Sminkede data hærger eurosamarbejdet

Af Illustration: Sune Watts
Peter Munch-Madsen

Grækenland fuskede og manipulerede med sine økonomiske data for at komme med i eurosamarbejdet. Alt tyder på at EU vidste besked, men holdt sig for øjnene. Det er imidlertid ikke første gang, at EU-lande har fiflet med tallene. Som konsekvens opruster EU nu den økonomiske overvågning.

GRÆSK TRAGEDIE Krisen hærger Europa og sender på skift forskellige eurolande til økonomisk tælling. Men ud over at Euroland fra nord til syd i dag er ramt af finanssyge og kriseøkonomier, så viser det økonomiske samarbejde sig også at være en vandring i medlemslandenes offentliggørelser af mere eller mindre sminkede data, der gang på gang overskrider de konvergenskriterier, som udgør rygraden i et af verdens væsentligste økonomiske og monetære samarbejder.

Siden den europæiske valuta blev sat i søen i 2002, har historierne jævnligt rumlet om euromedlemmer, der har brugt kreativ bogføring for at holde sig inden for Stabilitets- og Vækstpagtens konvergenskriterier. Det gælder for samtlige medlemmer i Euroland, at de skal leve op til fælles økonomiske og budgetmæssige krav, der angiver, hvor meget inflationen i landene må stige, hvor stort underskuddet på det offentlige budget og den offentlige gæld må være, og hvilket renteniveau de enkelte lande skal operere med på national grund.

Eurosamarbejdet kræver streng datadisciplin, og der gik derfor et sus gennem verdenspressen og de finansielle markeder, da Grækenlands socialistiske premierminister George Papandreou i foråret 2010 meddelte, at den tidligere regering under ledelse af Kostas Karamanlis havde fusket med græske nationaløkonomiske data for at leve op til Stabilitets- og Vækstpagtens konvergenskriterier. Meldingen skabte på kort tid turbulens og tvivl om euroen og eurosamarbejdets overlevelsesevne midt i en af nyere tids hårdeste finansielle kriser.

Professor Niels Thygesen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet forklarer, at det unge eurosamarbejde har lidt et væsentligt tab af image og tillid verden over med de græske leverancer af svigagtige data. Professoren peger samtidig på, at en mindst lige så alvorlig skade ved dataskandalen er, at den underminerer en fundamentalt afgørende gensidig tillid mellem landene, der indgår i det fælles økonomiske og monetære samarbejde.

»Nu er pendulet sat i svingninger, og med det græske svigt i leverancen af data til Eurostat – den europæiske indberetningsenhed for økonomiske data – frygter blandt andet globale investorer, at lande som Portugal og Spanien også kan have overraskende historier om oppustede nøgletal gemt i ærmerne,« lyder vurderingen fra økonomiprofessoren.

Skødesløs græsk statistik

Selv om Grækenlands premierminister George Papandreou har gået offentlig bodsgang med sin melding om de pyntede nøgletal, har det indtil videre været uklart, hvor ansvaret for de svigagtige data skal placeres i Grækenland.

Lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Mogens Pelt forklarer, at den misvisende græske talpraksis blandet med nepotisme og korruption har eksisteret og været accepteret i en årrække, og at det derfor ikke kan komme som en stor overraskelse for grækerne eller Eurostat, at tallene er fordrejede.

»Jeg kan dårligt forestille mig, at de magiske græske tal er gået ubemærket forbi Bruxelles og eurohovedstaden Frankfurt. Nogen må have haft kendskab til sagen,« bemærker Mogens Pelt.

Der er flere bud på, hvordan og hvor i den græske administration, de økonomiske data er blevet fortryllet. Medlem af Europa-Parlamentet for de konservative Bendt Bendtsen fortæller, at den bevidste græske manipulation med nøgletal for at opfylde konvergenskriterierne inden optagelsen i eurosamarbejdet bør have været et kendt emne i hvert fald i det græske skattesystem.

»Grækenland er kendetegnet ved at have en relativt stor sort økonomi, og det må skattemyndighederne have haft en fornemmelse af ved optagelsen og igennem årene, hvor tallene er leveret,« forklarer Bendt Bendtsen.

Mogens Pelt er enig i, at det græske skatteministerium må have ligget inde med viden om talfadæsen, men han udvider samtidig kredsen af ansvarlige ministerier i Grækenland til at omfatte finans- og erhvervsministeriet.

»På et tidspunkt, formentlig under daværende premierminister Karamanlis’ regering og administration, har man besluttet at indregne den store sorte og uofficielle del af græsk økonomi i de officielle statistikker til Eurostat for at få Grækenland til at se bedre ud i forhold til konvergenskriterierne,« lyder Pelts vurdering.

Grækenland rydder op

Andrea Piperakis er udsendt til Europa-Kommissionen som græsk ekspert fra den statistiske central under Økonomiministeriet i Athen, der har leveret de pyntede tal til Eurostat. Piperakis fortæller, at statistikkontoret i Grækenland – som tidligere hed National Statistics Service of Greece – efter afsløring af skandalen nu er under omdannelse til en uafhængig institution, der skal forsøge at rydde op i taljunglen.

»Den tidligere chef for det græske statistikkontor var politisk ansat med professortitel, og han er nu fjernet på grund af både skandalen og hans tætte forbindelser til toppen i Karamanlis’ regering. Det er uvist, hvor den tidligere chef nu befinder sig, men der er tradition for at indflydelsesrige personer i den græske administration efter nogle års ansættelse trækker sig tilbage med attraktive pensioner,« uddyber Andrea Piperakis.

Mens de famøse svigagtige græske nøgletal har rystet de finansielle markeder, EU og resten af verden, er andre eurolandes overholdelse af konvergenskriterierne gledet i baggrunden. Et kig i euroens historie fortæller imidlertid, at Grækenland ikke er det eneste land i samarbejdet, der har tænkt kreativt med nationale data for at holde sig inden for rammerne af konvergenskriterierne.

Sminkede europæiske tal

Allerede før euroen blev en realitet i 2002, gik der vedholdende rygter om, at både Italien og Irland pillede i nationalregnskaberne for landets størrelser på den offentlige gæld for overhovedet at blive optaget i eurozonen. Et par år senere var den gal igen i Euroland, og denne gang var det de økonomiske hovedmotorer Tyskland og Frankrig, der havde flirtet for kraftigt med statistiske opgørelsesmetoder.

Det førte til, at EU-Domstolen i 2004 afgjorde, at det var ulovligt, at Ministerrådet i 2003-2004 undlod at straffe de to lande for deres brud på konvergenskriteriet for sunde offentlige finanser. I samme periode forlød det, at Portugal mere permanent – og i visse perioder Belgien – havde problemer med at overholde ét eller flere af de fælles konvergenskriterier.

Sådan er historierne om virkelighedsfjerne økonomiske data gået slag i slag med udviklingen i eurosamarbejdet. Afsløringen af grækernes indberetning af falske data kan derfor ses som en foreløbig kulmination på de pyntede data, der løbende er sendt til Eurostat. De fordrejede data har alle haft som formål at dække over, at landene i perioder reelt ikke har levet op til dele af konvergenskriterierne for samarbejdet.

Den europæiske talpraksis har fået flere europæiske politikere til at slå alarm. Det franske socialistiske medlem af Europa-Parlamentet, Pervenche Berès, siger, at hvis ikke medlemmerne af eurosamarbejdet kan overholde konvergenskriterierne, ser hun ingen grund til at kriterierne overhovedet eksisterer.

»Det er ikke tillidsvækkende for samarbejdet, at overskridelser finder sted gang på gang, og jeg må blot konstatere, at eurosamarbejdet endnu befinder sig på et umodent udviklingstrin,« lyder kritikken fra Pervenche Berès, der også er formand for Parlamentets Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise.

Talknusere på mission

Ringen af pyntede, europæiske nationaldata er tilsyneladende ikke sluttet endnu. Senest er der sået tvivl om sandheden i de økonomiske tal, der er sendt fra Ungarn og Bulgarien. Sagen har føjet en ekstra dimension til den verserende eurokrise, fordi både Ungarn og Bulgarien er optagelses­aspiranter til eurosamarbejdet og i forvejen ikke har ry for orden i regnskabsprincipperne. Det har fået både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet til at reagere kraftigt med nye initiativer til at styrke overvågningen og inspektionen af datastrømme i eurosamarbejdet og i det øvrige EU.

Den nye og tætte overvågning skal blandt andet ske gennem etableringen af et hold af trænede talknusere fra Eurostat, der kan sendes på hurtig mission i de lande i Europa, der ser ud til at have problemer med at lægge tal sammen og overholde de fælles konvergenskriterier.

Mens de politiske institutioner og politikere i Europa arbejder på at rydde op i det datakaos, der præger en af de toneangivende økonomiske regioner i verden, er tålmodigheden og tilliden til eurosamarbejdet på hastigt tilbagetog blandt finanseksperter og i de europæiske befolkninger.

Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, fortæller, at det både svækker tilliden og er beskæmmende for eurosamarbejdet og de politiske institutioner i EU, at skønmaleriet af statistikker og data har fået lov at flyde rundt i så mange år.

»Europa og Euroland står naturligvis foran en stor oprydningsopgave, hvor alverdens finansielle markeder og investorer skal overbevises om, at vi stadig kan lægge tal sammen ordentligt i den europæiske region,« siger Jes Asmussen.

Det er ikke kun de globale markeder, der skal overbevises om holdbarheden i eurosamarbejdet. Også befolkningerne rundt omkring i Europa følger med undring slagets gang i den europæiske skandale. Den seneste meningsmåling fra Europa-Kommissionens Eurobarometer viste ved udgangen af 2009, at eurosamarbejdet havde støtte fra 60 procent af den europæiske befolkning, mens 33 procent var imod og 7 procent ikke havde en holdning til det økonomiske og monetære samarbejde. I Eurobarometer er man i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på den næste meningsmåling. Med bevidstheden om finansiel krise, kaos i europæiske statistikker og en euro, der har tabt styrke, vil befolkningerne rundt omkring i Europa efter al sandsynlighed sende opbakningen til eurosamarbejdet i bund.

Britta Thomsen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, og hun peger på, at der i øjeblikket er stor nervøsitet i blandt både de europæiske befolkninger og europæiske politikere over den rodede og alvorlige udvikling i de europæiske økonomier:

»Situationen understreger med al tydelighed, at Europa skal stramme sig markant an i oprydningen af regulering på det finansielle og økonomiske område. Ellers taber vi slaget i en global økonomi, der gang på gang viser, at økonomier på kryds og tværs af kloden er meget tættere forbundne end vi alle regner med,« siger hun.