Social slagside i domme for vold

Af | @IHoumark

Studenten slipper billigere fra at give andre en på frakken end den ufaglærte. Det viser en analyse af 4.000 voldssager. Retssystemet skal kigges efter i sømmene, så der bliver mere lighed for loven, mener retspolitisk forening, der blandt andet vil rekruttere bredere til dommerstanden.

SKÆVHED Selv om det danske retssystem bygger på et princip om lighed for loven, taler statistikken sit eget sprog. En ny og omfattende kortlægning af næsten 4.000 afgørelser i sager om såkaldt simpel vold viser, at uddannelse har betydning for, hvilken straf den tiltalte får.

Hver femte tiltalte uden uddannelse får en ubetinget fængselsdom, mens det samme kun gælder hver ottende tiltalte med en studentereksamen. Og kun hver tiende med en videregående uddannelse – eller halvt så mange som ufaglærte – bliver sendt bag tremmer med en ubetinget dom for eksempelvis at lange knytnæveslag ud.

Det viser kortlægningen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget for LO. AErådet har gransket 3.931 afgørelser i sager i 2005, hvor tiltalte er dømt efter straffelovens paragraf 244 om simpel vold.

Kortlægningen viser også, at kun hver tredje ufaglærte får tiltalefrafald, mens det gælder halvdelen af de tiltalte med videregående uddannelse. Akademikeren med briller og habitjakke kan altså hyppigere end den ufaglærte forlade retssalen som en fri mand, mens ham med hættetrøje og guldkæde oftere end akademikeren bliver idømt en ubetinget fængselsstraf.

Det billede huer bestemt ikke LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger. Hun offentliggør i dag en LO-hvidbog om ulighed, hvor også resultaterne af AErådets kortlægning indgår.

»Statistikken bekræfter ens værste anelser om, at selv om vi alle burde være lige for loven, så slår den sociale ulighed også igennem her. Folketinget bør sørge for, at udmålingen af straffe bliver gennemanalyseret, og hvis der fra politisk hold kan gøres noget for at forbedre retssikkerheden, bør det gøres,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun kalder det »ekstremt krænkende« for retsfølelsen, at nogle borgere tilsyneladende er mere lige for loven end andre, og mener, at det kan få folk, der i forvejen befinder sig på bunden af samfundet, til at føle sig endnu mere udenfor:

»Det kan medføre yderligere udstødelse af samfundet, hvis dårligt stillede får en fornemmelse af, at de alligevel ikke har en chance i retssystemet. Hvorfor følge samfundets spilleregler, hvis man alligevel er dømt på forhånd?«

Lige børn leger bedst

Blandt jurister vækker den unikke statistik opmærksomhed. Tidligere folketingsmedlem, advokat og formand for Dansk Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist mener, at retssystemet gør forskel på dårligt og vel stillede.

»Der ligger nogle sociale uligheder i domsafsigelser, og det er uheldigt. Problemet er bare, at det ofte er hjemlet i straffeloven, idet man kan bruge den til at henvise til personlige forhold, som for eksempel at vedkommende har arbejde eller familie,« siger Bjørn Elmquist.

Hensynet til de personlige forhold fremgår klart af straffelovens paragraf 80, hvori står: »Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold.«

Selv om strafudmålingen er så forskellig, som analysen viser, er der ingen grund til at rette kritik mod dommerstanden, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Vagn Greve:

»Jo højere man er oppe i de sociale klasser, jo mildere bliver man behandlet gennem hele systemet. Men der er ingen grund til at tro, at dommerne bevidst bestræber sig på, at det skal være sådan.«

Claus Bonnez, advokat og formand for Landsforeningen KRIM, mener dog, at en af forklaringerne på den sociale ulighed i strafudmåling godt kan være, at dommerne for en stor dels vedkommende kommer fra og tilhører overklassemiljøer.

»Der er en menneskelig faktor hele vejen op i vores retssystem. Lige fra politimanden, der føler sig mere på linje med den pæne unge mand end med den flabede rod, til dommeren, der bedre forstår andre akademikere end ufaglærte. Dommerne, som jo ofte har siddet på deres flade og læst bøger, kender meget lidt til den virkelighed, som de fleste kriminelle færdes i,« siger Claus Bonnez.

Bjørn Elmquist mener, at der er god grund til politisk at se på sammensætningen af dommere og lægdommere.

»Vi skal sikre os bedre, at dommerstanden rekrutteres bredt. Der skal ikke bare hovedsageligt udnævnes tidligere embedsmænd fra Justitsministeriet eller folk, der har været anklagere. Det blev forsøgt ændret med domstolsreformen i 1998, men det er ikke lykkedes særligt godt,« siger Bjørn Elmquist og fortsætter:

»Vi har domsmænd og nævninge, som ikke er helt repræsentative nok i forhold til hele befolkningen. Der er eksempelvis ikke nok fra de svært stillede grupper af befolkningen blandt andre danskere med anden etnisk baggrund.«

En lille menneskelig faktor

Formand for Den Danske Dommerforening, dommer Jørgen Lougart hæver ikke øjenbrynene, da han læser AErådets analyse af strafudmåling:

»Tallene overrasker mig ikke, for der er gode forklaringer på, hvorfor de ser ud, som de gør.«

Han henviser til, at de 3.931 sager i analysen er afgjort efter paragraf 244 i straffeloven. Her kan tiltalerne spænde vidt. Lige fra at have givet en lussing til et familiemedlem, til at et bandemedlem med knytnæveslag har slået en uskyldig ned på gaden. Og her kan der i følge Jørgen Lougart være en tendens til, at unge uden uddannelse og job er mere grove i deres vold end akademikere i faste stillinger. Vold begynder jo ofte der, hvor ordene slipper op, og det gør de tidligere for folk med ringe eller ingen uddannelse.

Med andre ord kan variation i voldens grovhed være en fejlkilde i forhold til statistikken. Det kan dog ikke være hele forklaringen på skævheden i domsafsigelser, især da der i AErådets kortlægning er taget højde for, at der ikke er tale om grove vaneforbrydere. Ingen af de 3.931 afgørelser omfatter personer, der har været sigtet for andre kriminelle forhold i perioden 2001 til 2005.

Jørgen Lougart fremhæver også som en forklaring på straffenes forskellighed, at dommerne – som tidligere nævnt – skal tage hensyn til de tiltaltes personlige forhold. En menneskelig faktor hos dommerne kan dog også være en lille del af forklaringen, medgiver han.

»Vi dommere er mennesker som alle andre, og selv om det ikke bør have nogen betydning, så skal jeg ikke afvise, at det kan have det i forhold til domsafsigelser. Hvis for eksempel en tiltalt i retten svarer flabet igen eller slet ikke gider svare på spørgsmål, så bliver man da påvirket,« siger Jørgen Lougart.

Behov for lovændringer

Uligheden i strafudmålinger skal man ikke bare sidde overhørig, mener formanden for retspolitisk forening Bjørn Elmquist. Når han ser specifikt på sager om simpel vold, siger han:

»I dag er udgangspunktet ved tiltaler for simpel vold, at gerningsmanden skal have ubetinget fængsel. Det bør ændres, så udgangspunktet bliver en betinget dom og meget gerne med samfundstjeneste. For vi ved, at der er mindre risiko for at falde tilbage i kriminalitet, når folk får samfundstjeneste, end når de kommer i fængsel. Indespærring fører sjældent til noget godt.«

I Landsforeningen Krim mener Claus Bonnez, at der er grund til at se bredt på vores straffesystem.

»Dommerne er mennesker ligesom alle os andre, og jeg tror ikke, at man med lovgivning kan tvinge dem til at være mere opmærksomme på folks sociale baggrund,« siger Claus Bonnez, og fortsætter:

»I stedet for, at politikerne hele tiden vil hæve straffene, bør de hæve SU’en, for uddannelse er med til at begrænse kriminalitet. Og i mange tilfælde vil konfliktmægling have langt større effekt end fængselsdomme, fordi man får løst en konflikt, i stedet for at volden fortsætter med for eksempel hævn.«