ABELEG

Små virksomheder ignorerer stress-problemer, selvom medarbejderne lægger sig syge med stress

Af | @MichaelBraemer

Over halvdelen af små og mellemstore virksomheder har inden for de seneste to år haft en eller flere langtidssygemeldte medarbejdere, og årsagen er oftest stress, viser ny undersøgelse. Men kun hver tiende virksomhed mener, at de har et stressproblem. Arbejdsgiverne mangler erkendelse af, at stress er en udfordring på det moderne arbejdsmarked, fastslår eksperter.

Dansk Erhverv synes ikke, det er noget paradoks i, at virksomheder har medarbejdere, som langtidssygemeldes med stress, men samtidig afviser at have stressproblemer.

Dansk Erhverv synes ikke, det er noget paradoks i, at virksomheder har medarbejdere, som langtidssygemeldes med stress, men samtidig afviser at have stressproblemer.

Foto: Jeppe Carlsen, Scanpix

Har I langtidssygemeldte på virksomheden? Ja!

Hvad skyldes det primært? Stress!

Jamen, har I da et stressproblem på virksomheden? Nej!

Lidt skarpt trukket op er det logikken i besvarelserne fra 406 ledere og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder i en undersøgelse, som kommunikationsfirmaet Radius i samarbejde med analysefirmaet Userneeds har foretaget for pensionsselskabet Skandia.

Over halvdelen af virksomhederne, som har op til 250 medarbejdere, har inden for de sidste to år haft en eller flere medarbejdere, som har været sygemeldte i mere end tre uger i træk.


Download grafik

Af dem angiver næsten halvdelen – 47 procent – stress som årsag til sygefraværet. Næst hyppigste årsag er kræftsygdom, som angives af 27 procent.

Samtidig har 42 procent af de virksomheder, som har oplevet langtidssygemeldinger, inden for de sidste to år sagt farvel til en eller flere medarbejdere på grund af sygdom. Også her er stress den årsag, der angives hyppigst.

Jeg oplever tit, at det kommer bag på virksomhederne, når en medarbejder går ned med stress. Rikke Storm, arbejdsmiljøkonsulent, Skandia

Men når virksomhederne bliver spurgt, om stress er et problem i deres virksomhed, er det kun ti procent, der svarer enten ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’. 50 procent mener, at det ’i lav grad’ eller ’slet ikke’ er et problem.

Kæmpe overraskelse

Rikke Storm, arbejdsmiljø- og sundhedskonsulent i Skandia, mener, at undersøgelsen understreger, at stress stadig er et svært emne at tale om og håndtere på mange virksomheder. Det er ærgerligt, for på den måde forsømmer man den forebyggelse, som har positiv indflydelse på trivsel, produktivitet og dermed virksomhedernes bundlinje, påpeger hun.

»Jeg oplever tit, at det kommer bag på virksomhederne, når en medarbejder går ned med stress. Det er en kæmpe overraskelse, fordi de ikke har gjort sig de forberedende og indledende overvejelser om, hvordan de skal håndtere situationen, hvis en medarbejder bliver syg. Derfor står de med fletningerne i postkassen og skal først til at opfinde den dybe tallerken,« siger Rikke Storm.  

At medarbejdere sygemeldes med stress kan også udløses af skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom i nærmeste familie. Anne-Marie Røge, arbejdsmiljøchef, Dansk Erhverv

Hun understreger, at langtidssygemeldinger rammer særlig hårdt på de små virksomheder, fordi det i forhold til store virksomheder er en større andel af medarbejderstaben, der pludselig forsvinder.

Arbejdsgivere: Privatlivet spiller ind

I Dansk Erhverv, som er en af de arbejdsgiverorganisationer, som organiserer mange små og mellemstore virksomheder, mener man, at der er mangler i undersøgelsen.  

Anne-Marie Røge Krag, arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv, mener for eksempel, at det bidrager til uklarheden, når der i undersøgelsen spørges til årsager til langvarigt sygefravær, og der så er mulighed for at angive flere svar – herunder stress.

»Man kan godt have haft kritisk sygdom og så komme i en tilstand af stress netop på grund af usikkerheden om, hvordan sygdommen udvikler sig. Det kan godt være, at årsagen til langtidssygemelding er kræft, men at stress også angives som årsag, fordi der er mulighed for at give flere svar,« siger hun.


Download grafik

Dansk Erhverv er af den opfattelse, at en stor del af den stress, der optræder blandt lønmodtagere, ikke entydigt kan føres tilbage til enten arbejdspladserne eller privatlivet. Derfor er Anne-Marie Røge Krag heller ikke overrasket over den tilsyneladende selvmodsigelse, der ligger i, at de små og mellemstore virksomheder i undersøgelsen fortæller om udbredt stress, men kun i begrænset omfang erkender et stressproblem på deres arbejdspladser.

»At medarbejdere sygemeldes med stress kan også udløses af skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom i nærmeste familie. Det er jo af gode grunde noget, som virksomhederne ikke har nogen mulighed for at forebygge. Det, de kan gøre, er at forebygge, at sygefraværet bliver så langt, som det ellers kunne være blevet,« mener hun.

Men grundlæggende er virksomheder ikke interesseret i sygefravær, uanset årsag, fordi det gør ondt på bundlinjen. Derfor arbejder de også seriøst med spørgsmålet, understreger Anne-Marie Røge Krag.

»Der, hvor vi får henvendelser, handler det om, hvordan en virksomhed bedst håndterer en samtale med en medarbejder med langt sygefravær. Vores oplevelse er, at virksomhederne gør alt, hvad de kan, for at få de sygemeldte tilbage på arbejdet,« siger hun.

Forsker: Arbejdsgivere tager ikke ansvar

Hos Skandia lægger Rikke Storm ikke skjul på, at hendes selskab har en naturlig interesse i at sætte fokus på manglende forebyggelse af stress på små og mellemstore virksomheder, som udgør en stor del af kundekredsen. For det er Skandia, der skal punge ud, hvis en medarbejder på en af virksomhederne blandt kunderne ender med at blive uarbejdsdygtig.

Hun erkender også, at der kan være mange og sammensatte årsager til, at en medarbejder går ned med stress. Ikke desto mindre synes hun, at virksomhederne er for hurtige til bare at afskrive stress som noget privat.

De organisationer, som de små og mellemstore virksomheder er medlemmer af, må gå ind med ressourcer på det her område. For det skriger til himlen, at der er brug for support. Sanne Skakon, stressforsker, Københavns Universitet

»Min erfaring er, at hvis det drejer sig om noget, som ligger uden for arbejdspladsens umiddelbare rækkevidde – sygdom i nærmeste familie eller økonomiske problemer - så konstaterer virksomhederne bare, at det kunne de alligevel ikke have gjort noget ved. Men det er jo ikke rigtigt. Man kan sagtens gøre en masse forebyggende. Også når dét, der udløser stressen, ikke ligger 100 procent på virksomheden,« siger hun.


Download grafik

Tendensen til at individualisere stress og ikke ville tage ansvaret for uhensigtsmæssige arbejdsforhold er udbredt. Det mener stressforsker ved Københavns Universitet Janne Skakon. Og i den sammenhæng adskiller små og mellemstore virksomheder sig ikke fra de store, mener hun.

»Logikken er, at vi ikke har problemer med stress, men alligevel har vi nogle medarbejdere, der har fået stress. Så det må handle om noget i privatlivet. ’Medarbejderne tager generelt munden for fuld både på arbejde og i det private’, er en forklaring, vi ofte hører. Det kan være vanskeligt og besværligt for en leder at tage ansvaret på sig, fordi det ville pege på, at der skal ændres i organiseringen og prioritering på arbejdspladsen, og at man i det hele taget skal håndtere stressproblematikken,« forklarer Janne Skakon.  

Mangelfuld viden

Mange ledere peger også på, at de ikke har viden og redskaber nok til at håndtere medarbejdernes stress, fortæller hun. Og i den sammenhæng er de små virksomheder handicappede i forhold til de store, fordi de ikke er udstyret med de samme HR-afdelinger og arbejdsmiljøkonsulenter, påpeger stressforskeren.

»Problemerne peger på, at de organisationer, som de små og mellemstore virksomheder er medlemmer af, må gå ind med ressourcer på det her område. For det skriger til himlen, at der er brug for support,« siger hun.  

Med tanke på udviklingen på arbejdsmarkedet finder Janne Skakon det ikke overraskende, at stress bliver angivet som primær årsag til langtidssygemeldinger. Hun understreger, at det er vigtigt, at stress ikke bliver et tabu, så problemet får lov til at vokse yderligere.

Stress kan for ledere være forbundet med en oplevelse af, at man fejler som leder. Dorte Rosendahl Kierkegaard, seniorkonsulent, CABI

»En sygemelding, der ofte går over i en langtidssygemelding, udgør en uforholdsmæssig stor udgift og belastning for en lille virksomhed. Og oven i de direkte økonomiske udgifter skal lægges, at der går et halvt til et helt år, før en ny medarbejder er oppe i fulde omdrejninger. Plus at det er en belastning for tilbageværende kolleger at skulle sætte nye medarbejdere ind i arbejdet. Det er yderligere et argument for at gå i dialog med sin brancheorganisation om stresshåndtering,« siger hun.

Virksomhederne snyder sig selv

Dorte Rosendahl Kirkegaard er seniorkonsulent og arbejder med forebyggelse og håndtering af sygefravær på grund af stress i videns- og netværkshuset CABI, der er en selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet.

Hun mener heller ikke, at der er tvivl om, at mange virksomheder mangler det nødvendige fokus på, hvad der kan skabe stress på deres arbejdsplads og dermed også på, hvor man kan sætte strategisk ind med forebyggelse.

»Jeg holder mange oplæg for ledergrupper, og når jeg spørger til, hvor deres organisation har særlige udfordringer i forhold til stress, er svaret ofte: ’Vi har ikke rigtig problemer med stress her. Når der er et stresstilfælde, så er det ofte, fordi det er noget personligt’. Stress kan for ledere være forbundet med en oplevelse af, at man fejler som leder,« siger hun.

Men som virksomhed snyder man sig selv på den måde for en oplagt chance for at forebygge stress, påpeger Dorte Rosendahl Kierkegaard.

»Jeg oplever, at man på virksomhederne sender medarbejderen til psykolog og glemmer at være nysgerrig og spørge til, hvad der gik galt, og hvad der kunne have været gjort anderledes. Det er noget, man kan lære meget af som virksomhed,« mener hun. 

Hønen og ægget

Det afgørende, for Dorte Rosendahl Kierkegaard at se, er, at hvis en person er blevet stresset, så er vedkommende ofte påvirket i en grad, så det går ud over arbejdsevnen. Og så er det mere eller mindre ligegyldigt hvorfor. Det bliver til en formålsløs diskussion om hønen og ægget, mener hun.

»Hvis en medarbejder har arbejdet intenst og været under et vist pres i mange år, og der så sker noget i familien - et dødsfald eller en skilsmisse - kan det godt være den begivenhed, der udløser stressen – eller omvendt. Men kimen til det er ofte blevet lagt gennem mange år,« mener hun.

På det moderne arbejdsmarked vil de fleste af os ifølge Dorte Rosendahl Kierkegaard bruge os selv personligt i jobbet. Hvis vi så bliver stresset, vil vi opleve det som, at vi ikke magter opgaverne. Stress er en udfordring, der absolut ikke er for nedadgående, fastslår hun.

Mindfulness gør det ikke 

Derfor mener hun, det er altafgørende, at virksomhederne erkender, at stress er en udfordring, og arbejder systematisk med forebyggelse. Og med stressforebyggelse mener hun ikke at ordinere psykolog eller mindfulness til en medarbejder, der allerede er eller er godt på vej til at blive stresset.

»Det skal op på strategisk niveau på øverste ledelsesplan i enhver virksomhed uanset størrelse. Man skal sætte sig ned og spørge sig selv: Hvad er særligt udfordrende for os? Nogle virksomheder arbejder med projekter med stramme deadlines. Andre har en spidsbelastning i december. Alt det kan ikke laves om, det er forudsigelige vilkår. Men man kan træffe de nødvendige foranstaltninger, der gør, at vilkårene stresser mindst muligt,« siger Dorte Rosendahl Kierkegaard.