har tacklet det. De politiske temaer og problemerne er de samme, så alle partiledere har stor gavn af sådan et møde,« fastslår Mogens Lykketoft.

Som toppolitiker vurderer han, at SAMAK har været en betydningsfuld drivkraft for udvikling af blandt andet økonomiske, beskæftigelsespolitiske og udenrigspolitiske ideer.

»I politikudviklingen har SAMAK haft uvurderlig betydning. Mange arbejdsgrupper har igennem årene præsenteret spændende rapporter, der har inspireret i alle landene, og som politikere lærer vi hinanden at kende på tværs af landegrænser. Det kvalificerer vores politik at kunne lære af hinanden,« siger Mogens Lykketoft og tilføjer, at han for øjeblikket sidder i SAMAK’s udenrigspolitiske gruppe, hvor han har stor gavn af jævnlig kontakt med den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre. Som oppositionspolitiker får Mogens Lykketoft via sin norske partifælle indsigt i blandt andet NATO- og FN-anliggender.

På trods af at SAMAK tillægges stor politisk betydning, lever organisationen en lettere hengemt tilværelse og er slet ikke kendt i offentligheden. SAMAK-veteranen Mogens Lykketoft forklarer, at samarbejdet måske mere har karakter af gensidig oprustning end af udadvendt aktivitet.

Og professor Henning Jørgensen mener, at det er en styrke for SAMAK, at det næsten er »en hemmelig tænketank«.

»Det giver god mening, at nogle af de her fordomsfrie politiske diskussioner foregår lidt i det skjulte, og så kan man senere omplante de politiske ideer og tanker til de nationale arenaer,« siger Henning Jørgensen og henviser til, at SAMAK sidste år var værter for et såkaldt jobtopmøde i Stockholm, hvor man drøftede bekæmpelse af arbejdsløshed.

»Nogle af ideerne fra jobtopmødet har forplantet sig til de svenske socialdemokraters valgprogram,« fastslår Henning Jørgensen.

Vitaminer

Udover den politiske sparring er der også stor inspiration at hente mellem de faglige topfolk og partiernes organisationsfolk, der er ansvarlige for kampagner, valgkampe og så videre, anfører den nordjyske professor, der har fulgt SAMAK på sidelinjen i mange år.

Udover Helle Thorning-Schmidt fra Danmark deltager også de to næstformænd, MF’er Nick Hækkerup og Århus-borgmester Nicolai Wammen, samt en række folketingsmedlemmer og medlem af Europaparlamentet Dan Jørgensen i denne uges kongres. Også LO-formand Harald Børsting, næstformand Lizette Risgaard og LO-sekretær Ejner K. Holst deltager ligesom HK-formand Kim Simonsen og Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen. På den lange deltagerliste er også partiledere og faglige ledere fra Norge, Finland, Sverige, Island, Færøerne og Grønland.

Henning Jørgensen tolker det store fremmøde, som at politikere får noget med sig hjem igen:

»I SAMAK-regi henter politikere og faglige topfolk vitaminer og står fælles vagt om nogle værdier samtidig med at de udvikler nye politiske strategier. I vores internationaliserede verden er det helt afgørende at styrke og forny et politisk samarbejde som det her, og det har faglige og politiske ledere erkendt,« siger han.