Smagsdommerne der kom ind fra kulden

Af | @JanBirkemose

Regeringens opgør med råd, nævn og udvalg er blevet afløst af et comeback til eksperterne. Mindst 77 nye institutioner er skudt op, siden regeringen trådte til for et år siden. Nogle ministerier har endda oprettet flere nye, end de har nedlagt.

»I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder.«

Med de ord i sin nytårstale indledte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for et år siden regeringens opgør med råd, nævn, udvalg og puljer. Under parolen om et farvel til smagsdommere og eksperttyranni og under løfte om at spare 346 millioner kroner på statsfinanserne blev der derefter offentliggjort en liste, der hurtigt fik tilnavnet dødslisten. Her figurerede i første omgang 103 råd, nævn og udvalg, der skulle lukkes. Siden blev listen udvidet med yderligere 88 institutioner.

citationstegnDet er blevet hverdag igen, og de samme kræfter, som virkede før, er tilbage. Og det vil ikke undre mig, om der allerede nu sidder folk i Finans-ministeriet og bekymrer sig over alle de nye organer.
Tim Knudsen, professor ved Københavns Uni

 

Men nu er eksperterne og smagsdommerne hastigt på vej tilbage. Ugebrevet A4 har gennemgået samtlige nedlagte og nyoprettede institutioner, og vurderet ud fra regeringens egne argumenter for at gennemføre det store opgør ligner dødslisten i dag en fuser:

  • Opgøret stillede i udsigt, at der skulle lukkes flere hundrede råd, nævn og udvalg. I alt er der lukket 130 af slagsen, hvoraf en stor del var sovende udvalg, som kun eksisterede på papiret, og som derfor ikke forstyrrede offentligheden med råd og anbefalinger. I samme periode har regeringen oprettet mindst 77 nye udvalg, råd og nævn. I alt har det store opgør altså resulteret i 53 færre institutioner.
  • Regeringen fik ikke sparet 346 millioner kroner. Mange af de lukkede råd og nævn var gratis i drift, og i alt løb besparelsen kun op i knap 217 millioner kroner. Herfra skal minimum trækkes godt 47 millioner kroner, som er prisen for at oprette de 77 nye organer. Den samlede besparelse er derfor kun 169 millioner kroner – hele 177 millioner kroner mindre end lovet.
  • Hvis man samtidig fratrækker udgifter til puljer og fonde på næsten 100 millioner kroner, er resultatet af regeringens besparelses på råd, nævn og udvalg kun cirka 70 millioner kroner.
  • De mange nyoprettede udvalg tæller hundredvis af eksperter. Samlet set er regeringens ønske om at skille sig af med eksperter og smagsdommere ikke lykkes.
Et klassisk spil om økonomi

Ugebrevet A4’s afdækning af de mange råd, nævn og udvalg bygger på aktindsigt fra samtlige ministerier samt oplysninger fra finansminister Thor Pedersen (V) i et svar på et § 20-spørgsmål stillet af SF’s folketingsmedlem Aage Frandsen.

Generelt har de fleste ministerier fulgt ånden i opgøret og nedlagt flere råd, nævn og udvalg, end de har oprettet. Men det gælder ikke Beskæftigelsesministeriet, Trafikministeriet og Justitsministeriet, der i dag har flere organer under sig, end da regeringen kom til magten. For Justitsministeriet gælder, at ministeriet har nedlagt et råd og et udvalg, og til gengæld oprettet to kommissioner, tre udvalg og en arbejdsgruppe. Tilsvarende har Beskæftigelsesministeriet nedlagt et nævn, men oprettet 8 nye udvalg og arbejdsgrupper.

Professor i offentlig forvaltning Tim Knudsen fra Københavns Universitet er ikke overrasket over de mange eksperters comeback. Han mener, at opgøret er udtryk for et klassisk spil om økonomi og indflydelse i den offentlige sektor. På den ene side står Finansministeriet og Statsministeriet, der er bekymrede over de mange udvalg, fordi de skaber et uoverskueligt økonomisk billede, og på den anden fløj står de mange fagministerier, der kan bruge råd, nævn og puljer som redskaber til øget indflydelse.
Derfor udarbejdede Finansministeriet allerede sidste år en rapport om omfanget af de mange udvalg.

»VK-regeringen greb sådan set noget, der allerede var i luften, og gjorde et stort reklamefremstød og shownummer ud af det for at vise, at der var kommet en handlekraftig regering. Men nu er det blevet hverdag igen, og de samme kræfter, som virkede før, er tilbage. Og det vil ikke undre mig, om der allerede nu sidder folk i Finansministeriet og bekymrer sig over alle de nye organer,« siger Tim Knudsen.

Han mener, at saneringen sagligt set fik lukket nogle overflødige organer. Men han peger også på de mange mindre organer, som ikke kostede noget, som man bare kunne have slettet fra papiret, uden at nogen havde bekymret sig om det.

»Det understreger symbolikken i, at der skulle udvises handlekraft. Det, der foregik, var i et vist omfang illusionsmageri.«
Tim Knudsen tror, at regeringens medlemmer selv er overraskede over den hastige tilbagekomst af nye udvalg.

»Mange af regeringens medlemmer har haft en forestilling, om at der var masser af fedt, der kunne skæres væk, når de rette mennesker kom til. De er blevet overraskede over, hvor kompliceret den offentlige sektor er.«

Ikke flere hofter

Da finansminister Thor Pedersen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen præsenterede »dødslisten« i januar, sagde Thor Pedersen:

»Det her er en vurdering af, om ikke det var bedre, at fru Jensen fik en ny hofte, som hun er skrevet op til, eller at pensionisten kan få sin hjemmehjælp, end at en minister eller et Folketing kan få særlige råd.«

Men virkeligheden er, at den stort anlagte sanering ikke resulterede i væsentligt større bidrag til fru Jensens hofteoperation. Hovedparten af de forkætrede råd, nævn og udvalg var nemlig langt billigere i drift, end regeringen gav indtryk af. Af de organer, der er blevet sat pris på, var 31 helt gratis, mens 22 kostede mindre end 25.000 kroner årligt. Nogle af de udvalg, der blev brugt som rambukke for at gennemføre det store opgør, hører til blandt de omkostningssvage udvalg.

Det drejer sig blandt andet om »Kontaktudvalget for kartofler« og »Det rådgivende udvalg til at følge udviklingen af alternativer til eksisterende bundmalinger«. De kostede henholdsvis 10.000 og 12.000 kroner om året.

Samtidig viser opgørelsen, at de største udgifter på dødslisten ikke var til smagsdommerne og eksperterne, men derimod til puljer og fonde, som man kunne have afskaffet uden at have taget et stort ideologisk opgør med ekspertstanden. Alene i Miljøministeriet kostede tre fonde knap 100 millioner kroner.

citationstegnUanset hvad politikerne mener, så er netværkssamfundet kommet for at blive. Det er simpelthen naivt at tro, at man kan styre et komplekst og fragmenteret samfund fra centralt hold. Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitetscenter

Hvis man renser opgørelsen for fonde, puljer og reservekonti og udgifterne til de nyoprettede organer, beløber den samlede besparelse på eksperter og smagsdommere i råd, nævn og udvalg sig derfor kun til knap 70 millioner kroner årligt.

Nye store honorarer

Et andet af regeringens argumenter for at tage det store opgør var oplysninger om bestyrelsesformænd, der modtog store honorarer for at sidde i udvalg, hvor der ingen aktivitet var. VK-regeringen har dog ikke taget afstand fra tanken om at udbetale honorarer til medlemmerne af deres nyoprettede udvalg. For eksempel kan de ni medlemmer af Rådet for Teknologi og Innovation dele 430.000 kroner om året, mens formanden for Strategiudvalget under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kjeld Nygaard Kristensen, der er en kendt mand inden for landbrugets organisationsverden, modtager 30.000 kroner for sin formandspost.

Udvalget forventes at have afsluttet sit arbejde inden nytår – dermed har det været aktivt i seks måneder.

Professor ved samfundsvidenskabeligt institut og leder af Forskningscenter for demokratisk netværksstyring på Roskilde Universitetscenter, Jacob Torfing, ser regeringens kovending som en forudsigelig konsekvens af, at eksperterne og smagsdommerne har en reel funktion i samfundet, som ikke kan bortamputeres, selv om lysten er stor.

»Det viser, at uanset hvad politikerne mener, så er netværkssamfundet kommet for at blive. Det er simpelthen naivt at tro, at man kan styre et komplekst og fragmenteret samfund fra centralt hold. Enhver regering er nødt til at tage nogle af samfundets aktører til sig og lytte til dem i udvalg, råd eller nævn,« siger Jacob Torfing.

Han mener, at regeringen havde flere motiver for opgøret med de mange råd og nævn. Dels var der ønsket om at spare penge, og dels var der et ønske om politisk og ideologisk at drille den tidligere regering, der havde oprettet hovedparten af institutionerne på »dødslisten«.

»Senere er det også kommet frem, at regeringen ønskede at stække oppositionen ved at fjerne nogle platforme for kritik, som efter regeringens opfattelse var notorisk venstreorienterede. Men der var også politikere, der gav udtryk for, at opgøret måtte tages for at få magten tilbage til politikerne. Den del af opgøret var naivt, og det bekræfter antallet af de nye udvalg,« siger Jacob Torfing.

I september indrømmede statsminister Anders Fogh Rasmussen, at opgøret var delvist motiveret af irritation over eksperternes venstreorienterede holdninger. I Berlingske Tidende kaldte han det »mærkværdigt«, at en gruppe eksperter altid havde andre holdninger end VK-regeringen.

»Det er da ikke en hemmelighed, at denne gruppe af eksperter altid støttede venstrefløjen og altid var i opposition til os,« lød det blandt andet fra statsministeren til Berlingske Tidende.

Påstanden er svær at bevise eller modbevise, men i midten af januar skal statsministeren forklare Folketinget, hvad han mener i en forespørgselsdebat, der er rejst af SF. Her vil der især blive boret i spørgsmålet om, hvorvidt eksperternes politiske standpunkter har haft indflydelse på nedlæggelsen og oprettelsen af de mange råd, nævn og udvalg.

Venstres politiske ordfører Jens Rohde udtaler i dag, at han ikke er overrasket over, at eksperterne i stor stil er vendt tilbage. Han mener, ligesom Jacob Torfing, at de mange organer er nødvendige, når der skal bedrives politik.

»Der er en fin balance i det regnskab. Vi har nedlagt en masse overflødige råd og nævn, der ikke var aktive, og så har vi sammenlagt nogle og skabt nogle andre, fordi det er nødvendigt, hvis man vil drive politik. Men det er pressen, der har gjort det til et ideologisk opgør med eksperter og smagsdommere. Den eneste ideologi, vi har haft, har været at rydde op,« siger Jens Rohde.
Han oplyser, at økonomien i opgøret ikke var en målsætning, og at det er grotesk og arrogant at betragte de 216 sparede millioner kroner som lidt.

»Det er muligt, at det er blevet beregnet, at der ville blive sparet 346 millioner kroner. Men det er altså åbenbart blevet til 216 millioner kroner i stedet. Det er også mange penge, og de er brugt til vigtigere kerneydelser. Men det er en useriøs diskussion at tale om hofter eller hjemmehjælp. Pengene går ind i den samlede finanslov.«