SEKS MÅNEDER EFTER KONTANTHJÆLPSLOFTETS FØDSEL

Lunkne socialchefer om kontanthjælpsloftet: Ikke det vidundermiddel, som Løkke lovede

Af

Socialcheferne har blandede erfaringer med kontanthjælpsloftet som redskabet, der bringer folk i job, viser ny rundspørge. »Jeg tror aldrig, at vi får alle med,« spår socialchefernes formand, efter et halvt år med loftet. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at kommunerne skal bistå kontanthjælpsmodtagerne med en individuel indsats

En gruppe hjemløse arrangerede demonstrationen 'Tænd et lys for en hjemløs', da kontanthjælpsloftet blev genindført i en ny udgave for et halvt år siden. Det skete i frustration og protest over loftet. I dag siger socialcheferne, at loftet ikke er noget vidundermiddel til at få kontanthjælpsmodtagerne i job.

En gruppe hjemløse arrangerede demonstrationen 'Tænd et lys for en hjemløs', da kontanthjælpsloftet blev genindført i en ny udgave for et halvt år siden. Det skete i frustration og protest over loftet. I dag siger socialcheferne, at loftet ikke er noget vidundermiddel til at få kontanthjælpsmodtagerne i job. Foto: Liselotte Sabroe

Regeringens omdiskuterede kontanthjælpsloft havde blot været virkelighed i få dage, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede, at han opfattede de nye regler som en fremstrakt hånd til de svageste i samfundet. 

»Ja, det er det, kom svaret prompte fra Løkke, da han blev spurgt i et interview på TV2. Han lod også forstå, at han ikke købte argumentet om, at man bliver 'ramt' af kontanthjælpsloftet. Det handler om, at det skal kunne betale sig at arbejde,« pointerede regeringschefen.

Det er mennesker, som har helbredsproblemer eller fobier, måske har de en kriminel baggrund, eller måske er de ikke vant til at skulle præstere på en arbejdsplads. Det kræver mere end et kontanthjælpsloft at få den gruppe i arbejde Helle Linnet, formand for Socialcheferne

I dag, hvor reglerne om kontanthjælpsloftet har været i kraft i et halvt år, har landets socialchefer meget blandede erfaringer med dét, som statsministeren betegnede som ’en fremstrakt hånd til de svageste.’ Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt socialcheferne i kommunerne, som 30 har svaret på.

Loftet er intet vidundermiddel

Blot tre af socialcheferne svarer, at kontanthjælpsloftet ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ er et brugbart redskab til at få borgere på kontanthjælp i arbejde. Hovedparten – svarende til næsten 80 procent - mener, at kontanthjælpsloftet ’i nogen grad’ og ’i mindre grad’ er et brugbart redskab til at få ledige i job.

Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, Kalundborg kommune, afviser at tale om kontanthjælpsloftet som en decideret hjælp, selv om de nye regler kan have en positiv effekt for visse borgere.

»For de, der er berørt af loftet og klar til at påtage sig et job, kan det blive til en god historie. Men for de borgere, der har andre problemer end arbejdsløshed, er det sværere. Det er mennesker, som har helbredsproblemer eller fobier, måske har de en kriminel baggrund, eller måske er de ikke vant til at skulle præstere på en arbejdsplads. Det kræver mere end et kontanthjælpsloft at få den gruppe i arbejde,« siger Helle Linnet, der netop på grund af forskelligheden blandt borgerne afstår fra at give et entydigt svar på, hvor brugbart et redskab kontanthjælpsloftet er.

Kontanthjælpsloftet, der var Lars Løkke Rasmussens prestigeprojekt i valgkampen 2015. sætter en grænse for, hvor meget en borger kan modtage i offentlige ydelser. Virkeliggørelsen af loftet er et af de mest omdiskuterede initiativer, som de tre nuværende regeringspartier støttet af Dansk Folkeparti står bag.

Minus 3.000 kroner om måneden

Der bliver ikke skåret i selve kontanthjælpen, men der lægges loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan modtage i alt. Mange får eksempelvis, ud over kontanthjælpen, boligstøtte, som der nu kan skæres i. For en enlig forsørger med to børn kan det eksempelvis betyde knap 3.000 kroner mindre at gøre godt med om måneden.

Der er kommuner, som gør en formidabel stor indsats, og som formår at flytte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet, selv om det burde være sværere end at flytte jobparate ledige Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Samtidig er der indført en regel om, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne dokumentere, at de har haft mindst 225 timers ordinært arbejde i løbet af et år for at bevare retten til fuld hjælp. Alt sammen ud fra devisen om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Endnu er det småt med håndfaste konklusioner på kontanthjælpsloftets effekt. Et fald på godt 5.000 kontanthjælpsmodtagere de seneste måneder har fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at vurdere, at loftet plus det økonomiske opsving har en positiv effekt. Væksten i antallet af nye småjob understøtter ministerens formodning.

Er det for optimistisk set i lyset af socialchefernes blandede vurderinger af kontanthjælpsloftet som brugbart redskab til at få flere i job?

»Nej, jeg føler ikke grund til at sige, at jeg er for optimistisk,« erklærer Troels Lund Poulsen.

Ud over ’de gode tider’ og de nye økonomiske vilkår nævner han en tredje grund til, at flere forsvinder fra kontanthjælpsstatistikken:

Troels Lund: Der er kommuner, der har en stor opgave foran sig

»Der er kommuner, som gør en formidabel stor indsats, og som formår at flytte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet, selv om det burde være sværere end at flytte jobparate ledige. Dét understreger for mig, at det kan lade sig gøre, og at der er kommuner, som har en stor opgave i at udnytte de bedre tider til at få flest mulige med i det arbejdende fællesskab,« siger Troels Lund Poulsen.

Ligesom kommunerne har forskellige tilgange til at bistå de ledige, er der varierende vurderinger af, hvordan kontanthjælpsloftet påvirker borgernes forløb. I Ugebrevet A4s rundspørge blandt socialcheferne er det knap hver fjerde, der svarer, at kontanthjælpsloftet påvirker borgerens forløb positivt. Lidt flere oplever, at borgerens forløb bliver påvirket negativt. En tilsvarende gruppe sporer ingen forandring.

»De økonomiske incitamenter virker for dem, der er i stand til at påtage sig småjob. Det er en lille gruppe. Nu er vi inde i en gunstig udvikling, hvor virksomhederne udviser en større risikovillighed og er indstillede på at give flere en chance. Men samtidig får vi en tungere restgruppe, som der skal gøres endnu mere for,« siger Helle Linnet.

Netop for at kunne hjælpe restgruppen, er det nødvendigt med et nyt blik på, hvad disse mennesker reelt vil kunne magte på en arbejdsplads. Helle Linnet taler om, at sagsbehandlerne i kommunerne i dag har et langt større fokus på at finde individuelle løsninger, hvor man langsomt hjælper den enkelte borger med at komme i job. Måske med støtte fra en mentor, som både formår at give puf og støtte, når der er brug for det. Det er præcis den form for ’håndholdt indsats’, som beskæftigelsesministeren har spottet i flere kommuner. Det enkelte menneske skal mærke succesoplevelsen:

Borgerne oplever kontanthjælpsloftet som en straf. Jeg har ikke mødt en eneste, der har sagt, at loftet motiverer dem. Derimod giver 225-timersreglen en effekt. Det øger selvværdet at komme ud på det rigtige arbejdsmarked Betina Havmand Demir, ydelseskoordinator, Ishøj Kommune

»Hvis man for eksempel har et job seks timer om ugen og får oplevelsen af, at ’det her kan jeg godt’, så kan det måske udvikle sig til flere timer. Det betyder meget for den enkelte, om man er helt ude, eller om man er med. Jeg tror nu aldrig, at vi får alle med,« siger Helle Linnet.

»Borgerne oplever loftet som straf«

I Ishøj kommune skelner ydelseskoordinator Betina Havmand Demir skarpt mellem kontanthjælploftet og 225-timersreglen, når hun vurderer effekter:

»Borgerne oplever kontanthjælpsloftet som en straf. Jeg har ikke mødt en eneste, der har sagt, at loftet motiverer dem. Derimod giver 225-timersreglen en effekt. Det øger selvværdet at komme ud på det rigtige arbejdsmarked,« siger Betina Havmand Demir.

Som flere af sine kolleger i kommunerne fremhæver hun boligselskabernes indsats for at hindre, at kontanthjælpmodtagernes økonomi krakelerer totalt. Flere selskaber opretter småjob til kontanthjælpsmodtagere og tilbyder økonomisk rådgivning i samarbejde med kommunen og måske en mindre og billigere bolig, så huslejen fortsat kan betales.

»Vi har også oplevet, at lederen af ejendomskontoret i et af boligselskaberne har taget kontakt til selskabets leverandører og andre arbejdsgivere og sagt, I er nødt til at hjælpe her,« fortæller Bettina Havmand Demir.

I Aarhus kommune, hvor over 6.000 borgere har fået nedsat deres ydelser, kan SFs rådmand Thomas Medom berette om en række initiativer, som kommunen har taget for at få flere ledige i job og for at undgå, at økonomisk trængte borgere bliver sat ud af deres bolig.

Fogedretten ånder borgerne i nakken

Særlige jobkonsulenter er i felten for at for at få skabt flere småjob. Økonomiske rådgivere bistår borgere, der mærker Fogedrettens ånde i nakken, fordi huslejen ikke er betalt. Det er blevet lettere i komme i betragtning til en billigere lejlighed i boligforeningen.  

»Vi kan endnu ikke dokumentere hverken jobeffekt eller en social katastrofe. Jeg er ikke der, hvor jeg tør afblæse, at kontanthjælpsloftet får sociale konsekvenser. Der er et opsving lige nu, men der er også mennesker, som er nervøse for, om de fortsat kan holde skansen. Tag ud til Gjellerup og mød familier, der ikke har råd til at holde børnefødselsdag og til at få tre måltider mad om dagen,« siger Thomas Medom, der ikke deler statsministerens opfattelse af, at kontanthjælpsloftet er en fremstrakt hånd.

»Det er arrogant at sige sådan, mener SF-rådmanden.

»De, der er ramt af sygdom, kan ikke bare sige: Nu har jeg ikke råd til at være syg mere,« siger tidligere formand for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post. I dag er hun borgerrådgiver i Høje Taastrup Kommune.

Bettina Post, der i en årrække har fulgt indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere som formand for Dansk Socialrådgiverforening og nu atter er i marken som borgerrådgiver i Høje Taastrup kommune, er også bekymret for konsekvenserne af de nye regler.    

»Det er velkendt, at de økonomiske incitamenter har en effekt på korttidsledige. Og lige så velkendt, at det er begrænset, hvad økonomiske incitamenter betyder for andre. De, der er ramt af sygdom, kan ikke bare sige: Nu har jeg ikke råd til at være syg mere,« siger Bettina Post og kritiserer, at reglerne rammer for bredt:

Der er mennesker, som ikke skal være i systemet, fordi de simpelthen er for syge. Deres situation skal afklares, så ikke sidder 10 eller 15 år i kontanthjælpssystemet. Nogle af dem skal på førtidspension Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

»Vi har at gøre med mennesker, der er nede på mange parametre. De har ingen uddannelse, intet netværk, de har børn med diagnoser og problemer med eget helbred. Det her område er centrum for et yndlingsbattle blandt folkevalgte, men de ved ikke, hvad det handler om,« siger hun.

Troels Lund: Nogle er for syge og skal på førtidspension

I Beskæftigelsesministeriet konstaterer Troels Lund Poulsen, at de pessimistiske forudsigelser om, at kontanthjælpsmodtagere i hobetal ville blive sat ud af deres dyre lejligheder, ikke holdt stik. Han medgiver samtidig, at der er brug for en særlig indsats over for mennesker, der kæmper med andre problemer end arbejdsløshed.

»Jeg tror på, at en helhedsorienteret indsats kan gøre en forskel. En håndholdt indsats, hvor man i kommunerne taler sammen på tværs af forvaltninger. Og hvor man ikke kun ser på kontanthjælpsmodtagerens situation, men på hele familiens. Jeg har set, at det kan lade sig gøre ude i kommunerne,« siger Troels Lund Poulsen og tilføjer, at det er afgørende, at indsatsen samtidig afklarer, om særligt udsatte overhovedet skal være i kontanthjælpssystemet.

»Der er mennesker, som ikke skal være i systemet, fordi de simpelthen er for syge. Deres situation skal afklares, så ikke sidder 10 eller 15 år i kontanthjælpssystemet. Nogle af dem skal på førtidspension,« siger Troels Lund Poulsen.