Smerter som for 40 år siden

Af

Danskerne døjer i dag med lige så store smerter i kroppen, som de gjorde for 40 år siden, vurderer arbejdsmiljøekspert. På trods af årtiers målsætninger og handlingsplaner har danskernes muskel- og skeletproblemer ikke rykket sig. Nye tal tyder på, at udviklingen frem mod 2020 fortsat går den forkerte vej.

Foto: Illustration: Torben Klint, Scanpix.

PAINKILLER  Ud med tunge løft i timevis, ensidigt gentaget arbejde,  støj og larm og ind med frugtordninger, rygestopkurser og kørekort til gaffeltruck. Så pærelet lyder det at skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Men arbejdsgivere, fagforeninger og politikere må nu sande, at selvom de i årevis har forsøgt at nedbringe belastningerne fra det fysiske arbejde i Danmark, er de langt fra at lykkes.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser, at man siden 2002 ikke har nået to nationale målsætninger, der skulle nedbringe den fysiske belastning fra arbejdet. Samtidig viser nye tal, at også den næste målsætning om at nedbringe danskernes fysiske mèn af at gå på arbejde frem mod år 2020 risikerer at ende i en fiasko.

Professor i arbejdsmiljø Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), vurderer endda, at mængden af danskere, der oplever fysiske smerter efter arbejdet har været uændret i årtier.

»Intet tyder på, at forekomsten af smerter i ryg og nakke som helhed er gået ned de seneste 40 år. Vi ved ikke hvorfor. Man kan spekulere i, at der er flere ting, der spiller sammen. Muskel- og skeletsmerter skyldes ikke kun én enkelt faktor, men kan påvirkes af både fysiologiske, psykologiske og sociale forhold,« siger Lars L. Andersen.

To mål er kikset

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø er der især to overordnede målsætninger, som er kikset de senere år:

• Fra 2000 til 2005 skulle arbejdsulykker som følge af akutte overbelastninger være reduceret med 15 procent. Men det gik lige modsat. Tallet steg ifølge Arbejdstilsynet med 32 procent, og selv hvis man renser for en ændret opgørelsesmetode, var tallet stadig ikke faldet.

• Fra 2005 til 2010 skulle antallet af danskere, der oplevede smerter i muskler og skelet i forbindelse med arbejdet, reduceres med ti procent. Det endte med et fald på mindre end en tiendedel, 0,8 procent. Målet blev således ikke nået, konkluderer Arbejdstilsynet i en evalueringsrapport.

Tingene hænger sammen

Professor Lars L. Andersen peger på, at reduktion af smerter i muskler og skelettet kræver en omfattende indsats.

»Hvis man forsøger at påvirke noget på det fysiske og reducerer de fysiske belastninger, hvad så hvis folk får mere travlt, hvis man kører mere med Lean (effektiviseringsstrategi, red.), hvis medarbejderne er mere stressede? Så opvejer det nogle af effekterne, og nettoresultatet er - måske - at smerterne er uændrede,« siger han.

Historisk set har arbejdsmiljøfokus skiftet fra årti til årti. Fra at man ville undgå ulykker i 1950’erne over reduktion af tunge løft og ensidigt gentaget arbejde i 1980’erne til psykisk arbejdsmiljø i 1990’erne – og til 00’erne, hvor ryge-, alkoholpolitik, inaktivitet og hjemmearbejde er løbet med opmærksomheden.

Arbejdstempo skrues op

Overlæge på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Køge Sygehus, Ole Steen Mortensen, er derfor også enig i, at der gennem mange år ikke er sket det store skred i, hvor mange mennesker, som oplever muskel- og skeletsmerter - selv om man har forsøgt.

»Der har været et stort fokus på byrdereduktion. Man kan sige, at da far var dreng, vejede en pose cement 50 kilo, nu vejer den 30. En sæk mørtel indeholdt 30 liter, nu indeholder den 20 liter. Så der er faktisk sket en hel del ting,« siger han.

»Men der er samtidig sket en ændring af arbejdstempoet. Tempoet er generelt skruet op. Det ved vi eksempelvis fra rengøringsbranchen, hvor ansatte har fået maskiner, men det areal, de skal gøre rent, er tilsvarende forøget. Og derfor er den samlede belastning nok ikke blevet specielt meget mindre,« vurderer Ole Steen Mortensen og konkluderer:

»Der er ikke færre, der har ondt i ryg, nakke og skulder, selv om der har været fokus på at reducere byrderne. Så enten er arbejdstempoet steget eller også indrapporterer folk på en anden måde i dag – det sidste er nogle forskere ved at undersøge. Men den samlede ligning har ikke ændret sig ret meget,« siger han.

Stadig massive problemer

Ulrik Spannow, arbejdsmiljøekspert hos Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), mener, at der stadig i dag er »massive« problemer med det fysiske arbejdsmiljø.

»Der er nogle politiske målsætninger, der giver god mening, og som har været velovervejede, men i det omfang det viser sig, at målsætningerne ikke nås, er det meget bekymrende. Det er tegn på, at det, der besluttes politisk, ikke bliver fulgt op på arbejdspladsen,« siger han.

Ulrik Spannow vurderer ligesom arbejdsmediciner Ole Steen Mortensen, at især et højt arbejdspres er skyld i smerter i skuldre, ryg, nakke og arme. Og selv om han godt ved, at man også tidligere havde travlt på arbejdsmarkedet, frygter han, at for mange byggearbejdere knokler med det, han kalder, »fuld kapacitet en stor del af arbejdstiden«. Det slider.

»Når vi har fokus på muskel- og skeletbesvær i byggeriet, er det fordi, vi ved, at vores kolleger lider under det her, og der kan forebygges bedre. Men det er også, fordi vi kan se, at mange ikke kan holde til et helt arbejdsliv. De søger ud af branchen, og det giver et stort tab af arbejdskraft og arbejdsevne,« siger Ulrik Spannow.

Endnu en målsætning

I 2011 satte et bredt politisk flertal – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale – så endnu en national målsætning.

Man besluttede, at fra 2010 til 2020 skal andelen af beskæftigede, som lider af  muskel- og skeletproblemer, formindskes med 20 procent.

De første tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tyder dog på, at det allerede nu går den forkerte vej.

Fra 2010 til 2012 angiver flere og flere danskere således, at de oplever flere belastende arbejdsstillinger. Blandt andet erklærer hver femte dansker i NFA-undersøgelsen, at de i 2012 havde problemer med ensidige gentagne armbevægelser mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Det er en stigning på to procent på bare to år.

Også i en række andre fysisk belastende arbejdsstillinger er der en tilsvarende stigning blandt danskere, der oplever, at de belastes af det fysiske arbejdsmiljø.  

Trods statistiske usikkerheder tør analytiker hos NFA, Sannie Vester Thorsen, da også godt fastslå, at udviklingen går i den forkerte retning.

»Det kan man godt konkludere,« siger hun.

Pinligt

Næstformand i LO, Lizette Risgaard, kalder det »pinligt«, at tallene går den forkerte vej, og at arbejdsmiljømålene ikke nås.

»Det er dybt problematisk, at de mål, der blev sat, ikke blev nået,« siger hun og fortsætter:

»Det, der skal til, er, at vi alle bliver mere bevidste om, hvad vi kan tåle, når vi går på arbejde. Man skal være bevidst om, at arbejdsgiveren har ansvaret – med ledelsesretten følger, at det er arbejdsgiverne, som har ansvaret. Men som lønmodtagerrepræsentant må jeg også gøre opmærksom på, at man selv har et ansvar for ikke bare at lade stå til,« siger hun.

Lizette Risgaard vil gerne have arbejdsmiljørepræsentanterne mere på banen.  Sammen med arbejdsgiverne.

»For man tjener penge i virksomheden, når medarbejderen er på arbejde. Ikke, når de ligger syge et eller andet sted,« fastslår hun.

Stadig problemer

Både LO-næstformanden og Ulrik Spannow, BAT-kartellet, mener, at der i de senere år har været stor og berettiget fokus på stress og det psykiske arbejdsmiljø i mange brancher.

»Der er en italesættelse af, at det psykiske arbejdsmiljø tager over, og de tidligere arbejdsmiljø problemer er under udfasning. Men det er ikke tilfældet her hos os,« siger Ulrik Spannow og fortsætter:

»Der er stadig massive problemer. Vi må fortsat have politisk fokus og fokus på det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen,« siger Ulrik Spannow.

Arbejdsgiverne er bedre

Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri gennem mange år, peger på, at arbejdsgiverne langsomt er blevet mere bevidste om, at arbejdsmiljø er vigtigt.

Fra at man blev indigneret over et påbud fra Arbejdstilsynet, oplever hun i dag, at virksomhederne går konstruktivt ind og løser de problemer, som opstår. Hun gør desuden opmærksom på, at konsekvenserne af dårligt arbejdsmiljø først mærkes mange år senere. Så et øget fokus i byggesektoren vil først kunne opleves hos de ansatte langt senere.

Derudover, påpeger hun, er selve opfattelsen af, hvad hårdt arbejde er, en anden i dag i forhold til tidligere.

»For 20 år siden kunne alle drengene kravle til tops i tovet i gymnastik. I dag er det måske en, der kan. På en god dag. Det her handler også om, hvor meget den enkelte person er klar til,« siger Mette Møller Nielsen.

Krisen har ændret fokus

Når man 2020-målet med 20 procents reduktion?

»Vi arbejder på det,« siger hun og afviser, at arbejdsmiljøet er nedprioriteret i byggeriet under krisen.

Firmaerne har dog også været nødt til at kigge på ordrebøgerne, få styr på kerneydelserne og det lange strategiske træk, vurderer hun. Det kan have forsinket investeringer i de dyre tekniske hjælpemidler, som kan afhjælpe tunge løft for byggearbejderne.

Problemet er bare, at en byggeplads uvilkårligt består af tunge elementer. Det er umuligt at undgå, påpeger hun.

»Den store udfordring for byggeriet er, at vi har så mange daglige tunge løft, og udfordringen bliver, at vi skal have det tilrettelagt på en måde, så vi ikke nedslider folk,« siger Mette Møller Nielsen.

Udfordringer truer

Men hvad nu? Ifølge professor Lars L. Andersen, NFA, vil der fremover være flere på 55 år og derover på arbejdsmarkedet, ligesom vi også må forvente, at flere end i dag vil være overvægtige.

»Det vil trække i den anden retning i forhold til at få niveauet ned i 2020, og så skal man gøre endnu mere ved de ting i arbejdsmiljøet, som lindrer smerter,« vurderer Lars L. Andersen, der ikke tør spå om, hvorvidt vi når 2020-målet.

»Det er en helhed, vi er nødt til at kigge på. Vi er også nødt til at tænke sundhedsfremme ind. Vi kan se både i kontor, industri og slagterivirksomheder, at styrketræning sammen med kollegaerne i arbejdstiden kan reducere smerter i nakke, skulder, arm, hånd og ryg blandt de medarbejdere, der virkelig har brug for det. Omvendt fører et dårligt psykisk arbejdsmiljø til en lavere grad af deltagelse i sundhedsfremme på arbejdspladsen. Så det er helt nødvendigt at sætte ind fra flere vinkler,« siger Lars L. Andersen.