Smiley er uduelig på en byggeplads

Af Poul-Erik Iversen, formand for Forbundet Træ-Industri-Byg i Horsens

Ophævelse af BST-pligten flytter fokus fra forebyggelse til kontrol. Og en smiley skal vise, hvordan arbejdsmiljøet har det på den enkelte virksomhed. Men for eksempel inden for byggeriet er en smiley intet værd.

23Arbejdsmiljøreform På trods af advarsler fra arbejdsmiljøforskere og dårlige erfaringer fra vore nabolande har regeringen indgået aftale med Dansk Folkeparti og de radikale om en arbejdsmiljøreform, der efter min overbevisning vil føre til en forringelse af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

Arbejdsmiljøreformen afskaffer pligten til at være tilknyttet BST (Bedriftssundhedstjenesten).

Fremover skal Arbejdstilsynet screene arbejdsmiljøet i alle virksomheder. Men samtidig flyttes fokus fra forebyggelse til udelukkende kontrol, fordi virksomhederne kun skal bruge rådgivning til at løse allerede opståede problemer.

citationstegnI både Sverige og Norge kæmper man med tårnhøjt sygefravær efter nogle dyre læreår med frivillige bedriftssundhedstjenester. Begge lande går derfor nu den modsatte vej og er i færd med at udbygge BST-ordninger.

En smiley-ordning skal vise virksomhedernes niveau på arbejdsmiljøområdet. Men en sådan smiley hører mest hjemme i en chokoladebutik, ikke i et ansvarligt arbejdsmiljø. Inden for byggeriet er smiley slet intet værd, fordi en byggeplads ændrer sig fra dag til dag på grund af skiftende underentreprenørfirmaer.

De penge, virksomhederne nu sparer på BST-pligten, (400 kroner om året per medarbejder – eller 21 øre i timen), går direkte tilbage i virksomhedernes lommer. Der er ikke noget i reformen, der sigter på at få virksomhederne til at øge deres indsats for arbejdsmiljøet.

Det kan blive dyrt for bygge- og anlægsarbejdere, som i forvejen er udsat for et dårligt arbejdsmiljø. Hvert år mister 10 mennesker livet, der sker 4.000 arbejdsulykker og konstateres 1.000 arbejdsbetingede lidelser. De tal, kan man kun frygte, vil stige i fremtiden.

Når alle virksomheder om syv år er blevet screenet, skal Arbejdstilsynet gennemføre screening hvert tredje år. Det lyder umiddelbart besnærende med en systematisk screening, men med kun halvanden time afsat til hver screening, er det nærmest lidt til grin.

Virksomheder med uorden i arbejdsmiljøet kan blive påbudt rådgivning i en periode. Her kan man frygte en underskov af mere eller mindre professionelle rådgivningsfirmaer, der skal have profit ud af deres rådgivning. Mens vi med BST havde en uvildig instans.

Fire førende arbejdsmiljøforskere fra Danmarks Teknologiske Universitet og Roskilde Universitetscenter advarede før forliget mod den planlagte reform. De anbefalede blandt andet at bevare og videreudvikle BST, fordi mange væsentlige arbejdsmiljøproblemer kun løses ved en langsigtet indsats i samarbejde mellem virksomheden og en uvildig ekstern rådgiver.

Det kan også undre, at forligspartierne har set helt bort fra udviklingen i de andre nordiske lande. I både Sverige og Norge kæmper man med tårnhøjt sygefravær efter nogle dyre læreår med frivillige bedriftssundhedstjenester. Begge lande går derfor nu den modsatte vej og er i færd med at udbygge BST-ordninger.