Smagsdommere bærer regeringsplan

Af | @JanBirkemose
| @GitteRedder

29 nye kommissioner, råd og udvalg skal bakke regeringens arbejde op i de kommende år. Kovendingen i opgøret med smagsdommerne vækker hovedrysten på begge sider af regeringen.

EKSPERTVÆLDE Når regeringen tager fat på det nye politiske arbejde, sker det med en plan om at oprette ikke mindre end 29 nye kommissioner, råd, nævn, udvalg. Det fremgår af det regeringsgrundlag, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) fremlagde torsdag i sidste uge.

Den mest centrale nyoprettelse, som der allerede har været stort fokus på, er den kommende skattekommission, der frem til begyndelsen af 2009 skal planlægge en reform af det danske skattesystem. Men blandt de 270 punkter, som regeringen ønsker at gennemføre de kommende fire år, gemmer sig også stribevis af andre kommissioner, råd, nævn og udvalg.

Det drejer sig blandt andet om en klimakommission, en forsvarskommission, en Afrika-kommission og en arbejdsmarkedskommission. Hertil kommer et bredt udvalg af nyoprettelser, der skal rådgive regeringen om stort og småt.

Det store antal planlagte nye institutioner får næstformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup til at ryste på hovedet. Han hentyder til, at Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale i 2002 indledte et hårdt ideologisk opgør mod de mange råd, nævn og udvalg, der blev oprettet under den tidligere SR-regering.

Siden har Ugebrevet ved flere lejligheder dokumenteret, at VK-regeringen har oprettet flere nye råd og nævn, end den nedlagde. Og med det nye regeringsgrundlag i hånden mener Peter Skaarup, at regeringen endegyldigt har fået samme skæbne som Poul Nyrup Rasmussens (S) regering.

»Man kan roligt sige, at opgøret med smagsdommerne er fuset helt ud nu. Regeringen er helt tilbage i Nyrup-sporet,« siger Peter Skaarup.

Fra den anden side af folketingssalen er målløsheden mindst lige så stor. SF’s formand Villy Søvndal kommer ligefrem til at tænke på et stykke af den tyske forfatter Bertolt Brecht om en døvstum pige, der bliver trøstet med, at hun jo ikke kan komme til at sige noget, hun siden fortryder, når hun er stum.

»Det minder temmelig meget om Foghs’ situation. Fortrydelsespillen må efterhånden være det medikament, han bruger mest. Det gælder på alle dagsorden,« siger Villy Søvndal og nævner blandt andet klimadebatten.

»Den brugte Fogh fem år på at tale ned, og nu blomstrer det op med klimakommission, og jeg ved ikke hvad.«

Villy Søvndal og Peter Skaarup er enige om, at de mange planlagte nyoprettelser er i stor risiko for at blive politiske syltekrukker.

»Fidusen er, at man så kan sige, at man nu laver dette meget seriøse kommissionsarbejde i et par år, og så vender man ellers tilbage, når alle har glemt hvad udgangspunktet var, « siger Peter Skaarup.

Og Villy Søvndal er enig:

»Det er oplagt, at skattekommissionen er den bedste måde at få Bendt Bendtsen og den borgerlige tænketank CEPOS til at tie stille om skat i halvandet år. Det ville være meget mere nærliggende at handle. Men det kræver, at man er mere seriøs.«

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet har også bemærket de 29 nye kommissioner, råd og nævn. Han ser opblomstringen som et element i »den nye Fogh«, der gerne vil skabe brede, politiske aftaler hen over midten.

»Vi ved fra vores forskning, at politisk arbejde, der bliver forberedt i ekspertudvalg, har den største chance for at få en bred politisk tilslutning. Det glider simpelthen lettere igennem i Folketinget. Jeg vil mene, at det er en del af forklaringen på de mange nye kommissioner,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Hans vurdering er, at de fleste kommissioner vil nå frem til forslag, som er så brede, at man politisk kan håndplukke det, der kan skabes enighed om.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.