Social slagside i sundhed vokser og vokser

Af

De sociale skel i danskernes sundhed og livsstil vokser, viser ny undersøgelse. De højtuddannede ryger mindre, spiser sundere, dyrker mere motion og er mindre overvægtige end kortuddannede. Den voksende ulighed er en del af en »ny tids fattigdom«, vurderer socialforsker. 3F-næstformand kalder det katastrofalt, at hendes medlemmer har kortere og dårligere liv.

KLØFT Der er enorme sociale forskelle på, hvor sundt danskerne lever. Og forskellen bliver større og større år for år. Det er det klare billede i en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Jo længere uddannelse man har, jo sundere lever man i forhold til både rygning, kost, motion og overvægt.

Og den usunde levevis er ikke at spøge med. Instituttet vurderer, at usund kost, for lidt motion, rygning og overvægt tilsammen er skyld i cirka 40 procent af alle dødsfald i Danmark. Derfor er de ufaglærtes fagforbund 3F bestyrtet over den stigende ulighed, som i høj grad går ud over deres medlemmer:

»Det er katastrofalt for vores medlemmer. Bag tallene er der jo mennesker, der får kortere og dårligere liv. Og det går ikke blot ud over de enkelte, men hele familier,« siger Jane Korczak, næstformand i 3F.

Statens Institut for Folkesundhed gennemfører med 5 til 10 års mellemrum de store sundheds- og sygelighedsundersøgelser, hvor tusindvis af danskere bliver interviewet om deres sundhedstilstand og levevis. I 2005 blev der gennemført 14.566 interview, og resultaterne er netop offentliggjort. Stigningen i den sociale ulighed siden den seneste undersøgelse i 2000 er tydelig på alle områder:

  • Alle uddannelsesgrupper ryger mindre i 2005 end i 2000. Men andelen af rygere er faldet mest blandt de højtuddannede, og uligheden er dermed vokset. 44 procent af danskerne med under 10 års skolegang ryger mod blot 25 procent af dem med mindst 13 års uddannelse.
  • Flere og flere dyrker motion, men andelen af motionister stiger mindst blandt de kortest uddannede. Altså bliver forskellen større.
  • Alle grupper spiste i 2005 mere salat og råkost end i 2000, men stigningen er markant størst blandt de højtuddannede. Her steg andelen af daglige salatspisere med hele 51 procent mod blot 28 procent for de kortuddannede.
  • Der bliver flere svært overvægtige i alle grupper, men jo kortere uddannelse, desto større stigning. 18 procent af de kortuddannede var svært overvægtige i 2005. Det er dobbelt så mange som blandt de højtuddannede.

Niels Ploug, forskningschef på Socialforskningsinstituttet, har i årevis beskæftiget sig med social ulighed og har netop udgivet bogen »Social arv og social ulighed«. Han ser den voksende ulighed på sundhedsområdet som et symptom på »en ny tids fattigdom«, hvor en gruppe på 10-20 procent af befolkningen lades i stikken, mens resten af befolkningen får længere og bedre liv med højere uddannelser og indkomst.

»Der sker en stigende grad af polarisering og ulighed i samfundet. Den nye fattigdom er karakteriseret ved, at en mindre og mindre gruppe får større og større problemer. Den generelle velstandsstigning i samfundet gør, at de dårligst stillede bliver hægtet endnu mere af,« siger Niels Ploug.

Kortuddannede mangler overskud

Men hvad er forklaringen på den markante ulighed i forhold til rygning, kost, motion og overvægt? Ifølge forskningsleder Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed handler det ikke så meget om økonomi som om overskud og mentale ressourcer. Hvis man har andre problemer at slås med, orker man ikke at tænke på sund kost og motion:

»Folk med et højere uddannelsesniveau har generelt et større overskud og flere ressourcer til at tage sundhedsmæssige råd til sig og eksempelvis tage et rygestopkursus. Dårlig økonomi i sig selv har ikke så meget indflydelse på, om man for eksempel motionerer i sin fritid eller ryger. Måske i virkeligheden tværtimod, for det er jo meget dyrt at ryge,« siger Morten Grønbæk.

Han mener, at den stigende ulighed skal tages meget alvorligt. Og han peger på, at den nye undersøgelse giver nyttig viden om, hvor man bør koncentrere indsatsen:

»Det vil næsten være fuldstændig tåbeligt at lave ikke-ryger kampagner rettet mod højtuddannede, fordi de højtuddannede rygere nærmest holder op af sig selv. I stedet kan man prioritere ressourcerne og for eksempel fokusere på de unge kvinder fra lavere sociale lag, som i langt højere grad begynder at ryge i dag end tidligere.«

Socialforskningsinstituttets forskningschef Niels Ploug mener, der er god grund til at gøre en indsats for de kortuddannedes sundhed netop i disse år, hvor vi får sværere og sværere ved at skaffe arbejdskraft:

»Det er jo blandt de dårligst stillede, at vi skal hente de sidste hænder til arbejdsmarkedet. Men det var nemmere for politikerne, da en større gruppe af befolkningen skulle have et løft. Det er en alvorlig test på velfærdssamfundets solidaritet, når det er en mindre gruppe, som bliver hægtet af udviklingen og har brug for hjælp,« siger Niels Ploug.

Kommunerne skal fjerne uligheden

Som et led i strukturreformen overtog kommunerne per 1. januar i år ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Og kommunerne vil arbejde ihærdigt på at gøre op med den sociale skævhed i sundheden. Det forsikrer i hvert fald Tove Larsen (S), formand for Kommunernes Landsforenings (KL) social- og sundhedsudvalg og borgmester i Aabenraa Kommune. Men hun gør det klart, at man ikke skal forvente store forandringer på få år:

»Det er ikke nok at gøre noget på et enkelt område for at løse dette problem. Der skal en langsigtet helhedsindsats til. Vi må nok stille os tilfredse med bare at få de voksne til at moderere deres livsstil, og så må vi tænke langsigtet og fokusere på børnene. Vi skal sætte ind allerede i daginstitutioner og skoler og give børnene nogle gode vaner,« siger Tove Larsen.

Hun kan sagtens genkende billedet af, at uligheden i samfundet stiger i disse år:

»Skellet mellem rig og fattig er i hvert fald blevet mere tydeligt de seneste år. Vi har jo en god økonomi, og flere og flere lever på livets solside. Men de, der ikke har det godt, har det så også rigtig dårligt. Og så griber man hurtigere til stimulanser som rygning og alkohol. Man har i hvert fald ikke overskud til at leve sundt.«

Sundhedsstyrelsen har en rådgivende funktion i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats, og styrelsen har samtidig ansvaret for brede informationsindsatser til befolkningen om for eksempel fysisk inaktivitet. Barbara Hjalsted, konstitueret chef for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, mener, at man generelt er kommet et langt stykke med forebyggelsen. Men hun erkender blankt, at der er et hængeparti i forhold til de socialt svageste grupper.

»Der er ingen tvivl om, at det er nemmest at ramme de højtuddannede med sundhedsbudskaber. De har i højere grad overskud til at lytte til de gode råd, mens grupper med ingen eller korte uddannelser ofte har andre ting end sundhed, der fylder mere i deres liv. Vi har måske også kommunikeret gennem de forkerte medier. Tv er udmærket, men pjecer og brochurer rammer ikke den gruppe. Men vi er helt opmærksomme på problemet, og det er et tema for vores indsats i det kommende år,« siger Barbara Hjalsted.

Styrelsen arbejder derfor i øjeblikket på flere konkrete projekter, blandt andet »Lighed i sundhed«, hvor man samarbejder med seks kommuner om at finde de bedste metoder til at hjælpe socialt udsatte borgere til en sundere livsstil. Det er et fireårigt projekt, som finansieres med seks millioner kroner årligt fra de såkaldte satspuljemidler, som et bredt flertal i Folketinget uddeler hvert år.

Sundhedspersonale skal rådgive

En måde er at klæde sundhedspersonalet bedre på til at rådgive patienterne om sunde vaner. Filosofien er, at alle på et eller andet tidspunkt kommer til den praktiserende læge eller på sygehuset, og derfor er det en god måde at få de dårligst stillede i tale.

I forhold til de kortuddannede, som er på arbejdsmarkedet, er arbejdspladsen et godt sted at påvirke folks holdninger til rygning, kost, motion og overvægt. Og her vil fagbevægelsen meget gerne yde en indsats, siger Jane Korczak, næstformand i 3F:

»Både politikere og fagbevægelse har et ansvar. Fagbevægelsen har jo adgang til arbejdspladserne, og vi må tage opgaven på os. Det er en ny arbejdsopgave, som vi skal gøre meget mere ved i fremtiden.«

Jane Korczak mener, at man skal tage helt anderledes konkret fat i disse grupper, end man gør i dag. Ifølge næstformanden skyder de store sundhedskampagner for meget med spredehagl og rammer ikke 3F’erne godt nok. Og hun mener godt, man kan gøre en indsats på arbejdspladserne uden at træde folk for nær på deres personlige frihed:

»Der er rigtig mange, som gerne vil forbedre deres livskvalitet, og som vil tage vel imod, hvis man forsøger at hjælpe dem. Det skal gøres med en vis elegance, og jeg tror ikke på hævede pegefingre. Men jeg tror sagtens, at man kan gøre en forskel,« siger Jane Korczak.